Assens Kommune kårer årets lokale kulturinitiativ
Assens Kommune vil fremover kåre årets lokale kulturinitiativ. Vinderen får 10.000 kroner til fremtidige kulturinitiativer i lokalsamfundet.

Rundt i Assens Kommune findes der masser af kulturelle arrangementer og initiativer. Det være sig den lokale biograf, der drives af frivillige, små koncerter i det lokale forsamlingshus, udstillinger på det lokale plejehjem, byfester og meget mere.
Det er blandt andet den slags arrangementer og initiativer, som Assens Kommune fremover vil hylde med en konkurrence og en pris.
Assens Kommune har netop vedtaget en ny kulturstrategi, og heri lægges der ekstra vægt på netop lokale kulturelle initiativer. Med den nye pris ønsker Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget at sætte endnu mere fokus på de lokale kulturelle og folkelige arrangementer.
Udvalgsformand Søren Thomsen fra Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelse udtrykker det således: ”Kulturen skal ud, hvor borgerne lever, arbejder og mødes. Det kan foregå i forskellige byrum, men også i institutioner som skoler og plejecentre. Det vigtigste er, at kulturen kommer ud i alle dele af kommunen.”
Søren Thomsen fortsætter: ”Vi ved, at kultur har betydning for mental trivsel og fællesskab. Når borgerne mødes og engageres i lokale fællesskaber, skaber det glæde og sammenhold. Kulturlivet skal være drivkraft for flere lokale samarbejder og fællesskaber, og det skal være med til at styrke identitet, livskvalitet og udvikling. Denne konkurrence er et af mange redskaber til at få kulturstrategien til at leve i lokalsamfundene.”
Sådan foregår konkurrencen
Med konkurrencen om prisen som Årets kulturelle initiativ ønsker Assens Kommune årligt at præmiere og skabe opmærksomhed omkring et lokalt kulturelt initiativ.
Initiativerne kan have meget forskellig karakter. Det kan være en lokal billedudstilling på eksempelvis en skole, en inden- eller udendørskoncert, en byfest, en lokal kunstudstilling eller det kan være noget helt andet.
Kender du nogen, som arrangerer lokale kulturelle eller folkelige arrangementer?
Det kan være en forening, en borgergruppe eller et lokalråd mv. Så kan du indstille dem til prisen senest søndag den 10. august 2025.
En arrangør kan også indstille sig selv til prisen.
Herefter vil Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget tage stilling til indstillingerne og ansøgningerne på møde den 1. september 2025.
Vinderen modtager 10.000 kroner, som skal anvendes til kommende kulturelle initiativer.
Du kan læse mere om prisen, og hvordan du ansøger eller indstiller på:
https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/bliv-frivillig/aarets-lokale-kulturinitiativ
Nøgleord
Kontakter
Søren ThomsenFormand for Medborgerskab, Kultur og BeskæftigelseAssens Kommune
Tlf:22 43 58 82Steen SøgaardUdviklingskonsulentAssens Kommune
Tlf:64 74 73 68Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Assens Kommune får penge til sti mellem Assens og Glamsbjerg27.6.2025 07:18:37 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune får penge fra Transportministeriets Cykelstipulje til at lave en ny sti på halvdelen af den gamle banestrækning. Det gør, at kommunen nu kan begynde på udviklingen af en ny sti, hvor man kan cykle og gå mellem Assens og Glamsbjerg.
Sådan kommer Assens by til at se ud til sommer13.6.2025 14:10:11 CEST | Pressemeddelelse
Scene med musik, muligheder for at spille spil og lege og lækre opholdszoner. Det er blot nogle af de ting, som du kan nyde godt af i handelsgaden i Assens ind over sommeren.
Lokalplan for udendørs vandarena med grønne korridorer er nu sendt i høring10.6.2025 15:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Vandsports- og sportsaktiviteter, bynatur, grønne stisystemer og parkeringspladser. Det er noget af det, som bliver muligt at anlægge ved Arena Assens, hvis forslag til lokalplan for Assens Kabel- og Vandarena bliver vedtaget. Inden da sendes lokalplanen i høring i 7 uger.
Danmark planter ålegræs, vil du være med i Assens?2.6.2025 10:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Vil du være med til at gøre en forskel for tilstanden i havet? Så kom med, når vi planter Ålegræs ud i Lillebælt ved Torø Huse Vig syd for Assens, som en del af et landsdækkende initiativ.
Lea og 47 andre unge er klar til juniormesterlære i Assens Kommune5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra det kommende skoleår træder den nye juniormesterlæreordning i kraft. Udskolingseleverne får dermed mulighed for at tage en mere praktisk og erhvervsrettet afgangseksamen, hvor 1-2 dage om ugen tilbringes i praktik i en virksomhed. Den mulighed er der 48 elever i de kommende 8. og 9. klasser i Assens Kommune, der gerne vil benytte sig af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum