Iværksætterskole hjælper unge på vej til egen virksomhed
Det er aldrig for tidligt at springe ud som iværksætter. Otte unge i alderen 13 – 18 år fra Esbjerg Ungdomsskoles iværksætterhold afslutter nu deres kursusforløb, og tre har allerede skabt deres egne virksomheder.

Innovation og handlekraft er en del af Esbjergs DNA. Det gælder også hos de otte unge i alderen 13 – 18 år, som lige nu er i færd med at afslutte et forløb på Esbjerg Ungdomsskoles iværksætterhold. Alle bobler de af gode idéer, initiativ og ægte entreprenørånd, og tre har allerede startet deres egen virksomhed.
Siden de unge mennesker for to måneder siden startede på iværksætterforløbet, er nye idéer blevet udtænkt, mens andre har fået hjælp og sparring til at finpudse en idé, som de allerede var godt i gang med. Alt sammen godt hjulpet på vej af oplæg fra lokale erhvervsfolk og andre iværksættere, vejledning fra mentorer, som selv er selvstændige, og af Esbjerg Kommunes erhvervsplaymaker.
Stor succes
- Det har vist sig, at de unge mennesker har super meget potentiale, men har brug for at mødes, så de kan få støtte og hjælp til at få svar på de spørgsmål, som man ellers ikke lige kan finde svar på som ung iværksætter. Holdet har været så stor en succes, at vi forsætter med at udbyde det til næste år, siger Julie Skals, erhvervsplaymaker ved Esbjerg Kommune.
De unge iværksættere er blandt andet blevet klogere på opsætning af hjemmesider, websalg, fotoredigering, udvikling af logo og produktion af markedsføringsmateriale som f.eks. t-shirts, klistermærker og plakater. Samtidig har de haft mulighed for at sparre med hinanden og sammen videreudvikle deres idéer.
Tre nye virksomheder
Iværksætterforløbet er foreløbigt resulteret i tre nye virksomheder:
18-årige Silas, som elsker at lave mad, har efter måneder med at lære om kunstig intelligens og app-udvikling skabt appen MisterMealMate. Med den er det nemt at finde opskrifter baseret på de ingredienser, man allerede har derhjemme i køleskabet.
I en alder af blot 15 år har en anden Silas fra Esbjerg skabt sin egen virksomhed, Silasfilm, som specialiserer sig i droneoptagelser. Med sit skarpe øje og sin passion for teknologi laver Silas optagelser af alt fra hoteller og kirker til sommerhuse og supermarkeder.
Endelig har Nicklas som blot 15-årig etableret sin egen virksomhed, der specialiserer sig i fitnessshakere. Da han selv trænede i fitnesscenter, oplevede han et stort problem med de traditionelle shakere, som ofte efterlod klumper i shaken. Det inspirerede ham til at udvikle en innovativ løsning, der gør shakes klumpfri på under 15 sekunder.
Mød de unge iværksættere
Pressen er velkommen, når iværksætterholdet samles for foreløbigt sidste gang til et oplæg om revision og et Løvens Hule-pitch torsdag den 30. maj 2024 kl. 16.00 – 19.00 hos UngEsbjerg, Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N.
Kontakter
Julie Skals, erhvervsplaymaker, Esbjerg Kommune, tlf. 20 33 13 95
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
Fantasyfestival udvider: Glæd dig til tre magiske dage med magi og mørke kræfter i Esbjerg30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde varer Fantasyfestival hele tre dage, når Esbjerg bliver forvandlet til en by fyldt med eventyr, magi og mystik fra fredag den 19. til søndag den 21. september 2025. Med en ekstra festivaldag får du endnu mere tid til at dykke ned i fantasyens vidunderlige og til tider mørke verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum