Det dansk-tyske samarbejde sætter grøn brint på det europæiske landkort
30.5.2024 10:19:03 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Målet er europæisk klimaneutralitet. Udvikling af en grænseoverskridende infrastruktur for grøn brint er et vigtigt skridt på vejen. Klimaministrene fra Danmark og Tyskland mødtes for at vende det dansk-tyske brint-samarbejde.
Grøn brint er et vigtigt skridt på vej mod en grønnere fremtid for Europa. Blandt andet kan den grønne brint bruges til dekarbonisering af tung industri og som et grønt alternativt til de fossile brændstoffer, som fly og skibe bruger i dag.
Sidste år underskrev Danmark og Tyskland en fælles erklæring, der styrker det bilaterale samarbejde om grøn brint og integrationen af landenes energisystemer. Målet er at kunne transportere grøn brint fra Danmark til det nordlige Tyskland via en landbaseret rørledning.
Siden underskrivelsen har Danmark og Tyskland fået afklaret de økonomiske rammer, og landenes systemansvarlige transmissionsoperatører har fortsat deres gode samarbejde.
De to klimaministre mødtes for at vende, hvordan det dansk-tyske samarbejde om grøn brint skrider frem – men også Europas fremtidige energisystem, havvind og infrastruktur for CO2-fangst og lagring.
”Vi har brug for grøn brint, så vi kan erstatte fossile brændsler i de sektorer, der er svære at omstille. I Danmark går vi efter at producere meget mere grøn energi, end vi kan nå at bruge – og en del af den energi kan blive omdannet til grøn brint. Det dansk-tyske samarbejde om en grænseoverskridende rørledning, der binder vores lande sammen, er et vigtigt bindeled for producenter og forbrugere af grøn brint i EU. Vi er kommet langt, siden vi skrev under på erklæringen sidste år – og når jeg ser på udviklingen i vores lande, er jeg optimistisk for fremtiden,” siger Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
“En tæt og hyppig tysk-dansk udveksling er blevet etableret for i fællesskab at tage fat på infrastrukturelle, regulatoriske og økonomiske spørgsmål. Danmark har været en langvarig og pålidelig partner for Tyskland i klimaindsatsen. Vi deler en fælles vision om at bygge et klimaneutralitet kontinent i 2050. Det er i vores fælles interesse, at Danmark spiller en afgørende rolle i at sikre Tyskland betydelige mængder grøn brint, der er nødvendig for omstillingen af tysk industri. Dekarboniseringsprojekterne i den tyske stålindustri, udvalgt under IPCEI-brint, vil generere en betydelig efterspørgsel for grøn brint i 2030’erne,” siger Tysklands økonomi- og klimaminister Robert Habeck.
I dag kommer langt størstedelen af den europæiske brintproduktion fra fossile kilder, men Europa-Kommissionen har sat ambition om, at den europæiske produktion skal øges til 10 millioner ton grøn brint i 2030 - og arbejdet for at nå dertil er i gang.
I disse år er rammerne for en europæisk brintøkonomi f.eks. ved at blive stablet på benene. For nylig er EU’s brint- og gasmarkedspakke blevet vedtaget – det sikrer vigtig klarhed for markedsaktører, hvilket betyder, at udvikling af et brintmarked på tværs af Europa formelt kan gå i gang.
Også resultaterne af den europæiske brintbanks første udbud er et skridt i retningen mod en opskalering af den europæiske produktionskapacitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Stor kortlægning af Danmarks potentiale for havvind29.1.2026 15:19:20 CET | Pressemeddelelse
Danmark har fået ny, omfattende viden om havarealet, som baner vejen for mere effektiv planlægning af fremtidens havvindmølleparker.
Danmark indgår aftale med Tyskland om Energiø Bornholm26.1.2026 17:53:17 CET | Pressemeddelelse
Europa skal være mere energiuafhængig og have mere grøn strøm. Derfor er Danmark og Tyskland på Nordsøtopmødet i Hamborg blevet enige om fordeling af omkostningerne for Energiø Bornholm.
New agreement with Luxembourg on renewable energy26.1.2026 11:05:25 CET | Pressemeddelelse
Denmark and Luxembourg continue cooperation. Luxembourg has committed to invest at least DKK 332 million in Denmark’s green transition.
Ny aftale om transparent og hurtig elnetudbygning26.1.2026 10:27:59 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for en transparent og hurtigere netudbygning, der kan sikre de fremtidige behov for VE-tilslutning og elektrificering i Danmark. Derfor er der indgået en ny politisk aftale om at styrke processerne for orientering af Folketingets partier, så det bliver muligt at handle tidligt på barrierer for netudbygningen.
Grundlaget for analysen af nye atomkraftteknologier er nu klart22.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Rammerne for at undersøge potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier og ophævelse af forbuddet i Danmark er nu på plads. Analysen skal blandt andet se på, hvad der skal til af ny regulering og kompetencer, hvis der skal kunne etableres nukleare anlæg af typen SMR i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum