D-A-D, Red Barnet og Jens-Peter Brask bortauktionerer 40 kunstnerdekorerede guitarer
30.5.2024 12:23:59 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse
I forbindelse med D-A-D's 40-års jubilæum har det danske rockband fået 40 kunstnere til at skabe deres helt eget værk ud af hver sin guitar. De 40 unikke guitarer udstilles den 6. til den 9. juni på Nationalmuseet og bortauktioneres til fordel for Red Barnets arbejde for de allerdårligst stillede børn i og udenfor Danmark.

Det danske rockband D-A-D har fremstillet 40 akustiske guitarer og fået 40 danske kunstnere til at sætte deres unikke præg på hver sin guitar. Formålet med samarbejdet er at støtte Red Barnets arbejde og fejre D-A-D's store jubilæum.
Ideen og samarbejdet er opstået mellem bandet, deres faste grafiske designer, Søren A, og kurator samt mangeårige ven, Jens-Peter Brask. Blandt de 40 kunstnere indgår navne som multikunstneren Martin Bigum, billedkunstner og fotograf Per Morten Abrahamsen og strikkedesigneren Lærke Bagger. De har fået helt frie rammer til at dekorere hver deres guitar, som på den måde er blevet til 40 unikke værker.
Lærke Bagger, som både er stor D-A-D-fan og ambassadør for Red Barnet, siger:
-Først tænkte jeg, at det kan jeg da ikke finde ud af! Men da jeg havde besluttet mig for at sige ja, var det den sygeste no brainer; jeg skal selvfølgelig strikke en sweater til guitaren, som skal merge mit eget og D-A-D's dna. Jeg har allerede kontaktet andre D-A-D-fans rundt i Danmark for at få inspiration til projektet.
Guitarer udstilles på Nationalmuseet
De 40 originale guitar-kunstværker bliver den 6. til og med den 9. juni udstillet i Festsalen på Nationalmuseet i København. På museet kan man også opleve udstillingen “Danmark After Dark” med D-A-D som omdrejningspunkt. Efterfølgende bliver guitar-kunstværkerne solgt på en auktion på Nordens største online markedsplads Tradera. Hele overskuddet går til Red Barnets arbejde for børn i udsatte positioner i Danmark og ude i verden.
Bandmedlemmer dekorerer også guitarer
Bandets fire medlemmer vil også hver især skabe et kunstværk ud af en guitar. D-A-D's forsanger og Red Barnets ambassadør Jesper Binzer er både stolt og ydmyg over kunstprojektet:
-Det er vildt at mærke, hvor mange der gerne vil bidrage til vores fejring. At så mange kunstnere vil bruge deres dyrebar tid på at hylde D-A-D er jo helt fantastisk. Og så er det ædle formål jo det vigtigste. Vi skal alle sammen give, hvor vi kan, siger han.
Et flot bidrag til de dårligst stillede børn
Hos Red Barnet er generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen taknemmelig over den brede opbakning til børnerettighedsorganisationens arbejde:
-Det er inspirerende at se, hvordan D-A-D og de 40 dygtige kunstnere har fundet sammen til fordel for de børn i Danmark og i resten af verden, som har allermest brug for støtte. For desværre bliver børn særdeles hårdt ramt i en række af de store kriser, som verden er vidne til i disse år. Derfor har vi også brug for, at vi alle står sammen om at beskytte børn i udsatte positioner. Pengene kommer til at gøre en stor forskel for børn, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Fakta
Kunstguitarerne kan ses i Festsalen på Nationalmuseet fra 6.- 9. juni 2024.
De 40 guitarer bliver bortauktioneret på Nordens største online markedsplads Tradera.
Det sker fra den 6. - 23. juni 2024: https://www.tradera.com/da/campaign/redbarnet
Listen over de 40 kunstnere:
Jesper, D-A-D.
Stig, D-A-D.
Laust, D-A-D.
Cobber, D-A-D
Knud Odde
Jakob Tolstrup
Niels Bonde
Bodil Binner
Troels Sandegaard
Martin Bigum
Kristoffer Varming
Anna Walther
Cheeky
René Holm
Peter Birk
Sabe
Peter Morten Abrahamsen
Stine Hvid
Bjørn Magnussen
Edward Fuglø
Ditte Ejlerskov
Emil Staggemeier
Lasse Centio
Hans Oldau Krull
Carl Krull
Rune Lambrecht
Coco Electra
Maja Johanne Lauesen
Rene Tromborg
Olvard Olsen
Malene Landgreen
Hesselholdt & Mejlvang
Timmi Mensha
Kasper Hermann
Agnete Bertram
Mija Byung
Lærke Bagger
Mark William
Jesper Øllgaard
Sebastian Ploug
Nøgleord
Kontakter
Bjarke Windahl PedersenPresseansvarlig
Tlf:2162 4437bjpe@redbarnet.dkBilleder
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Mere end halvdelen af danske børn er bekymrede for krig og kriser i verden: Det påvirker nattesøvnen og lysten til at gå i skole22.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vold, krig, storpolitik og Donald Trumps ageren skaber bekymringer hos mange børn. Over halvdelen af de 9-17-årige er bekymrede eller bange for verdens alvorlige begivenheder, og det er især børn med lavere trivsel, der bliver påvirket, viser en ny undersøgelse fra Red Barnet. I en tid med et markant øget trusselsbillede skal vi sikre, at alle børn har voksne, de kan tale med om deres bekymringer.
Historisk kraftig El Niño truer med at presse millioner af afrikanske børn ud i alvorlig sult8.10.2026 10:28:48 CEST | Pressemeddelelse
De kommende måneder står vi over for en voldsom stigning i antallet af børn, der sulter i det østlige- og sydlige Afrika. Den skræmmende udvikling drives blandt andet af en særdeles voldsom El Niño. Der er omgående brug for forebyggende indsatser for at afbøde de store konsekvenser, advarer Red Barnet.
Nye Småbørnsklubber skal give flere familier en tryg start17.9.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Lauritzen Fonden har igen valgt at støtte Red Barnets Småbørnsklubber. Her kan børnefamilier i udsatte positioner blive en del af et stærkt fællesskab, mens forældrene får viden, hjælp og støtte til rollen som småbørnsforældre. Erfaringer viser, at Småbørnsklubberne har en positiv betydning for børnenes trivsel og tilbyder forældrene et fællesskab med andre familier.
Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et øget fokus på bagsiden af børns onlineliv kommer lige så mange børn og unge galt af sted som for to år siden. To ud af tre 9-17-årige har oplevet en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet og TrygFonden. For første gang giver undersøgelsen også et indblik i børn og unges brug af AI-chatbots og 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år.
I dag samler omkring 8.000 danskere ind til udsatte børn i hele verden6.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sult og klimakatastrofer er en del af alt for mange børns hverdag verden over. De kommende måneders kraftige El Niño kan forværre situationen yderligere for de familier, der i forvejen er mest udsatte. Derfor går tusindvis af frivillige på gaden i dag, søndag den 6. september, for at samle ind til Red Barnets årlige landsindsamling. Der er et stort behov for livsvigtig nødhjælp, nærende mad, skolegang og beskyttelse af de mest udsatte og sårbare børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


