Sund & Bælt opruster med ny AI-afdeling
28.5.2024 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde.
Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet.
Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden. Og ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI.
- Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi kan ikke realisere dem i fremtiden ved bare at hente flere mennesker ind. Specialisterne hænger ikke på træerne, og så er det både omkostningstungt og ineffektivt. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter eksisterende viden og teknologi bedst muligt, og her er AI-løsninger helt afgørende, fortæller Mie Hvas.
Mie Hvas kommer fra en stilling som manager i konsulenthuset Accenture, hvor hun i mange år har arbejdet strategisk med data og digitale projekter. De kompetencer og erfaringer vil hun bruge til at kigge strategisk og tværgående på Sund & Bælt som organisation og identificere, hvor teknologier som AI kan være med til at effektivisere og gevinstrealisere.
- Jeg er nu i fuld gang med at identificere vores muligheder, hvor vi bl.a. kommer til at arbejde med LLM’er (large language models red.) inden for specifikke cases som kontrakthåndtering i de store infrastrukturprojekter. Det er et af de steder, vi kan optimere arbejdsprocesserne og sikre anvendelsen af værdifuld viden, fortæller Mie Hvas.
Hun uddyber, at potentialet for brugen er kunstig intelligens i Sund & Bælt er stort, og at der løbende vil blive igangsat flere AI-pilotprojekter.
Nøgleord
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
Ny kabelplatform giver trafikændringer på Storebæltsbroen5.10.2026 10:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften den 6. oktober skal Sund & Bælt for første gang teste en ny specialbygget platform til vedligeholdelse af Storebæltsbroens hovedkabler. Den skal sikre, forbindelsen også fremover kan holdes i topform uden at genere trafikken. Platformen skal løftes på plads med en kran, hvilket medfører trafikændringer på broen.
Femern Bælt-tunnelen nærmer sig den første kilometer28.9.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Med nedsænkningen af det fjerde tunnelelement nærmer Femern Bælt-projektet sig den første kilometer færdig tunnel mellem Danmark og Tyskland.
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
