Skovlyhuset skaber cykelglæde hos børnehavebørn
28.5.2024 13:30:27 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Der er fuld fart på cyklerne i maj måned i Børnehuset Skovlyhuset i Holte. Den certificerede idrætsinstitution er nemlig med i Cyklistforbundets maj-kampagne ”Vi kan cykle!”, der skal hjælpe børnehavebørn til at blive glade og sikre børnecyklister.

Små cykler, røde kegler, trafiklys og en optegnet cykelbane har sammen med en gruppe cykelglade børnehavebørn været hverdag i maj måned i Børnehuset Skovlyhuset. Pædagog Jens Petersen-Ajbro har sammen med børnene øvet cykelfærdigheder gennem forskellige cykellege, der er udviklet af Cyklistforbundet. Han fortæller:
-Skovlyhuset er en certificeret idrætsinstitution, og derfor giver det rigtig god mening at være en del af Cyklistforbundets kampagne. Vi har hele året løbende fokus på cykelaktiviteter, men vi sætter ekstra ind i maj, hvor vi med kampagnen får ny inspiration og udviklet vores cykellege.
Pirater og dinosaurer kombineres med cykellege
I Skovlyhuset øver børnene helt basale cykelfærdigheder, som balance, at bremse og at bedømme afstande og fart. Og det pakkes ind i sjove cykellege, hvor børnene bruger deres fantasi, når de skal passe på piraternes kanonkugler eller stjæle dragens diamanter:
-Mange af vores børn er glade for fantasilege, og det element bruger vi, når vi øver at cykle. Vi leger eksempelvis cykellegen piratskib, hvor vi placerer små bolde rundt om et tegnet piratskib og leger, boldene er kanonkugler. Børnene skal på cyklen undgå boldene og samtidig holde øje med hinanden. På den måde træner vi både balance, at bremse og at cykle mellem hinanden. Og så bruger vi samtidig vores fantasi.
Cykelleg handler om mere end at lære at cykle
Ifølge Jens Petersen-Ajbro handler cykelleg ikke kun om at lære børnene at cykle. Udover at gøre børnene cykelsikre, er der også andre kompetencer, der styrkes hos børnene, når de leger cykellege. Kompetencer, der alle taler ind i den styrkede pædagogiske læreplan.
-Cykellegene skaber et fællesskab børnene imellem. Jeg oplever, at de får rigtig meget ud af det socialt, og jeg kan se, at der opbygges nye relationer børnene imellem. På den måde giver cykellegene også mulighed for at arbejde med børnenes sociale kompetencer.
Og det er ikke bare børnene i Skovlyhuset, der har taget godt imod cykellegene:
-Forældrene har taget godt imod, at vi introducerer børnene til cykellege og de inspireres til at fortsætte cykellegene derhjemme. Og så oplever vi, at der er flere forældre, der er begyndt at cykle med deres børn i børnehave”, afslutter Jens Petersen-Ajbro.
.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten
Rudersdal Kommunes pressevagt kan kontaktes på alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-16.00.
Billeder

Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Elever bygger stenalderstammebåd25.9.2026 13:34:00 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende fra Københavns Universitet har som en del af sit speciale bygget en stammebåd i samarbejde med 6. årgang fra Vedbæk Skole og Rudersdal Museer. Ideen er at undersøge, om eksperimentel arkæologi kan øge trivslen blandt børn.
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum