Fire internationale teams er videre i konkurrencen om at skabe oplevelser om Danmarks vandnatur
Hvordan skal du fremover opleve de ukendte vandlandskaber og naturen og dyrelivet under havoverfladen på det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens? Det får fire internationale teams nu muligheden for at byde ind på.

Fire stærke internationale teams går nu videre i konkurrencen om at skabe oplevelserne i det kommende nationale Kyst- og Lystfiskercenter i Assens.
”Vi glæder os meget over den internationale interesse, der har været omkring formidlingen i centeret. Det bliver spændende at se de fire teams bud på, hvordan vi skaber en fantastisk gæsteoplevelse, som både byder på leg, fordybelse og refleksion i vandnaturens tegn til gavn for borgere, besøgende og turister”, fortæller formand for bedømmelseskomitéen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.
Kyst- og Lystfiskercenteret er støttet af A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, staten og Assens Kommune, og skal stå på Assens Havn side om side med havets forunderlige verden.
”Visionen er, at lyde, lys, dufte og digitale simulationer skal vække de besøgenes sanseapparat. Interaktive installationer og eksperimenter baseret på den nyeste viden skal gøre de besøgende klogere på, hvordan mennesket og klimaforandringer påvirker livet og landskabet under havoverfladen. Og oplevelsen skal gerne være så stærk, at gæsten også selv får lyst til at passe på vandnaturen efter besøget”, fortæller projektchef for Kyst- og Lystfiskercenteret, Arne Kvist Rønnest.
Og det er det, de fire teams, som nu er prækvalificerede, skal give deres bud på. De fire teams, som på lige vilkår er videre i konkurrencen, er:
- ATELIER BRÜCKNER GmbH med YOKE Denmark: Media Planning and Production som underleverandør.
- JAC studios ApS med teknisk og faglig støtte fra: Squint Opera Ltd, Steensen Varming ApS og Haley Sharpe Design Limited.
- Heijmerink Wagemakers med teknisk og faglig støtte fra Torden & Lynild ApS.
- Sarner International Limited.
Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.
Til september vælger bedømmelseskomitéen, hvem der vinder formidlingskonkurrencen og dermed opgaven.
Fakta
- På finansloven i 2018, blev der afsat 32 mio. kr. til den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri.
- Assens Kommune er tovholder på at føre strategien ud i virkeligheden.
- Ud af de 32 mio. kr., er de 22 mio. kr. øremærket til at etablere et kyst- og lystfiskercenter.
- Opførelsen af centeret forventes at beløbe sig til 70 – 75 mio. kr. samt diverse følgeinvesteringer og allerede afholdte udgifter.
- Assens Kommunes Byråd har afsat 15 mio. kr. til opførelsen af centeret. Den resterende økonomi finansieres med 25 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og 19 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Arne Kvist RønnestProjektchef for Kyst- og LystfiskercenteretAssens Kommune
Tlf:29 61 96 16Billeder




Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Kæmpe kran kraner nyt samlingssted ned ved Verninge Mose4.12.2025 17:17:30 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 8. december ankommer et nyt samlings- og mødested, som vil danne ramme om fællesskabet, naturformidling og undervisning i Verninge og omegn. Her vil en kæmpe kran sænke bygningen ned på sin nye placering ved Verninge Mose.
Ny fond danner fast bund under det kommende Kyst- og Lystfiskercenter1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En nystiftet fond bliver fremover fundamentet, der skal sikre det kommende Kyst- og Lystfiskercenters udvikling, opførelse og drift på Assens Havn.
Ny fond danner fast bund under det kommende Kyst- og Lystfiskercenter1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En nystiftet fond bliver fremover fundamentet, der skal sikre det kommende Kyst- og Lystfiskercenters udvikling, opførelse og drift på Assens Havn.
21 lokale busruter bliver nu gratis for alle27.11.2025 08:14:31 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. december 2025 kan alle nu køre gratis med bussen på de 21 lokale busruter, der kører i Assens Kommune.
Parathjælpere står klar til at hjælpe folk til stemmeurnerne7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommune samarbejder med Røde Kors om valget. Nu står en række parathjælpere klar til at hjælpe andre, som har brug for en håndsrækning for at komme til at stemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum