Dagrofas produktserie, Grøn Balance, høster igen stor international pris
27.5.2024 06:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Ved den verdensomspændende og anerkendte Private Label-konkurrence “Salute to excellence” i Amsterdam, hentede Grøn Balance Øllingegaard første- og andenpladsen for “Bedste yoghurt”

ØKO Pære & Banan yoghurten fra Dagrofas egen produktserie, Grøn Balance Øllingegaard, er blevet hædret med førstepladsen i den internationale private label-konkurrence “Salute to Excellence, som afholdes hvert forår af Private Label Manufacturers Association (PLMA). Det betyder, at dommerne har vurderet yoghurten som en af verdens bedste. Ydermere tog Grøn Balance Øllingegaard også andenpladsen i kategorien, denne gang med naturel-yoghurten fra samme serie.
Sidste år vandt Dagrofa priser for “Bedste miljøvenlige vaskemiddel” og “Bedste plantebaserede produkt”, og det er syvende gang på fem år, at Grøn Balance vinder en pris for bedste Private Label-produkt. At det lykkes at få produkter anerkendt som de bedste, er et synligt bevis på, at det betaler sig at arbejde med at optimere egne produkter. Både hvad angår kvalitet, design og miljøaftryk.
“Det virkede som et “match made in heaven”, da vi med Grøn Balance indgik partnerskab med Øllingegaard. Det har vist sig at være rigtigt, og vi er meget stolte af, at samarbejdet allerede bærer frugt, og vi vinder guldmedalje i den første prisuddeling efter samarbejdet blev indledt sidste sommer,” siger Steffen Winther, chef for Private Label i Dagrofa.
Fra juryen lød begrundelsen for prisen til Grøn Balance ØKO Pære & Banan Yoghurt således:
“Produktets smag er meget værdsat, og den høstede karakteren 10 ud af 10 hos mange dommere, godt klaret. Brilliant emballage. Muligheden for at afkrydse hvilken dag, produktet er taget i brug, er et godt koncept til kontrol af udløbsdato.”
Afkrydsningsfeltet, dommerne refererer til, er et tiltag på mange af Grøn Balance Øllingegaard-produkterne. Tiltaget skal blandt andet medvirke til mindre madspild.
Dommerne vurderede i alt 550 produkter fra 72 supermarkedskæder i 23 lande. Produkterne bliver vurderet ud fra specifikke parametre såsom produktkoncept og fremtoning, emballage, repræsentation og værdi for pengene.
“Denne hæder kommer samtidig med, at vi også oplever god vækst i salget af vores egne produkter. Salget af Grøn Balance steg således med mere end 13 procent i 2023,” fortæller Steffen Winther.
“Co-brandet” mellem Grøn Balance og mejeriet Øllingegaard blev indledt i sommeren 2023. I yoghurtserien indgår Pære/banan, vanilje/jordbær samt naturel. I hele serien indgår også mælk, smør, fløde og creme fraiche.
Tilbage i 2022 tilføjede Dagrofa en række nye værdier for Grøn Balance. Det handler om mere genanvendt emballage, vedledning til korrekt affaldssortering og generelt mindre brug af emballage.
Alle fødevarer under Grøn Balance er økologisk mærket, og alle husholdnings- og plejeprodukter er certificeret med Svanemærket og anbefalet af Astma- og Allergiforbundet.
Fakta:
Det er en stor begivenhed, når Private Label Manufacturers Association afholder deres internationale awardshow Salute to Excellence, hvis formål er at hylde forhandlere og udviklere af innovative private label produkter af særlig høj kvalitet.
Vinderproduktet i kategorien “Bedste yoghurt, naturel eller smag” er ØKO Grøn Balance Pære & Banan.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.
Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.
Dagrofa Foodservice udvider sortimentet med over 450 økologiske varer fra Aarstiderne18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros er netop flyttet hos Dagrofa Foodservice. Det betyder, at der er blevet tilføjet over 450 økologiske varer på hylderne hos fødevaregrossisten, som nu er tilgængelige for landets professionelle køkkener.
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum