Ny milepæl nået i ARC-projektet
Amager Ressourcecenter (ARC) har fået overdraget nøglerne til den nye administrationsbygning, som er opført af Skou Gruppen i totalentreprise.
Kvalitet og bæredygtighed har været i fokus for design og opførelse, og byggeriet står til at få en DGNB-guld certificering.
"Det har været fedt at være en del af et projekt, hvor kvalitet og sikkerhed har været så stor en prioritet for bygherren. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ARC, og jeg er stolt af det arbejde, vi har udført og den bygning, som nu står færdig," siger projektleder Emil Vitus Jensen fra Skou Gruppen om projektet.
Genkendeligt for medarbejderne
Bygningen, som er designet af BBP Arkitekter, er 90 meter lang med ca. 3.200 etagemeter fordelt på to planer. Bygningen skal huse ARC’s administration og en del af Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning. Det var vigtigt for BBP Arkitekter at skabe genkendelighed for medarbejderne i designet af den nye bygning.
”Personalet skal have gode betingelser for at udføre deres arbejde. Det handler om funktionalitet i hverdagen, men det handler også om at skabe et arbejdsmiljø med en god atmosfære. Det gør vi fx ved at bruge naturlige materialer og dagslys i mandskabsbygningen. Vi har desuden valgt at genbruge nogle af de ikoniske kunstværker fra den eksisterende bygning, som personalet kender,” siger Lise Sehested, der er arkitekt og partner hos BBP Arkitekter.
Bæredygtighed i fokus
Det er et krav fra Københavns Kommune, at byggeriet skal opnå DGNB-guld certificering, som er en målestandard for byggeriers bæredygtighed. Ingeniørvirksomheden Sweco har med deres ekspertise inden for bæredygtigt byggeri været med til at sikre dette.
”Centralt i projektet er en meget robust bygning, hvor valget af materialer lægger stor vægt på behovet for minimal vedligeholdelse og med lange levetider,” forklarer bæredygtighedsingeniør Charlotte Bjerregaard Jørgensen fra Sweco.
Nødvendige tilpasninger
ARC opnåede en DGNB-guld præcertificering i starten af 2023, og det er Skou Gruppens opgave at sikre, at byggeriet i sidste ende opnår certificeringen.
"Det har været en udfordring at leve op til kravene for en DGNB-guld certificering, men det har også været spændende at finde de rigtige løsninger," siger Emil Vitus Jensen og tilføjer:
"Undervejs i projektet fandt vi f.eks. ud af, at linoleumsgulvene genererede for meget støj i forhold til, hvad certificeringen tillader. Vi var derfor nødt til at få syet støjdug på undersiden af linoleummet."
Projektet har ikke officielt fået certificeringen endnu, men ud fra de test, der allerede er lavet, er Emil Vitus Jensen sikker på at projektet opnår DGNB-guld certificering.
Planen ændres til det bedre
Når medarbejderne fra ARC og Teknik-og miljøforvaltningen er flyttet ind i den nye bygning, bliver den gamle bygning revet ned for at gøre plads til parkeringspladsen.
"Det var ikke planen at genbruge betonen fra den gamle bygning, men bæredygtighed har været et fokuspunkt for hele byggeriet, så vi forslog bygherren at genbruge betonen fra den gamle bygning til fundamentet til den nye parkeringsplads. ARC er med på idéen, selvom det kræver noget ekstra arbejde," siger Emil Vitus Jensen og tilføjer:
"ARC har generelt været meget åbne for forslag til ændringer og forbedringer, og det har gjort projektet sjovt at arbejde med. Jeg synes faktisk også, at vi har fået en bedre bygning ud af vores samarbejde."
ARC-projektet er opdelt i tre etaper: Under første etape blev opmarcharealet med plads til 65 el-skraldebiler samt fem servicebiler opført. Administrationsbygningen blev opført i anden etape. Nu går Skou Gruppen i gang med tredje etape, hvor den gamle administrationsbygning skal rives ned og den nye parkeringsplads etableres.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør og partner
Martin Skou Heidemann
+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk
Billeder
Om Skou Gruppen
Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.
Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.
Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.
Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.
Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen
Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.
ARC-rejsegilde med poesi og solskin13.6.2023 07:56:47 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkernes neongule arbejdsveste strålede om kap med solen fra en skyfri blå himmel i går, da Skou Gruppen havde inviteret til rejsegilde på ARC – Amager Ressourcecenters nye kontor- og mandskabsbygning.
Nyt tenniscenter i Hørsholm indviet6.6.2023 15:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. juni blev Leschly Tennis Center i Hørsholm indviet med manér. Centret er hjemsted for Hørsholm Rungsted Tennisklub (HRT) og Leschly Tennis Academy. Det nye tenniscenter er blevet til ved at udbygge det gamle klubhus og etablere ny Center Court. Skou Gruppen har gennemført udbygningen af klubhuset i hovedentreprise fra maj 2022 til maj 2023.
Kom med når Minister for ligestilling besøger kvinder i byggeriet24.5.2023 11:20:16 CEST | Presseinvitation
Den 25. maj var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder.
Ældre boligforeninger i Holbæk renoveres fra kælder til kvist21.4.2023 11:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Skou Gruppen er gået i gang med en gennemgribende modernisering og renovering af to ældre ejendomme i Byggeforeningen af 1933, i daglig tale Byg33, i Holbæk.