DBA

Disse finurlige julegaver sætter folk til salg på DBA

Del

Det er de mest finurlige ting, folk sætter til salg på DBA som oplagte julegaver: En uhyggelig dukke, en meget opfindsom ølholder og et puslespil med så mange brikker, at det nærmest ikke kan være i en kuffert. Men noget tyder på, at folk har held med at sælge deres brugte ting som oplagte julegaver, for i nov. steg søgningerne på 'julegave' på DBA med 404 % i forhold til måneden før.

Et af verdens største puslespil, den grimmeste vinprop du nogensinde har set og et kæmpe keramik-hestehoved til at hænge på væggen. Det er nogle af de gaver, du lige nu kan købe på DBA.
 

I år har danskerne sat 7.853 brugte ting til salg på den blå portal, som er angivet som oplagte gavemuligheder. Gaver, som er brugte, billige og i den grad unikke. Og noget tyder på, at der er rift om de finurlige og mærkelige ting, folk forsøger at sælge som julegaver, for i år er der 8 % flere søgninger efter julegaver på DBA sammenlignet med sidste år.

Samtidig har folk indtastet 'julegave' i DBAs søgefelt 404 % flere gange i nov. 23 versus måneden før, okt. 23.

- Det fede ved at gå på julegavejagt på DBA er, at der er så mange ting at vælge mellem. Desuden er prisen lavere end i butikkerne, du kan finde unikke ting, der ikke produceres og sælges mere, og så får man ofte en unik ting, som på ingen måde er magen til den gave, din nabo får juleaften, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.

Danskerne er især flittige til at sætte julegaver egnet til børn til salg på DBA, for i skrivende stund er der 1.528 annoncer i DBAs 'Legetøj og spil'-kategori, der er sat til salg som oplagte julegaver. Især bugner Lego-kategorien med genbrugsgave-idéer, men hvis du hellere vil give din kæreste en gave, er der også 947 smykker sat til salg som oplagte gaver på DBA.

- At købe brugt viser, at du tænker på klimaet, og at du har overskud i din hverdag, siden du ikke bare vælger det, som mange synes er den lette løsning: At hive noget af det nyeste ned fra hylderne i den nærmeste butik nær dig, fortæller Julie Schoen.

DBA har i november fået foretaget en undersøgelse af Norstat, der viser, at hele 4 ud af 10 danskere planlægger at købe en eller flere brugte julegaver i år, og at hele otte procent rent faktisk ville synes, det var federe at modtage en brugt gave frem for en, der er købt fra ny. Samtidig angiver hele 76 %, at de intet ville have imod at modtage en brugt gave. Det er en stor stigning, eftersom tallet sidste år var 58 %.


  

Søgninger på 'julegave' på DBA:
8 % flere søgninger i november 2023 vs. november 2022

331 % flere søgninger i oktober 2023 vs. september 2023

404 % flere søgninger i november 2023 vs. oktober 2023

Der er flest DBA-brugere fra disse byer, der søger 'julegave' på DBA:

1. Horsens

2. Hvidovre

3. Ballerup

4. Frederiksberg

5. KBH S

6. Slangerup

7. Vanløse

8. Bagsværd

9. Ringsted

10. Rødovre

Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der søger efter julegaver på DBA

I disse DBA-kategorier er der sat flest julegaver til salg

- 947 styk i smykke-kategorien

- 600 styk i glas-porcelæn og bestik-kategorien

- 518 styk i Lego-kategorien

- 437 styks i diverse samlinger og objekter-kategorien

- 239 styks i køkkenudstyr og -maskiner-kategorien

null

En dukke, der ligner et ægte spædbørn. 1.800 kr. håber Marianne fra Solbjerg at få for sin meget livagtige dukke. Og hun har flere til salg. Foto - DBA

null

Jan fra Ribe sælger sit store keramik-hestehoved, der kan hænge på væggen som et jagttrofæ for 199 kr. Foto - DBA

null

Uhyggelig .. og grim. Verdens nok grimmeste vinprop kan blive din på DBA for 129 kr., hvis du tager til Vejle og køber den af Lasse. Foto - DBA

null

Kreativ Underberg- og ølholder sælges af Michael fra Christiansfeld for 350 kr. Foto - DBA

null

Pink, opmærksomhedstagende og noget, der let kunne ligne noget andet. Jan fra Ribe håber at få solgt sit særprægede julepynt for 75 kr. Foto - DBA

null

3.300 kr. skal du punge ud med for at eje et af verdens største puslespil, som Per fra Roskilde opbevarer i sin store kuffert, hvor brikkerne nærmest ikke engang kan være. Foto - DBA

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye