Der skal pustes mere liv i bymidten i Odder, Ikast og Hornslet og der afsættes 27 mio. kroner

Folketinget har den 28. maj 2024 vedtaget lov om forsøgsordning for frie bymidter, så nu kan de udvalgte byer gå i gang med de konkrete indsatser i bymidterne. Odder, Ikast og Hornslet er blandt de 14 udvalgte bymidter, der nu kan gå i gang med deres forsøg.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:
“En levende bymidte er en livsnerve for rigtig mange bysamfund. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver noget mere lokal frihed til at lave de løsninger, som giver mening for den enkelte by. Jeg håber at det bliver en stor succes, så vi kan brede det videre ud til hele landet efterfølgende.
Jeg er utrolig glad for, at de 14 kommuner nu kan komme i gang med at
gennemføre deres bymidteprojekter. Jeg glæder mig til at følge de konkrete
indsatser og blive klogere på, hvad der virker godt, når man skal skabe levende og
attraktive bymidter.”
Loven udmønter den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” af 29. november 2021, hvor et bredt politisk flertal også afsatte 130 mio. kr. til etablering af en forsøgsordning med frie bymidter. Med forsøgsordningen har et antal mindre og mellemstore byer fået mulighed for at blive sat fri af eksisterende regler for at finde nye veje til mere liv i bymidten. Forsøgsordningen løber fra 2024-2029 og det er et krav, at der bliver etableret velfærdsfunktioner i bymidten.
Efter aftalen af 29. november 2021 er der gennemført en ansøgnings- og udvælgelsesproces, som er mundet ud i en forsøgslov, der giver de 14 bymidter en række lovfritagelser. Der er bl.a. mulighed for at dispensere fra lokalplaners principper, erhverve ejendomme og udleje lokaler til brug for velfærdsfunktioner, yde tilskud til leje af tomme lokaler og uddele adfærdsfremmende gaver til borgere.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Der vil blive foretaget en evaluering midtvejs i forsøgsperioden og til slut, som kan danne grundlag for eventuelle beslutninger om permanente lovændringer og sikre, at byernes erfaringer kan komme andre byer til gode.
Se mere på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside: Notat (planinfo.dk)
Afsatte midler til Region Midtjylland i 2024-2027 i alt: 27 mio. kr.
- Odder Kommune: Odder bymidte
Etablering af Kulturama Odder med biograf, café, FGU-undervisning mm.
- Ikast-Brande Kommune: Ikast bymidte
Etablering af borgerhus og forskønnelse af torvet.
- Syddjurs Kommune: Hornslet bymidte
Etablering af kulturhus som samlingssted og kulturelt kraftcenter.
Kontakter
Camilla Stokholm GlargaardPresserådgiver
Tlf:+45 23 41 08 11pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Nyt milliontilskud til kommuner med vindmøller og solceller2.6.2025 11:05:47 CEST | Pressemeddelelse
Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og lokalsamfund, som går forrest i den grønne omstilling.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Thisted for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Thisted Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Lolland for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Lolland Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Ny politisk aftale: Historisk forenkling af menighedsrådsarbejdet21.5.2025 12:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række ambitiøse forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver.
Ny rekord demonstrerer turismens værdi21.5.2025 10:53:43 CEST | Pressemeddelelse
Vækst for helårsturisme bidrager til ny omsætningsrekord for turismeerhvervet landet over. Flere steder i landet er turisme en væsentlig faktor for økonomisk og social bæredygtighed. De foreløbige tal for turismeomsætningen 2024 lyder på 168 mia. kr. mod 162 mia. kr. året før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum