Moderne forvandling: Skolen ved Søerne får nyt idrætsliv
30.5.2024 06:30:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Frederiksberg har på Skolen ved Søerne fået en moderne idrætsfacilitet i en kommune, hvor der er hård kamp om kvadratmeterne. Forvandlingen er en del af DIF, Dansk Skoleidræt og Lokale og Anlægsfondens indsats ’Gamle gymnastiksale - nye muligheder’.

Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede kommune, så det gælder om at udnytte hver kvadratmeter på bedste vis. Det har været overskriften for den netop færdige modernisering af Skolen ved Søernes gamle gymnastiksal.
Salen er i et samspil mellem kommunen, Lokale og Anlægsfonden, DIF (Danmarks Idrætsforbund) og Dansk Skoleidræt omdannet, så den i højere grad både kan rumme undervisning, frikvarter og SFO og samtidig i eftermiddags- og aftentimerne være et attraktivt mødested for lokale idrætsforeninger. I den forbindelse udtaler Frederiksberg Kommunes Borgmester Michael Vindfeldt:
”Jeg er utroligt glad for, at elever og medarbejdere på skolen får bedre rammer for fysisk udfoldelse i dagtimerne, samtidig med at salen kommer til at gøre en kæmpe forskel for den organiserede idræt i aftentimerne. Det er godt eksempel på, hvordan vi udvikler byen i fællesskab, så vi får mest muligt ud af vores idrætsfaciliteter.”
Moderne sal i historisk bygning
Det har været en præmis for moderniseringen af Skolen ved Søerne, at de gamle muligheder er blevet bevaret, samtidig med at der er tilføjet helt nye muligheder både under og efter skoletid.
”Vi håber, at både skolen og det lokale foreningsliv får glæde af de nye rammer i mange år. Den nye sal er et eksempel på, hvordan vi med omtanke for både miljø og økonomi kan opdatere en klassisk gymnastiksal, så den bliver tidssvarende og kan rumme mange flere idrætsaktiviteter,” siger DIF-formand Hans Natorp på vegne af partnerskabet.
De arkitektoniske greb er blandt andet:
- Der er tilføjet et motorikelement, der giver nye og bedre muligheder for gymnastisk med de yngste børn.
- Den gamle balkon er genskabt, og det giver muligheder for bl.a., at forældre kan være i salen og følge med, når deres børn er til gymnastik. I stedet for at sidde på rad og række og vente i et kedeligt omklædningsrum.
- Der er tilføjet en spejlvæg, der giver bedre muligheder for både dans, kampsport og gymnastik.
- Og endelig er skabt et baglokale med bl.a. boksesække og klatrevæg.
Skolen ved Søerne er blandt de fem gymnastiksale rundt i landet, der får en kærlig hånd i projektet ”Gamle gymnastiksale – nye muligheder’.
Fakta
Kampagnen "Gamle Gymnastiksale – Nye Muligheder" blev igangsat i 2020 af Lokale og Anlægsfonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund, og har til formål at forbedre kvaliteten af en række folkeskolers gymnastiksale landet over. Initiativet har også fokus på at fremme en kulturændring omkring brugen af gymnastiksale landet over med fokus på bæredygtighed, udnyttelse af kapacitet og sammenhæng mellem skole og fritidstilbud.
Gymnastiksal på Skolen ved Søerne er støttet af Lokale og Anlægsfonden og Frederiksberg Kommune. Bygherre er Frederiksberg Kommune, og projektet er tegnet af Nerd Architects, Matters og ArkitekturLab.
Læs mere om kampagnen her og hent videnskataloget om gymnastiksale her.
Nøgleord
Kontakter
Oliver Vanges, udviklingskonsulent i lokale og Anlægsfonden, ov@loa-fonden.dk, 29804962
Casper Lindemann, PA-konsulent, DIF Public Affairs & Samfundsindsatser, tlf. 40352987, cli@dif.dk
Torben Hansen, udviklingskonsulent i Dansk Skoleidræt, tlf. 22871376, toh@skoleidraet.dk
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job23.10.2026 15:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder til at åbne dørene for de unge, der står uden job og uddannelse. Startblokken er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF).
DIF Skole OL sætter bevægelse og fællesskab på skoleskemaet i 91 kommuner21.10.2026 09:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Bevægelse og klassefællesskab skal have plads i en travl skoledag. I denne uge går 1.350 indskolingsklasser fra 491 skoler i 91 kommuner i gang med DIF Skole OL. Færdige undervisningsforløb skal gøre det lettere for lærerne at sætte børnene i bevægelse og arbejde med klassens sammenhold.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum