SMVdanmark om ny vismandsrapport: Finanspolitisk opstramning skal ske ved at reducere det offentlige forbrug
28.5.2024 12:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
SMVdanmark er enig med vismændene i, at der kan være behov for en finanspolitisk opstramning. Men den bør ske ved at reducere det offentlige forbrug, der står til at stige voldsomt. SMVdanmark bakker også op om en grundig sanering af erhvervsstøtteordninger. - I princippet bør vi udfase al erhvervsstøtte, siger adm. direktør Jakob Brandt.

Den nye rapport fra Det Økonomiske Råd (DØR) er netop udkommet. Her anbefaler de tre formænd i DØR - populært kaldet vismændene - en finanspolitisk opstramning. Det gør de på basis af den nuværende lempelige finanspolitik kombineret med positive konjunkturudsigter.
Adm. direktør Jakob Brandt, der er medlem af Det Økonomiske Råd, siger:
- Jeg er enig i vurderingen af, at det kan give mening at stramme op. En strammere finanspolitik skal dog helt primært ske gennem en reduktion af det offentlige forbrug.
Han forklarer:
- Regeringens 2030-plan indebærer et voldsomt løft af det offentlige forbrug med næsten 57 mia. kr. frem mod 2030. En så stor forøgelse lægger et helt unødvendigt stort pres på økonomiens samlede kapacitet. Samtidig flytter man på denne måde ressourcer til den offentlige sektor, hvor de ikke anvendes lige så effektivt som i den private sektor. Det hæmmer den samlede økonomiske vækst. Samlet taler det entydigt for, at en økonomisk opstramning bør ske på det offentlige område.
Jakob Brandt siger videre:
- Selvom de overordnede konjunkturudsigter er positive, er det vigtigt at huske, at mange små og mellemstore virksomheder er mere pessimistiske. Specielt inden for byggeri og industri er der bekymringer, som vi skal tage alvorligt.
Behov for at sanere erhvervsstøtte
I deres nye rapport taler formandskabet i DØR også for en sanering af erhvervsstøtteordningerne. Formandskabet anbefaler bl.a. at udfase skattebegunstigelsen for ansatte på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-ordningen), tonnageskatten og den lavere grundskyld for landbrugets produktionsjord, da alle disse ordninger reducerer velstanden i samfundet.
Jakob Brandt siger til dette:
- I princippet bør vi udfase al erhvervsstøtte. Det er en ineffektiv og bureaukratisk måde at administrere skattekroner på. I stedet burde vi bruge midlerne på generelle erhvervsskattelettelser. Jeg er derfor helt enig med DØR-formandskabet i, at der er solid basis for at kigge på støtteordningerne og vurdere dem efter deres bidrag til samfundsøkonomien.
I forlængelse heraf stiller Jakob Brandt dog spørgsmålstegn ved, at regeringen lægger op til at bruge en del af de frigjorte erhvervsstøttemidler til et permanent forhøjet FoU-fradrag (1 mia. kr.) og nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 pct. (1 mia. kr.). I stedet for at lette skatten for nogle virksomheder, bør den lettes for alle virksomheder.
- Det Økonomiske Råd har tidligere vurderet, at der mangler dokumentation for, at en forhøjelse af FoU-fradraget er hensigtsmæssig. Rådet har også problematiseret en lavere arveafgift ved generationsskifte. Her mener jeg, at formandskabet har en opgave i på ny at minde om, at provenuet fra saneringen skal bruges der, hvor det bidrager mest til at styrke samfundsøkonomien og ikke gå til magtfulde særinteresser med dybe lommer, siger Jakob Brandt.
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkOm SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark advarer om ny bureaukratibombe: Træk i håndbremsen28.5.2026 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye emballageregler, der står til at træde i august 2026, er en bureaukratibombe, der vil skabe voldsomme byrder og store omkostninger for tusindvis af virksomheder. SMVdanmark opfordrer den fungerende miljøminister og den kommende regering til at arbejde for en udskydelse og sikre en model, der ikke pålægger SMV’er uforholdsmæssige administrative byrder.
Ny analyse: SMV’er vil gerne ansætte unge i fritidsjob, men regler og usikkerhed spænder ben25.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje små og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder komplekse regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere.
Erhvervstilliden deler sig: SMV’er går frem, mens de store virksomheder mister modet22.5.2026 09:52:59 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder stiger i maj, mens de store virksomheder bliver mere pessimistiske. Særligt industrien og detailhandlen blandt de store virksomheder trækker ned. Ifølge SMVdanmark skyldes det blandt andet usikkerhed om den internationale udvikling.
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum