Det dansk-tyske samarbejde sætter grøn brint på det europæiske landkort
Målet er europæisk klimaneutralitet. Udvikling af en grænseoverskridende infrastruktur for grøn brint er et vigtigt skridt på vejen. Klimaministrene fra Danmark og Tyskland mødtes for at vende det dansk-tyske brint-samarbejde.
Grøn brint er et vigtigt skridt på vej mod en grønnere fremtid for Europa. Blandt andet kan den grønne brint bruges til dekarbonisering af tung industri og som et grønt alternativt til de fossile brændstoffer, som fly og skibe bruger i dag.
Sidste år underskrev Danmark og Tyskland en fælles erklæring, der styrker det bilaterale samarbejde om grøn brint og integrationen af landenes energisystemer. Målet er at kunne transportere grøn brint fra Danmark til det nordlige Tyskland via en landbaseret rørledning.
Siden underskrivelsen har Danmark og Tyskland fået afklaret de økonomiske rammer, og landenes systemansvarlige transmissionsoperatører har fortsat deres gode samarbejde.
De to klimaministre mødtes for at vende, hvordan det dansk-tyske samarbejde om grøn brint skrider frem – men også Europas fremtidige energisystem, havvind og infrastruktur for CO2-fangst og lagring.
”Vi har brug for grøn brint, så vi kan erstatte fossile brændsler i de sektorer, der er svære at omstille. I Danmark går vi efter at producere meget mere grøn energi, end vi kan nå at bruge – og en del af den energi kan blive omdannet til grøn brint. Det dansk-tyske samarbejde om en grænseoverskridende rørledning, der binder vores lande sammen, er et vigtigt bindeled for producenter og forbrugere af grøn brint i EU. Vi er kommet langt, siden vi skrev under på erklæringen sidste år – og når jeg ser på udviklingen i vores lande, er jeg optimistisk for fremtiden,” siger Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
“En tæt og hyppig tysk-dansk udveksling er blevet etableret for i fællesskab at tage fat på infrastrukturelle, regulatoriske og økonomiske spørgsmål. Danmark har været en langvarig og pålidelig partner for Tyskland i klimaindsatsen. Vi deler en fælles vision om at bygge et klimaneutralitet kontinent i 2050. Det er i vores fælles interesse, at Danmark spiller en afgørende rolle i at sikre Tyskland betydelige mængder grøn brint, der er nødvendig for omstillingen af tysk industri. Dekarboniseringsprojekterne i den tyske stålindustri, udvalgt under IPCEI-brint, vil generere en betydelig efterspørgsel for grøn brint i 2030’erne,” siger Tysklands økonomi- og klimaminister Robert Habeck.
I dag kommer langt størstedelen af den europæiske brintproduktion fra fossile kilder, men Europa-Kommissionen har sat ambition om, at den europæiske produktion skal øges til 10 millioner ton grøn brint i 2030 - og arbejdet for at nå dertil er i gang.
I disse år er rammerne for en europæisk brintøkonomi f.eks. ved at blive stablet på benene. For nylig er EU’s brint- og gasmarkedspakke blevet vedtaget – det sikrer vigtig klarhed for markedsaktører, hvilket betyder, at udvikling af et brintmarked på tværs af Europa formelt kan gå i gang.
Også resultaterne af den europæiske brintbanks første udbud er et skridt i retningen mod en opskalering af den europæiske produktionskapacitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Overskudsvarme skal udnyttes bedre17.1.2025 09:25:42 CET | Pressemeddelelse
Slut med at fyre for gråspurvene. Nu bliver det nemmere at bruge overskudsvarme fra virksomheder til at opvarme danske hjem.
Bred aftale sikrer hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet20.12.2024 09:03:10 CET | Pressemeddelelse
Hurtigere processer ved store nye strækninger med elnet og ligestilling af elnettet med andre offentlige infrastrukturprojekter. Det sker med en ny bred aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet, hvor man implementerer de første anbefalinger fra regeringens energikrisestab for elnet, NEKST. Aftalen betyder, at berørte borgere kan få hurtigere afklaring og mere ensarterede rettigheder.
Ingen bud på havvindmølleparker: Opklaringsarbejde er igangsat5.12.2024 17:01:09 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har ikke modtaget bud på nogen af de tre havvindmølleparker i Nordsøen, der havde budfrist i dag. Ministeren har nu bedt Energistyrelsen om at sætte gang i dialog med markedet for at undersøge hvorfor. De tre havvindmølleparker i Nordsøen udgør første halvdel af danmarkshistoriens største udbud af havvind af i alt 6 GW.
Ukrainske energisystemer under pres: Ny app skal hjælpe ukrainere med at reducere varigheden af strømafbrydelser2.12.2024 16:11:06 CET | Pressemeddelelse
Ruslands angreb på infrastrukturen har sat Ukraines energiforsyning under hårdt pres. Danske og ukrainske myndigheder har i samarbejde udviklet en app, der giver ukrainske borgere muligheden for selv at hjælpe med at reducere varigheden af strømafbrydelserne.
NEKST vil bane vej gennem tilladelsesjungle for at sikre hurtigere udbygning af elnettet2.12.2024 09:01:06 CET | Pressemeddelelse
Opgaven var klart defineret fra start for regeringens energikrisestab for elnet. Der skal mere fart på udbygningen, hvis den grønne omstilling skal sikres. Nu er NEKST-arbejdsgruppen klar med sine anbefalinger, der blandt andet vil skabe hurtigere processer og bedre koordinering af godkendelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum