Regeringen vil slække på krav til udrykning
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.

Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.
Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.
”Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt,” siger Thomas Brücker.
”En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.”
Løser ingen problemer
I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.
”Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større,” fortæller Thomas Brücker.
Rammer landdistrikterne
Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.
”Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.
Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.
Vedhæftet er åbent brev til folketingets forsvarsudvalg fra FOA.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BrückerSektorformand
46 97 23 02
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Ny undersøgelse: Mindre tid til omsorg i ældreplejen14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire ansatte i ældreplejen løber stærkere, og har fået mindre tid til den enkelte borger i løbet af de seneste to år, det viser en ny rundspørge blandt FOA’s medlemmer.
FOA: Ansatte i dagtilbud har mindre tid til børnene13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods lov om minimumsnormeringer melder ansatte på børneområdet om et stigende arbejdspres og mindre tid til det enkelte barn. Det viser en ny undersøgelse fra FOA.
Bunker af unge får afslag på pædagogisk uddannelse5.11.2025 10:21:02 CET | Pressemeddelelse
Trods massiv mangel på uddannet personale i både dag- og botilbud, har over 1.200 unge i år fået afslag på at blive optaget på pædagogisk uddannelse. Meningsløst, mener sektorformand i FOA.
FOA står klar med krav til overenskomstforhandlinger30.10.2025 16:23:31 CET | Pressemeddelelse
Løft lønnen. Fleksibilitet og fritvalgsordning. Sådan lyder nogle af de krav, som FOAs medlemmer vil have forbundet til at kæmpe for ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK26. I dag har forbundets hovedbestyrelse udtaget de krav, som FOA vil prioritere.
FOA vil indlede faglig konflikt med BPA Pro Team29.10.2025 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforbundet FOA forbereder at varsle faglig konflikt mod virksomheden BPA Pro Team, efter at virksomheden gentagne gange har afvist at indgå overenskomst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum