Ny strategi skal styrke væksten i hele landet
Erhvervsminister Morten Bødskov har i dag præsenteret en ny strategi, der sætter retningen for arbejdet med at udvikle danske små og mellemstore virksomheder.
Globale spændinger og krig i Europa har medført en lang række udfordringer for det danske erhvervsliv, blandt andet pressede forsyningskæder, som har sat begrænsninger for væksten.
I Danmark udgør små og mellemstore virksomheder 99 pct. af alle danske virksomheder og har derfor en stor betydning for dansk innovation, udvikling og vækst.
For at fremtidssikre væksten og innovationen i danske SMV’er har erhvervsminister Morten Bødskov i dag præsenteret en ny strategi for Virksomhedsudvikling i Danmark.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”De danske SMV’er er rygraden i vores erhvervsliv. Det kræver et skrapt fokus. Med den nye strategi udstikker vi en klar og ambitiøs retning for virksomhedsudviklingen i hele Danmark. For nye vindere skal vokse frem, og de eksisterende virksomheder skal omstille sig til en ny virkelighed. Det skal vi hjælpe med. Strategien sætter retningen for SMV-rettede indsatser for i alt 2 mia. kr. over de kommende år. Det er derfor helt afgørende, at vi med strategien sætter de små og mellemstore virksomheder og iværksætterne behov i fokus – uanset hvor de er i landet, og hvor de er på deres udviklingsrejse. Det betyder vækst og arbejdspladser i hele landet og en fremtidssikring af dansk erhvervsliv. ”
Strategien centrerer sig om fire strategiske målsætninger, der skal drive indsatsen:
- Understøtte virksomhedernes omstilling
- Fremme danske styrkepositioner
- Forenkle fremtidens erhvervsfremme
- Tilbyde indsatser i hele landet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses forperson Christian Motzfeldt
”Vi er stolte over at kunne præsentere en strategi, der står på en bred og fælles forståelse af, hvordan vi tager de næste skridt for at understøtte små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vores mål er at skabe værdi for dansk erhvervsliv til gavn for os alle, og vi ser frem til at levere på strategien i tæt samarbejde med kæden af aktører inden for dansk virksomhedsudvikling.”
Strategien danner rammen for arbejdet med at igangsætte indsatser for mere end 2 mia. kr. over de kommende år, bl.a. via udmøntning af de danske EU-strukturfondsmidler.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum