Aveny-T

Aveny-T præsenterer HOLD SÅ KÆFT LARS! - en komisk tragedie om depression

Del

De skrå brædder på Aveny-T balancerer mellem grotesk humor og dødelig alvor, når tragedien HOLD SÅ KÆFT LARS! sætter fokus på depressionen og dens mange nuancer. Forestillingen er skrevet af Mette Søndergaard Nielsen og iscenesættes af Heinrich Christensen. I hovedrollerne ses Mette Søndergaard Nielsen og Anders Budde Christensen. Forestillingen spiller på Aveny-T den 31. august - 21. september, hvorefter den tager på efterårsturné i hele landet.

Jacob Østergaard Johansson

Fra den 31. august indtager HOLD SÅ KÆFT LARS! den store scene på Aveny-T. Råt for usødet og helt og aldeles bramfri tager tragedien fat om roden på depression. Med lige dele komik, smerte, humor og absurditet dykker forestillingen ned i den brutale depressive tilstand, som flere og flere unge i dag befinder sig i. HOLD SÅ KÆFT LARS! er ny dansk samtidsdramatik om en ung selvmordstruet kvindes depression.

HOLD SÅ KÆFT LARS! får urpremiere på Aveny-T den 31. august 2024, hvor den spiller til den 21. september. Derefter tager forestillingen på turné i hele landet.

Handlingen 

Lars skulle have været et engangsknald - faktisk det sidste af slagsen - for Liv er deprimeret og vil tage livet af sig selv. Men da Lars bliver hængende i Livs lejlighed, opstår et absurd parforhold, hvor Lars kæmper for at få Livs livslyst tilbage, mens Liv kæmper for at få fred fra den ubærlige smerte, som depressionen fastholder hende i.

Forelskelsens rus samler og løfter dem for en stund, men spørgsmålet er, om kærlighed kan helbrede en tung depression?

En skrøbelig balance mellem humor og alvor

HOLD SÅ KÆFT LARS! er skrevet af dramatiker og skuespiller Mette Søndergaard Nielsen, der også ses i hovedrollen som Liv på scenen. Udover at have skrevet og medvirket i en række tv-serier, teaterforestillinger og podcasts udgør Mette Søndergaard Nielsen også den ene halvdel af det populære satirekollektiv FLÆS, som hun sammen med kollegaen Sofie Jo Kaufmanas har haft stor succes med bl.a. med DR- sketchshowet ‘Hvorfor snakker vi ikke om mig?’.

Mette Søndergaard Nielsen udtaler: “Mistrivslen blandt unge er fortsat stigende og samtidig er psykiatrien presset som aldrig før - ALLE ved det, men der sker ikke rigtigt noget. Jeg vil med forestillingen give de psykisk sårbare og syge en stemme og vise deres virkelighed - deres POV. Jeg arbejder altid med humor, der har anker i alvor. Mit ærinde med forestillingen er ikke, at vi skal grine af psykisk sygdom, men at vi skal forstå den gennem komediens virkemidler. Det er helt bevidst en tragisk komedie, fordi det vi griner af, kan vi tale om.  Jeg håber, at forestillingen kan være med til at aftabuisere, oplyse og fungere som ‘skamventil’ for publikum.”

På scenen får Mette Søndergaard Nielsen selskab af skuespiller Anders Budde Christensen, som de seneste år har markeret sig i et væld af roller på de skrå brædder, film og tv. Med roller på bl.a. Folketeatret, Mungo Park, Betty Nansen Teatret og som en del af kollektivet ‘SHAKES’ i Ørstedsparken, har han efterhånden vist, at han er en af landets mest alsidige skuespillere. Nu går turen til Aveny-T, hvor han i HOLD SÅ KÆFT LARS! spiller den evigt positive, små-kiksede psykologistuderende Lars.

Holdet bag

Forestillingen iscenesættes af den erfarne instruktør Heinrich Christensen, der bl.a. er anerkendt for sine iscenesættelser Camille Clouds dagbog på Mungo Park, Ebberød Bank på Det Kongelige Teater, Lazarus på Aarhus Teater og Another Brick in the Wall Part 5 på Østre Gasværk Teater.

Scenografien er lavet af Lisbeth Burian og Anne Louise Hassing er dramaturg. Raphael Solholm skaber lysdesignet og Mikkel Grevsen er komponist. Forestillingen produceres af Karina Dichov i samarbejde med Aveny-T.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

Aveny-T: Tak til Frederiksberg Kommune og Statens Kunstfond10.10.2024 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse

Aveny-T modtager særtilskud på to millioner fra Frederiksberg Kommune, som er med til at sikre teatrets drift frem til og med 2025/2026. Teatret har desuden modtaget en million fra Statens Kunstfond til produktion og præsentation af forestillinger til samme sæson 2025/2026, hvor Aveny-T fortsætter sit virke med ny huskunstner, co-produktioner og med gæstespil af aktører fra det frie felt – stadig rettet mod et ungt publikum. Teaterdirektør Marianne Klint glæder sig over hjælpen på vegne af hele teatret, både medarbejdere og publikum. ”Vi er utroligt taknemmelige for, at både kommune og Statens Kunstfond bakker op om Aveny-T’s virke. Vi oplever rekordhøjt antal forestillinger og mange unge publikummer. Det er godt, at vores strategi med at åbne scenen op for mange forskellige produktioner har vist sig at være lige det, hovedstaden manglede. Den nye hjælp er med til at sikre teatrets overlevelse de næste par år, men vi har fortsat behov for en permanent løsning på teatrets driftsøkonomis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye