Rune Bering: Net Works

Del

22. juni - 1. september 2024

Fernisering fredag den 21. juni

Hen over sommeren præsenterer Rune Bering soloudstillingen ”Net Works” i Møstings.
Som den flertydige titel slår an, er udstillingens overordnede omdrejningspunkt de net og strukturer, der omgiver os socialt og digitalt. Titlen refererer også til udstillingens skulpturelle objekter af net i varierede formater, til sociale og kulturelle netværk samt til de digitale systemers nærmest invasive indvirkning på stort set alle aspekter af vores tilværelse.

På udstillingen møder de besøgende flere skulpturværker, alle med en påtrængende tilstedeværelse grundet deres særegne materialitet og sirlige udformning, der samtidig afspejler en langsommelig tilblivelsesproces.

Rune Bering anvender blandt andet fundne og kasserede industrimaterialer såsom kobbertråde fra kabler og ledninger. Med fokus på detaljerne bearbejder han disse gennem traditionelle bindings- og pilefletmetoder, hvilket resulterer i værker, der minder om ruser eller fangstnet. Dermed bliver der skabt en interessant kobling mellem den kulturhistoriske håndværkstradition og kobberet som industrielt- og samtidig traditionelt kunsthistorisk -materiale, hvilket udfordrer traditionelle hierarkier i forhold til materialers værdi og anvendelse.

Ruserne/ fangstnettene står samtidig som en stærk metafor for de digitale tråde og systemer, der bevirker, at vi som fisk i stimer ledes og fanges i indlejrede systemer og strukturer, vi ikke forstår.

Udover skulpturerne indgår der også en række hængende værker på udstillingen, som ligeledes kredser om de bagvedliggende strategier og metoder for fangst.  

Udstillingen er stramt organiseret, hvor de enkelte værkers udformning og præsentation indføjer sig smukt i Møstings’ markante og klassiske rammer, og hvor Bering giver form til den komplekse verden omkring os, som vi ikke kan se, før den manifesterer sig rumligt.

Om Rune Bering:
Rune Bering er uddannet fra Det Kongelige Akademi i 2013, og han bor og arbejder i Danmark. Bering er pt. aktuel med soloudstillingen Bycatch i Nikolaj Kunsthal og har derudover udstillet på bl.a. Ringsted Galleriet (2022), inter.pblc (2022), OK Corral (2021), Charlottenborg Kunsthal (2020), Den Frie Udstillingsbygning (2018) samt Koenig2 (Østrig, 2019).  

Rune Bering har flere værker repræsenteret i Statens Kunstfonds samling.
  
Udstillingen er støttet af Arbejdernes Landsbank, Statens Kunstfond, Statens Værksteder, Poul Johansen Fonden, Frederiksbergfonden og Det Obelske Familiefond, Nationalbankens Jubilæumsfond.   

Kontakter

Billeder

Net Works
Net Works
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset11.4.2024 15:46:58 CEST | Pressemeddelelse

25. april – 29. december 2024 I det historiske Bakkehuset, der var hjem for ægteparret Rahbek, blomstrede oplysningstidens idéer side om side med romantikkens naturfilosofi, mens hverdagslivet flettede sammen med kunstnerisk udfoldelse. Denne syntese viser sig ligeledes hos billedkunstneren Anette Harboe Flensburg. I særudstillingen 'Sten – Skelet – Silhuet' udfolder sig en fintfølende udveksling mellem kunstner og Bakkehuset.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye