Kom og hør mere om Høfde 42-oprensningen
Tirsdag den 11. juni 2024 på Wærket i Thyborøn inviterer Region Midtjylland alle interesserede til at høre mere om den kommende oprensning af kemikaliedepotet ved Høfde 42.

Informationsmødet er en mulighed for at få et indblik i processen for den kommende oprensning, oprensningsmetoden og høre om, hvad der praktisk forventes at ske i området ved Høfde 42.
På mødet vil entreprenørvirksomheden Arkil A/S fortælle om deres løsning på oprensningen ved Høfde 42, og der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål til fagfolk fra både Arkil A/S og Region Midtjylland.
- Jeg glæder mig til at byde velkommen til mødet, hvor vi nu endelig kan få præsenteret de helt konkrete planer for den oprensning, der har været kæmpet for i årtier. Det bliver spændende at høre, hvad vi, der bor i lokalområdet, kan forvente af aktivitet de kommende år. Jeg håber selvfølgelig, at mange fra området har lyst til at kigge forbi, siger Bent Graversen, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland.
Mødet foregår tirsdag den 11. juni 2024 kl. 19.00-21.00 på Wærket, Kirkegårdsvej 15, 7680 Thyborøn.
Det er gratis at deltage i informationsmødet, hvor der vil blive serveret kaffe og kage. Tilmelding er ikke nødvendig.
Pressen er velkommen.
Læs mere om forureningerne på Harboøre Tange: www.harboøretange.rm.dk
Nøgleord
Kontakter
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenMorten BondgaardKontorchefJordforurening, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:2933 5564morten.bondgaard@ru.rm.dkPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder



Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt partnerskab skal styrke sundhedsvæsenets brug af kunst, kultur og fællesskab3.11.2025 14:29:02 CET | Pressemeddelelse
I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet. Målet er at styrke den mentale og fysiske sundhed og trivsel i samfundet.
Ventetiden falder for patienter i urinvejskirurgien3.11.2025 11:58:41 CET | Pressemeddelelse
Et år efter regionsrådet afsatte 10 mio. kr. i varige midler til området, viser nye tal, at ventetiden er faldet, og flere patienter bliver udredt og behandlet inden for de fastsatte frister.
Region Midtjylland vil teste sociale henvisninger29.10.2025 15:00:47 CET | Pressemeddelelse
Kan læge-henvisninger til sociale fællesskaber skabe mere lighed i sundhed? Regionsrådet afsætter penge til forsøg.
Region Midtjylland styrker sundhedsindsatsen for socialt udsatte29.10.2025 14:22:10 CET | Pressemeddelelse
To nye tilbud skal bringe lægehjælp og behandling tættere på udsatte borgere i Region Midtjylland.
Hvor skal du sætte dit kryds til regionalvalget?24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvor dit kryds skal sættes ved regionalvalget på et af Region Midtjyllands syv vælgermøder i løbet af november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum