Tønder Kommune inviterer til borgermøde om byudvikling i Skærbæk
Tønder Kommune holder borgermøde om byudviklingen i Skærbæk, og borgere opfordres til at deltage og være med til at forme fremtiden for deres by. Mødet finder sted torsdag den 13. juni i Skærbækcentret og programmet byder på en række spændende præsentationer og diskussioner om Skærbæks fremtid.
Skærbæk står over for en spændende udvikling, hvor Tønder Kommune samarbejder med lokale interessenter og borgere om at udforme en byudviklingsplan, der skal afspejle byens visioner og behov. Byudviklingsplanen er et dynamisk værktøj, som ikke kun beskriver en vision for byen, men også indeholder strategier, fysiske planer, økonomiske overvejelser og tidsplaner for udviklingen.
I forbindelse med udarbejdelsen af byudviklingsplanen har Tønder Kommune holdt en række dialogmøder med byens interessenter. De vigtigste temaer fra disse møder inkluderer:
- Forbedring af byliv og infrastruktur, herunder forskønnelse af Storegade og bedre stiforbindelser.
- Styrkelse af handels- og erhvervsmiljøet med fokus på detailhandelsstrategi og aktivering af handelsgaden.
- Udvikling af turisme- og naturværdier ved at etablere flere overnatningsmuligheder og integrere naturen i bymiljøet.
- Fremme af bosætning og boligudvikling med bæredygtigt byggeri og forskellige boligformer.
- Skabelse af ungemiljøer med uformelle mødesteder og kulturelle tilbud.
Hvad er en byudviklingsplan?
En byudviklingsplan er en strategisk og visionær plan for byens fremtidige udvikling. Den indeholder en vision for byen, strategiske indsatser, fysiske hovedgreb, en etape- og tidsplan samt en økonomisk plan. Planen skal fungere som et fælles arbejdsredskab for kommunen, borgere og andre interessenter og understøtter en bred dialog og samarbejde på tværs af fagområder.
Mødet finder sted torsdag den 13. juni i Skærbækcentret, Hal 2 fra klokken 18 til 21.
Program for aftenen lyder:
- 18:00-19:00: Fællesspisning (tilmelding nødvendig inden 5. juni 2024 til Hanne på hs2@toender.dk)
- 19:00-19:10: Velkomst
- 19:10-19:25: Introduktion til arbejdet med byudviklingsplaner ved Tønder Kommune
- 19:25-19:45: Fremtidens Skærbæk ved Arkitekt Jes Vagnby
- 19:45-20:00: Præsentation af hovedtemaerne i byudviklingsplanen ved Tønder Kommune
- 20:00-20:10: Pause
- 20:10-20:30: Præsentation af tids- og procesplan for byudviklingsplanen ved Tønder Kommune
- 20:30-20:50: Afrunding og mulighed for spørgsmål ved Tønder Kommune
- 20:50-21:00: Tak for i aften ved Tønder Kommune
Tønder Kommune ser frem til en engageret og konstruktiv aften, hvor man sammen kan diskutere og videreudvikle de spændende planer for Skærbæk. Tilmelding til fællesspisningen skal ske inden den 5. juni 2024 til Hanne på hs2@toender.dk.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, hvis man kun deltager i selve mødet.
Kontakter
Karsten Hagel JensenAfdelingslederPlan & Udvikling
Tlf:20 42 19 89kahj4@toender.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tusind bøger skal styrke læseglæden i Tønder19.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 13. december kom den gode nyhed: Tønder Kommunes projekt ”Tusind bøger til Tønder Kommunes PLC’er” har fået tildelt 300.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje, der støtter initiativer for øget læseglæde.
Ny bog skildrer Tøndermarskens særegne natur og kulturhistorie18.12.2024 11:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fra diger og sluser til sort sol – en ny bog beskriver Tøndermarskens fascinerende natur og historie.
Ny havnechef tiltræder på Rømø Havn17.12.2024 10:33:37 CET | Pressemeddelelse
Ulla Kiersgaard tiltræder stillingen som ny havnechef på Rømø havn den 1. januar 2025. Med en solid baggrund inden for søfart, Offshore Wind, forretningsudvikling og shipping bringer hun stor erfaring og ekspertise med sig til stillingen.
Milliondonation til ambitiøs udvikling af Naturcenter Tønnisgård på Rømø10.12.2024 07:14:00 CET | Pressemeddelelse
En donation på 44 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det nu muligt at føre Naturcentret Tønnisgård på Rømø op i en international klasse af formidlingscentre. Her vil øens mange gæster kunne få en bedre forståelse af Rømøs og det øvrige Vadehavs enestående natur og kulturhistorie.
Tønder Kommune tilbyder gratis bus til studerende fra Aarhus5.12.2024 14:07:05 CET | Pressemeddelelse
Studerende fra Aarhus tilbydes gratis bus til Tønder Kommune, så de kan komme hjem til familien og holde jul.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum