Virksomheder skal fremover have autorisation for at nedrive asbestholdigt materiale
28.5.2024 13:42:14 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Et enigt folketing har vedtaget, at nedrivning af asbest fremover kun må foretages af virksomheder med en autorisation.
Tirsdag vedtog Folketinget et lovforslag, der betyder, at nedrivning af asbest fremover kun må udføres af virksomheder, der har en autorisation. Autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024. Virksomheder vil derefter have frem til 1. januar 2025, hvor kravet om autorisation træder i kraft, til at indrette sig efter den nye ordning og søge om at blive autoriseret.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Det er afgørende, at vi håndterer asbest med den største forsigtighed. Derfor er jeg glad for, at vi med autorisationsordningen er med til at sikre, at færre bliver udsat for det farlige asbeststøv, og at det kun er autoriserede virksomheder, der må udføre nedrivning af asbest.
-Lovforslaget markerer et stort skridt i retningen af at beskytte medarbejdere og omgivelser mod de sundhedsmæssige risici, som asbest udgør, og virksomheder i hele landet er nu ved at forberede sig på autorisationsordningen.
Der vil blive ført tilsyn med, at nedrivning af asbest udføres af autoriserede virksomheder. Hvis en virksomhed arbejder uden den lovpligtige autorisation, kan den straffes med en mærkbar bøde. Bøden vil som udgangspunkt ligge på 30.000 kroner, men den kan blive større afhængig af, hvor alvorlig sagen er.
For at kunne få en autorisation skal virksomheder have et kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig.
Lovforslaget udmønter dele af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023, som alle Folketingets partier står bag. Udover initiativet om autorisationsordningen betyder lovforslaget også, at der fremover vil blive offentliggjort oplysninger om tilsyn og afgørelser på udenlandske virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside, og at Arbejdstilsynet får grundlag for at kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder dødsulykker.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum