Julen er i fuld gang: Men allerede nu er årets første julegave sat til salg på DBA
Datoen siger kun d. 24. dec., men den første, uønskede julegave er allerede blevet sat til salg på DBA. En undersøgelse foretaget på vegne af DBA viser desuden, at 25 % af danskerne har videresolgt en gave, de ikke blev glade for.
I aften er det juleaften - det er den 24. december. Også kendt som "Store gavedag". En dag, hvor gaverne åbnes lige inden eller efter den store julemiddag.
Men skilsmisser, onkler, svigerfamilier og kusiner sørger for, at mange danskere holder flere juleaftener og flere sammenkomster, hvor julegaver bliver givet og åbnet - før "den rigtige" juleaften.
Samtidig kender mange forældre nok problematikken med, at børnene ikke kan vente helt til aftenen d. 24. med at få deres gaver. Derfor lader flere forældre børnene åbne om formiddagen på juleaftensdag.
Derfor er der allerede på nuværende tidspunkt blevet åbnet nogle af julens første julegaver, og det kan også ses på DBA.
Her begynder årets første julegaver nemlig at "tikke ind". Annoncer med - af den ene eller anden grund - uønskede julegaver skyder frem.
25 % af danskerne har solgt en uønsket julegave videre
- Vi ved fra Genbrugsindekset 2023, at hver fjerde dansker har videresolgt en gave, de ikke blev glade for, så det undrer mig ikke, at folk allerede i de her dage vil gå på DBA for at sætte deres uønskede gaver til salg. Men jeg er måske overrasket over, hvor stærkt det går, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig på DBA.
Det er især kvinder, københavnere og folk i alderen 31-45 år, der er flittige til at sælge uønskede gaver videre, viser undersøgelsen.
Årets første julegave til salg på DBA er Anders'. Anders fra Brønderslev har sat en højtaler fra Philips til salg, som han har fået i julegave, og som ikke kunne byttes, men som han heller ikke har taget i brug. Højtaleren koster 2.999 kr. fra ny, og Anders håber at få 1.000 kr. for den.
- De kommende år vil gaver til salg på diverse genbrugsplatformer nok kun blive en endnu mere velkendt tendens. Vi ved nemlig, at danskerne bliver mere og mere venligt stemte over for at give og modtage second hand-gaver, og kan man ikke lide, hvad man får, er det ofte den oplagte vej at sælge den videre, fortæller Julie Schoen.
I år havde hver fjerde dansker planlagt af give en eller flere brugte julegaver, og det er da også de svære byttemuligheder, der er den største barriere hos danskerne for at købe brugte gaver. I 2023 svarede 40 % nemlig, at de ikke ville købe brugte gaver, fordi det er svært at bytte brugt. Men i 2022 var denne procentandel endnu højere, så spekulationerne omkring bytning ser ud til at være på tilbagetog.
Har du videresolgt en gave, du ikke blev glad for? (altså, 'nogensinde i dit liv')
Ja: 25 %
Nej: 68 %
Ved ikke: 7 %
Mænd, der svarer ja: 20 % (nej: 74 %)
Kvinder, der svarer ja: 29 % (nej: 63 %)
13-30 år, der svarer ja: 25 % (nej: 66 %)
31-45 år, der svarer ja: 38 % (nej: 53 %)
46-60 år, der svarer ja: 25 % (nej: 69 %)
61-75 år, der svarer ja: 17 % (nej: 79 %)
Familier med hjemmeboende børn, der svarer ja: 33 % (nej: 57 %)
Familier med ikke-hjemmeboende børn, der svarer ja: 22 % (nej: 72 %)
Ja svarer:
27 % Hovedstaden (nej: 68 %)
26 % Østjylland (nej: 66%)
25 % Sønderjylland (nej: 68 %)
25 % Vestjylland (nej: 71 %)
25 % Nordjylland (nej: 69 %)
22 % Nordsjælland (nej: 68 %)
21 % Sjælland (nej: 69 %)
21 % Fyn (nej: 72 %)
Kilde: Genbrugsindekset 2023 (som måler danskernes genbrugsvaner på tværs af alle genbrugsplatformer)
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
Brugte koldvandskar hitter i Nordsjælland19.7.2024 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Man siger jo, at det er blevet så moderne at vinterbade. Det kan vi godt se på DBA. Ja faktisk er alt med koldt vand og outdoor-badning meget populært lige nu – brugt. Det er især i Nordsjælland og dele af Jylland, at folk søger flittigt efter udendørs-badene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum