To lokale initiativer modtager fondsmidler
Bæklund Rideklub og Thy Mors Handicap Musikfestival har til sammen modtaget 33.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden bag Andelskasserne i område Nord.
Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden bag Andelskasserne i område Nord har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til en rideklub og en musikfestival forening i Thisted Kommune.
Bæklund Rideklub har modtaget 18.000 kr. til fornyelse af ridehalsbund, mens Thy Mors Handicap Musikfestival har modtaget 15.000 kr. til festivalen i 2024.
Det glæder Mikael Nielsen, som er formand for Fonden bag Andelskasserne i område Nord, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.
”Uddeling af midler er vigtigt for fonden, fordi vi på den måde understøtter lokale ildsjæle og udviklingen i lokalsamfundene. Herved bakker vi også op om de områder, hvori Andelskassens kunder lever og er aktive,” siger Mikael Nielsen.
For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.
For nylig mødtes ildsjæle fra de lokale initiativer i Andelskassen i Koldby for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør i Andelskassen i Koldby, Jesper Elkær også.
”Det er stort for os i Andelskassen at kunne være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. ’Sammen kan vi mere’ fortæller, at det ligger dybt i vores DNA at bakke op om de lokalområder, vores kunder er en del af. Det har vi mulighed for med fondene. Og det glæder mig at se, hvordan man gennem de to projekter skaber et større samarbejde og styrker det lokale fællesskab, så fondsmidlerne dermed er med til at gøre en forskel for mange indbyggere i lokalområdet,” siger Jesper Elkær.
På Andelskassens hjemmeside https://www.andelskassen.dk/fonde/fond-nord/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”En god relation bygger på ordentlighed, respekt og tillid”5.11.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Sådan fortæller Jørgen Elkjær. Han er netop startet som kunderådgiver i Andelskassen i Viborg og glæder sig over at vende hjem til byen, hvor han har trådt sin barne- og ungdomssko.
Henning bliver en del af Andelskassens nye erhvervscenter1.11.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Henning B. Østergaard er ansat som erhvervskundechef i det nye erhvervscenter i Andelskassen pr. 1.november. Han glæder sig over at vende tilbage til Andelskassen og at kunne arbejde videre med de gode relationer til sine kunder.
Andelskassen får nyt, fagligt stærkt erhvervscenter29.10.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november samler Andelskassen i Viborg og Koldby kræfterne på erhvervsområdet i et nyt, fagligt stærkt erhvervscenter.
Andelskassen får nyt, fagligt stærkt erhvervscenter29.10.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november samler Andelskassen i Viborg og Koldby kræfterne på erhvervsområdet i et nyt, fagligt stærkt erhvervscenter.
”Gode relationer er en grundsten i livet”23.10.2024 09:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Jeanette Skipper er ny privatkundechef i Andelskassen i Hobro. For Jeanette er det vigtigt at møde kunderne der, hvor de er i livet, og så ser hun, at økonomisk rådgivning sagtens kan være humørfyldt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum