Brintbranchen

Brintbranchen: Nu kan vi også se frem til brintlastbiler i Danmark

Del

Det er godt, at et bredt flertal af Folketingets partier har afsat 75 mio kr. fra Grøn Fond til at anskaffe grønne lastbiler og tilhørende infrastruktur. Dagens aftale kan give brintlastbiler og brinttankstationer, som en del af en samlet omlægning af den tunge transport, et skub i den rigtige retning, mener Brintbranchen.

“Det er godt, at Danmark nu rykker på at få gjort den tunge transport grøn, og at et bredt flertal i Folketinget støtter udrulningen af bl.a. brinttankstationer og brintlastbiler med 75 mio. kr. fra Grøn Fond,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.

Det er også positivt, at vognmændene allerede fra august i år kan søge om midlerne, for det haster med den grønne omstilling af den tunge transport, mener Brintbranchen.

Brintlastbiler og brinttankstationer er en vigtig brik i omstillingen af den tunge transport, særligt i en europæisk kontekst, hvor EU-medlemslande fra 2030 skal have etableret et europæisk netværk af brinttankstationer. Danmarks nabolande er allerede i gang med at etablere en grøn brintkorridor til den tunge transport, og Danmark må ikke sakke bagud:

“Vi kan se, hvordan brintlastbiler fra de største lastbilproducenter allerede er ankommet eller på vej til vores nabolande. Senest kunne nordmændene annoncere, at der vil køre 100 brintlastbiler på de norske veje fra 2025. Det er vigtigt, at Danmark holder trit med denne udvikling og bliver del af en brintbaseret, grøn europæisk transportkorridor. Derfor er det rigtig godt, at brintmobilitet sammen med andre grønne løsninger nu kan se frem til støtte, for det er på høje tid, at Danmark tager disse grønne skridt,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Links

Brintbranchen

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. 

Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. 

Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Brintbranchen: EU skal holde fast i grønne satsninger10.6.2024 08:48:47 CEST | Pressemeddelelse

Europa skal fortsat holde den grønne fane højt – både af hensyn til klima, sikkerhed og økonomi. Og det bliver i høj grad de nyvalgte danske MEP’eres opgave at bidrage til, at EU ikke taber fokus på klimaet. Det er reaktionen fra Brintbranchen på resultatet af valget til Europa-Parlamentet, og direktør Tejs Laustsen Jensen kalder det som ”et potentielt historisk selvmål”, hvis valgresultatet betyder, at EU slækker ambitionerne for den grønne omstilling – herunder for grøn brint.

Resultatet af den europæiske brintbank punkterer myten om, at grøn brint er for dyrt30.4.2024 14:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Brintbranchen finder resultaterne af den første auktionsrunde i den europæiske brintbank opløftende, da de beviser, at europæiske brintprojekter er tættere på kommerciel modenhed end tidligere antaget. Nu handler det om at holde momentum, og Brintbranchen opfordrer derfor Danmark til at afsætte nationale midler til de kommende auktionsrunder i den europæiske brintbank.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye