Kerteminde skal inspirere toppen af EU til forskning og udvikling
28.5.2024 14:11:18 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Invitation til pressen: EU-generaldirektør gæster Fjord&Bælt og SDU i Kerteminde på fredag.

Der er ekstra fint besøg på havnen i Kerteminde fredag d. 31. maj. Her besøger EU-kommissionens generaldirektør for maritimt erhverv og fiskeri, Charlina Vitcheva, Fjord&Bælt, SDU, Kerteminde Seafarm og Kerteminde Maritime Haver.
Pressen er velkommen til at dække besøget, som er en inspirationstur for at opleve, hvordan forskning, erhverv og udvikling kan gå hånd i hånd.
Værter for besøget er professor, marinbiolog og dekan Marianne Holmer, Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU og Michael Andersen, direktør for Fjord&Bælt.
I Kerteminde arbejder Fjord&Bælt, SDU, foreninger og partnere fra det blå erhverv sammen om at fremtidssikre Kertemindes havmiljø og erhvervsliv ved at fokusere på bæredygtige fødevarer fra havet.
Eksempelvis arbejder det fælleseuropæiske Interreg projekt AlgaeFood, som har SDU og Fjord&Bælt som partnere og De Maritime Haver som netværkspartner, med at få danskerne til at spise mere tang og alger.
Et andet projekt er TangVækst, et udviklingsprojekt under Fiskeristyrelsen, der arbejder med at udvikle og opskalere dyrkning af tang. TangVækst ledes af Kerteminde Seafarm med SDU som partner. Begge projekter er støttet af EU.
EU-kommissionens maritime erhvervs- og fiskeriafdeling varetager politikker på havet, herunder fiskeri, bæredygtig maritim økonomi og den grønne omstilling til havs. Den arbejder også med at understøtte kystnære samfund og disses fremtidssikring. Generaldirektøren er den øverste chef for dette ressortområde.
Program:
13:30-14:00. SDUs Marinbiologiske Forskningscenter og oplevelses-og forskningscentret Fjord&Bælt. Her vil der være smagsprøver på tangsnacks og besøg hos Fjord&Bælts marsvin for at høre mere om SDUs og Fjord&Bælts fælles forskning i, hvordan man kan undgå, at marsvin bliver fanget i fiskenet.
14:00-14:05. Fem minutters gang til Kerteminde havn.
14:05-14:30. Kerteminde Seafarm (ved grundlægger Mads Hecter) og Kertemindes Maritime Haver (ved Poul Rasmussen, formand).
Kontakt for info og interviews:
Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Fjord&Bælt, Victoria Touveneau. Tlf. 2422 6639. Email: victoria@fjordbaelt.dk
Ocean Mission Manager, SDU, Cecilie Petersen. Tlf. 6550 2780. Email: cep@sdu.dk.
Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Topforsker i fodbold ansat på Syddansk Universitet20.2.2026 10:15:52 CET | Pressemeddelelse
Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har ansat assistant professor Chris Carling – en af verdens førende eksperter i fodboldforskning og præstationsoptimering.
Nyopdaget virus kobles til tarmkræft19.2.2026 13:30:05 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en ny virus i en udbredt tarmbakterie. Virussen forekommer markant hyppigere hos patienter med tarmkræft.
Mennesker med udviklingshandicap screenes langt sjældnere for tarmkræft18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mennesker med udviklingshandicap har dobbelt så høj risiko for at dø af tarmkræft. Nu viser ny forskning, at de langt sjældnere deltager i screeningsprogrammet end jævnaldrende danskere uden udviklingshandicap.
ClimatePol styrker klimatilpasning i Nordtyskland og Syddanmark – nye resultater understreger behov for tættere samarbejde18.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne påvirker Nordtyskland og Syddanmark i lige høj grad: stigende temperaturer, mere vinterregn, hyppigere skybrud, længere tørkeperioder om somme-ren og et fortsat stigende havniveau. Analyser fra klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gennemsnitstemperaturen i vores region frem mod midten af århundredet kan stige med omkring 1,5 °C og frem mod 2100 – afhængigt af de globale udledninger – med op til 3 °C. Samtidig vil der forsvinde op mod 30 frost-dage om året, og antallet af kraftige nedbørshændelser vil stige markant. På trods af disse fælles udfordringer er den dansk-tyske klimatilpasning i dag i høj grad adskilt af grænsen. Nye resultater fra et forskerteam bestående af professor Emanuel Deutschmann fra Europa-Universität Flensburg (EUF), Søren Tinning (postdoc ved EUF og SDU Sønderborg) samt professor Dorte Jagetic Andersen (SDU Sønderborg) viser at: Grænsen fører til markant forskellige tilgange til klimatilpasning, selv om risi
SDU-forskeres algoritme kan blive et vigtigt skridt mod privatliv i en AI-tid17.2.2026 09:47:17 CET | Pressemeddelelse
Hvis man som bruger vil sikre sit privatliv, er det ikke nok at bede techvirksomhederne slette ens data. Det, AI-modellerne har lært fra dataen, skal også aflæres. Det har forskere fra SDU Applied AI and Data Science nu fundet en måde at gøre, uden at modellerne bliver dårligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum