Kvinderne indretter boligen - mænd søger på gadgets og værktøj
Fredag 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag, og i den anledningen er DBA, Den Blå Avis, dykket ned i statistikkerne for at se, hvordan mændene og kvindernes søgninger er forskellige fra hinanden. Mænd søger bl.a. på Lego og Warhammer, mens kvinder leder efter møbler.
Når du sætter dig i et møbel hos din nabo, kan du godt regne med, at det er udvalgt og købt af en kvinde. Søgningerne på DBA viser nemlig, at ni ud af de 10 mest anvendte søgeord blandt kvinder er møbler til hjemmet.
Kigger man på mændenes mest anvendte søgeord er der kun ét møbel blandt top ti.
Mændene og kvindernes tydelige forskellige entusiasme for at indrette hjemmet, falder på et finurligt sted, nu hvor man i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag ofte benytter anledningen til at sætte fokus på, at ligestillingen blandt mænd og kvinder er kommet så langt, at kvinderne er rejst ud på arbejdsmarkedet og dermed væk fra ultimativt at tage sig af de daglige, huslige pligter. Ansvaret for indretningen virker til stadig at påhvile kvinderne, selvom begge køn er på arbejdsmarkedet.
- Den springende forskel i søgeordene er jo, at mændene søger meget efter legetøj og hobby-ting på DBA: Lego, Warhammer, guitar og iPhone. Det er jo ikke til at sige, om alle de mandlige Warhammer-søgninger er relaterede til deres børn, eller om legetøjet i virkeligheden er til fædrene selv, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.
Våbenlegetøj overfor det eksklusive smykke'brand'
Tager man et kig på, hvilke søgninger der for alvor splitter mændene og kvinderne, er det søgeordet 'Hardball', der løber med førstepladsen. Hardball er en form for våbenlegetøj, som mange mænd er meget begejstrede for at søge på - så begejstrede, at det er mændenes 79. mest anvendte søgeord på DBA, mens det blandt kvinderne er det 7.159. mest anvendte søgeord:
- De her søgninger opdelt på kønnene tegner jo virkelig et billede af den stereotype opfattelse, vi har af mænd og kvinder: Kvinder er vilde med smykker ('Ole Lynggaard') og passer hjemmet (møbel-søgningerne), mens mænd sørger for højtalerne ('Subwoofer') og den øvrige elektronik ('iPhone') og værktøjet ('Makita'), fortæller Julie Schoen.
Hvad kvinder har søgt mest på den seneste måned på DBA:
1. Sofa
2. Spisebord
3. Sofabord
4. Kommode
5. Lænestol
6. Skrivebord
7. Gratis
8. Skab
9. Reol
10. Montana
Hvad mænd har søgt mest på den seneste måned på DBA:
1. iPhone
2. Lego
3. Sofa
4. Gratis
5. Cykel
6. Makita
7. Guitar
8. Køkken
9. Warhammer
10. Elcykel
Blandt disse søgeord er der størst forskel på, hvor meget kvinder og mænd bruger dem:
1. Hardball er mændenes 79. mest anvendte søgeord, og kvindernes 7.159. mest anvendte søgeord
2. Subwoofer er mændenes 105. mest anvendte søgeord, og kvindernes 5.769. mest anvendte søgeord
3. Ole Lynggaard er kvindernes 113. mest anvendte søgeord, og mændenes 4.382. mest anvendte søgeord
Det søger kvinderne ekstra meget på lige nu på DBA:
1. Havemøbelsæt
2. Påske
3. Havebænk
4. Krukker
5. Hegn
Det søger mændene ekstra meget på lige nu på DBA:
1. Højtryksrenser
2. Plæneklikker
3. Havemøbler
4. Drivhus
5. Fliser
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
Brugte koldvandskar hitter i Nordsjælland19.7.2024 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Man siger jo, at det er blevet så moderne at vinterbade. Det kan vi godt se på DBA. Ja faktisk er alt med koldt vand og outdoor-badning meget populært lige nu – brugt. Det er især i Nordsjælland og dele af Jylland, at folk søger flittigt efter udendørs-badene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum