Sommerbogen 2024
24.5.2024 11:13:47 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Så er det igen tid til Danmarks største læsekonkurrence for børn - Sommerbogen 2024. Du kan deltage i ”Sommerbogen” på biblioteket fra den 14. juni til den 24. august.

Næstved Bibliotek og Borgerservice er igen vært for Sommerbogen. Alle børn i alderen 6–15 år kan deltage i læsekonkurrencen, hvor man kan vinde fede præmier. Sidste år deltog 160 læseglade børn fra Næstved Kommune i konkurrencen, og vi håber, at endnu flere vil være med i år.
Sommerbogen er en landsdækkende konkurrence. Bag konkurrencen står De Danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod Sommerbogens fornemmeste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i sommerferien.
Tusindvis af børn deltager hvert år i kampagnen, der altså med stor succes får børnene til at læse mere og dele de gode oplevelser med hinanden. De seneste år har Sommerbogen oplevet en kolossal opbakning fra biblioteker og børn – hele 89 kommuner var sidste år repræsenteret på Sommerbogskortet, hvilket førte til en rekord-deltagelse på mere end 12.000 børn!
Læs og løs udfordringer
For at øge læselysten og læseglæden er kampagnen bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse, mens de læser. Børnene skal læse minimum tre bøger, og inden start skal de hente et udfordringsark på det lokale bibliotek. På arket finder man 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrad. Børnene skal herefter løse mindst 10 af udfordringerne for at deltage i konkurrencen om en af de tre hovedpræmier.
Alle deltagende børn er med i den landsdækkende lodtrækning om de tre hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på fem minutter. Til de deltagende børn i Næstved Kommune er der yderligere præmier. Alle børn, der afleverer et udfyldt ark, får en gratis boggave (så længe lager haves) og deltager også i den lokale lodtrækning om en gave fra Langes Bog & idé i Næstved.
Lydbøger duer også
Sommerbogen er en fantastisk mulighed til at sætte fokus på læsning i hjemmene i sommerferien. Udfordringerne er sjove og anderledes og motiverer til at læse og gå på opdagelse i spændende historier. Hvis man har svært ved at læse, er lydbøger en god mulighed for alligevel at kunne være med i Sommerbogen og fordybe sig i en god historie.
Det er gratis at deltage, og udfordringsarkene kan hentes på alle biblioteker i Næstved Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Martin Vinther MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884131marvma@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Vær med til at vælge årets danske roman2.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til DR Romanklub, hvor deltagerne sammen med læsere fra hele landet kårer årets bedste danske roman. Vi mødes seks gange fra december til maj med start mandag den 7. december kl. 19.00-20.30.
1.000 års konspirationsteorier1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyk ned i sammensværgelser, hemmelige sekter og fake news når historiker, journalist og forfatter Ole Retsbo fortæller om konspirationsteorier gennem tiden. Det sker på Næstved Bibliotek torsdag den 22. oktober kl. 19.00-21.00.
Stort bogsalg på biblioteket28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.
Efterårsferie i rummet25.9.2026 10:12:28 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 inviterer Næstved Bibliotek børn og deres voksne indenfor til et kæmpe tema om rummet og universet. Vi byder på foredrag med AstroTina, workshops, hvor man kan bygge dele til en rumstation, samt film og fortællinger med fokus på universet.
Oplev kommunikationsmuseet ENIGMAS udstilling AI & Dig på Næstved Bibliotek i uge 40-41-42.24.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

