Mødre bevæger sig mindre - men ikke Soccer Moms
30.5.2024 07:02:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at danske mødre generelt er mindre aktive end jævnaldrende kvinder uden børn. En af undtagelserne er ’Soccer Moms’ fra Jægersborg Boldklub, som dyrker et idrætskoncept fra Bevæg dig for livet.

I Danmark er risikoen for ikke at leve op til Verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet 24 procent større for mødre end for kvinder i samme aldersgruppe, der ikke har født et barn. Det fremgår af et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Årsagerne kan være mange, men i de fleste tilfælde er det en naturlig følge af den livsforandrende periode af livet, man træder ind i som mor. En forandring, der kan have indflydelse på adfærd og motivation.
Det kan for eksempel være mangel på søvn, der går ud over overskuddet. Flere praktiske opgaver, som bliver på bekostning af motion. Eller det faktum, at den nybagte mor først skal finde ud af, hvad ”den nye krop” kan klare.
Flere målrettede tiltag
27.668 kvinder mellem 16 og 40 år har deltaget i studiet, og konklusionen udgør en sundhedsmæssig udfordring, som der hidtil ikke har været meget fokus på.
Solvej Videbæk Bueno, som er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og hovedforfatter til det nye studie, siger i en pressemeddelelse fra universitet:
”Hvert år føder ca. 60.000 kvinder et barn i Danmark, og det er derfor en meget stor gruppe i befolkningen, der er i øget risiko for ikke at leve op til internationale anbefalinger. Og ikke nok med at mødrenes sundhed påvirkes, så peger flere studier også på, at børn af fysisk aktive mødre selv er mere aktive.”
WHO’s anbefaling lyder på mindst 150 minutters moderat eller 75 minutters intens, fysisk aktivitet om ugen. Hvis flere mødre skal leve op til den anbefaling, mener Solvej Videbæk Bueno, at der skal skrues op for mængden af tiltag, som er direkte rettet mod målgruppen. Tiltag, der gør det nemt og motiverende for mødre at dyrke motion i deres hverdag.
Fodbold Fitness og fællesskab
En af de foreninger, der er lykkes med at få mange mødre som medlemmer er Jægersborg Boldklub, hvor holdet Soccer Moms træner. Her er Fodbold Fitness, som er et af Bevæg dig for livets mange tilpassede idrætskoncepter med lave barrierer for deltagelse, omdrejningspunkt for en ugentlig træning for 15 mødre.
For Anja Vestergaard Jensen, der har to børn på henholdsvis 2 og 4 år, var holdet særlig attraktivt, da hun ledte efter et sted at motionere efter endt barsel.
”Jeg havde behov for at finde noget, der er nemt at deltage i og tilpas afslappet til, at jeg kan melde fra, når det ikke passer ind i hverdagen. Omvendt skulle det også være tilpas motiverende til, at jeg faktisk kommer afsted, når jeg ikke er forhindret” siger hun.
Anja Vestergaard Jensen har dyrket Fodbold Fitness med Soccer Moms i et år, og ud over den gode motion og glæden ved bevægelse, spiller det særlige fællesskab en stor rolle.
”Efter jeg selv er blevet mor, er det dejligt at være i et fællesskab med andre mødre. Man kender til hinandens begrænsninger og hverdag, så på den måde har vi en indbyrdes forståelse for nogle af livsvilkårene”, siger Anja Vestergaard Jensen.
Vi-snakker-lige-bagefter-aftalen
Efter en god gang træning står den næsten altid på tredje halvleg for Soccer Moms. Et prioriteret tidsrum for mødrene, hvor de deler gode råd og dyrker det sociale.
”Vores indlagte ’vi-snakker-lige-bagefter-aftale’ har gjort, at jeg hurtigt lærte de andre på holdet at kende – også på det mere personlige plan. Snakken går, og indimellem får vi os også en Aperol. Ikke fordi man skal drikke alkohol, men det kan være hyggeligt med en enkelt drink i godt selskab,” fortæller Anja Vestergaard Jensen.
Nogle af kvinderne har små børn, mens andre har store, og mange kender hinanden gennem børnene. Samtalerne handler dog også om andet end børn, og man er også velkommen på holdet, selvom man ikke er mor, fortæller holdleder Birgitte Thygesen.
”Det eneste man skal kunne er at grine og have det sjovt. Alle kan være med, og man behøver ikke at være i god form,” siger hun.
For Soccer Moms i Jægersborg Boldklub er det altså en cocktail af rammer, koncept og fællesskab, der gør, at mødrene kommer til træning igen og igen.
”Man kan have nok så mange ambitioner om at dyrke nok så meget motion i sin hverdag. Det er ikke altid, det lykkes lige godt, men for mig fungerer det her koncept. Og så hjælper det også, at det foregår et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og at jeg ser frem til at mødes med de andre på holdet,” slutter Anja Vestergaard Jensen.
FAKTA OM BEVÆG DIG FOR LIVET
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. En ambitiøs vision, som DIF og DGI
arbejder for at indfri med støtte fra TrygFonden og Nordea-fonden fra 2015-2025. ’Bevæg dig for livet’ er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, og siden starten er der blandt andet udviklet 125 idrætskoncepter med lave barrierer for deltagelse (Fodbold Fitness, Five-a-side Håndbold, Voksenfjer mv.), tilbudt rådgivning og gennemført kampagner samt events som Royal Run. Derudover er der indgået aftaler med en lang række visionskommuner, som har forpligtet sig til at arbejde målrettet med visionen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte Thygesen, holdleder for Soccor Moms i Jægersborg Boldklub. Tlf.: 24 84 68 79
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:60607612mbv@dif.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run ’27 er udsolgt efter massiv opbakning30.9.2026 12:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Alle startnumre til Royal Run ’27 er nu udsolgt. På rekordtid har 102.500 deltagere sikret sig en plads til næste års folkefest i kondisko 2. pinsedag, den 17. maj 2027, der igen samler danskerne i fem værtsbyer.
Royal Run ’27: Tilmeldingen er nu åben30.9.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
102.500 deltagere kan nu sikre sig plads til Royal Run ’27, som på tværs af Danmark igen inviterer til en dag med bevægelse, fællesskab og feststemning. Sidste år blev alle startnumre solgt på få timer.
Royal Run ’27: Her skal Danmark samles til folkefest i kondisko18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run med H.M. Kongen i front for niende gang samler Danmark til royal motionsfest, bliver det med fire nye værtsbyer og én genganger. Nu offentliggøres alle værtsbyerne sammen med deltagerkapacitet og salgsdato.
Royal Run præsenterer værtsbyer for 2027: Silkeborg er den første14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde bliver Silkeborg værtsby for Royal Run, når den niende udgave af folkefesten i kondisko løber af stablen 2. pinsedag, mandag den 17. maj 2027.
Royal Run ’26 i mål efter historisk opbakning25.5.2026 22:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en dag med stort lokalt engagement i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg er årets Royal Run nu officielt afsluttet. Dagen har været præget af et stærkt sammenhold og bevægelsesglæde på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

