Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture
Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.
”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”
Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.
På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.
Tid, pris og sted:
Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.
Gratis
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.
Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Links
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år12.11.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke28.10.2025 13:05:21 CET | Pressemeddelelse
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Roskilde Domkirke fejrer verdensarven med tre dages kunst og kultur8.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Domkirke kan i år fejre 30-års jubilæum som verdensarv. Det fejres i oktober med ’Forvandling & Verdensarv’ – tre festlige dage med musik, kunst og kultur, både i kirken og i domkirkebyen Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum