3x3 basketball: Om 14 dage dunker det på Superkilen i København
Om præcis 14 dage tørner 3x3 basketball-landshold sammen i kvalifikationsstævnet til EM i 3x3 basketball i august i Wien. Kvalifikationsturneringen afvikles den 7.-8. juni 2024 i Superkilen på Nørrebro. Der er både dansk kvalifikation på spil og test af set-up til næste år, hvor Danmark er vært ved EM i 3x3. Der vil være gratis adgang.
Om 14 dage er det den store generalprøve for det danske værtskab for EM-slutrunden i basketball næste sommer. FIBA 3x3 Europe Cup skal afvikles på Ofelia Plads i september 2025. Ofelia Plads er blevet valgt som lokation, og EM’et bliver hovedattraktionen i Københavns Kommunes streetfestival ’Copenhagen Street Days’.
"Nu nærmer kvalifikationen sig, og vi er er klar til at modtage de 14 landshold, som skal kæmpe om fire EM-pladser i Wien. 3x3 basketball er på vej frem globalt, og basketball er på vej frem i Danmark, så vi glæder os til at lægge op til en festlig hjemmebane på Nørrebro sammen med Københavns Kommune og Sport Event Denmark,” siger Jesper W. Sørensen, direktør i Danmarks Basketball Forbund.
3x3 basketball er en hurtigt voksende sportsgren, som kom med på programmet ved OL i Tokyo i 2021. Sporten foregår i et højt tempo og har stor underholdningsværdi, da der spilles på en halv basketballbane med kun en kurv. Sportsgrenen er igen på OL-programmet denne sommer, og derfor er det et meget spændende tidspunkt, at EM-slutrunden kommer til Danmark.
”Det nylige site visit og rundvisningen understregede Danmarks evner til at være vært. Alle faciliteterne var fremragende, og arrangørerne var yderst professionelle. Ofelia Plads tilbyder den perfekte ramme for FIBA 3x3 Euro Cup 2025, og giver en smuk havnefront som baggrund for, hvad der vil være en verdensklasse 3x3 konkurrence. Vi er meget glade for at se det stærke samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Basketball Forbund, Københavns Kommune, Sport Event Denmark og andre interessenter. Vi er begejstrede for, at dette samarbejde og er sikre på en succesfuld og mindeværdig begivenhed,” siger Maximiliano Palheiro, 3x3 Operations Manager, FIBA.
”Jeg glæder mig til at vise, hvordan vi i København kan holde et internationalt sportsevent i byens rum. Superkilen, der danner rammen om kvalifikationsturneringen, er en urban oase, der i dén grad inviterer til streetsport, kultur og samvær. Det bliver en god smagsprøve på, hvad der venter næste år, når vi er værter for EM-slutrunden i 3x3 basketball og en åben festival med streetkultur, streetsport og aktiviteter for alle. Det bliver en fantastisk gadefest!” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
”3×3 basketball lægger op til streetfest, hvorfor vi i samarbejde med Danmarks Basketball Forbund og Københavns Kommune allerede nu arbejder på at skabe de flotteste rammer for EM’et næste år, og her er turneringen i år et vigtigt skridt,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
”Det er godt at få bredt kendskabet til 3x3 basketball og streetsport ud til københavnerne. Det er vigtigt at vide, hvor let det er at bevæge sig og få integreret byrum til fritidsaktiviteter alle steder. Det gælder også for streetsport, man kan dyrke i fællesskaber på en mere fleksibel måde”, siger kultur- og fritidsborgmester i København Mia Nyegaard.
”Jeg glæder mig til, at Superkilen skal lægge underlag til kvalifikationsstævnet til EM. Det er med til at sætte en tyk streg under, at København har mange spændende byrum som kan rumme og understøtte alle mulige spændende sports- og kulturarrangementer. Det viser, hvad det er København kan og forhåbentlig kan det være med at lokke endnu flere events til byen,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod.
I alt vil 14 landshold være en del af kvalifikationsturneringen til sommer, hvor otte herrelandshold deltager, mens seks lande vil deltage på kvindesiden.
På herresiden deltager følgende hold, der er opstillet efter seedning med højeste seedning først: Belgien, Spanien, Tjekkiet, Italien, Kroatien, Ungarn, Portugal og Danmark. Hos kvinderne er det Spanien, Tjekkiet, Italien, Portugal, Kroatien og Danmark.
To landshold på både kvinde- og herresiden kvalificerer sig til EM-slutrunden i Wien i slutningen af august.
Begge events arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Basketball Forbund, FIBA, Sport Event Denmark, Københavns Kommune og GAME.
Program: Games | FIBA 3x3 Europe Cup Qualifier 2024
Danske trupper:
De danske trupper er nu nede på fire samt to reserver hos både mænd og kvinder. De otte spillere er lige nu på en uges træningslejr i Serbien (fra d. 20. maj til den 27. maj) på et af de bedste 3x3-akademier i verden.
Herrerne:
Thomas Lærke (C)
Gustav Suhr-Jessen
Mathias Bak Christensen
Lau Christoffersen
Kvinderne:
Maria Jespersen (C)
Alberte Rimdal
Laura Ziegler
Sarah Mortensen
Medier, der ønsker at dække eventen, skal kontakte:
Aske Strandbygaard
Nøgleord
Kontakter
Aske StrandbygaardDanmarks Basketball Forbund
Tlf:+45 30 25 13 63aske@basket.dkEline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
VM banecykling på den store klinge20.10.2024 18:33:31 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Verdensmesterskaberne i banecykling 2024 er nu veloverstået, og set med både de sportslige briller og eventmæssigt har det været en kæmpe succes. Ballerup Super Arena dannede rammen om en enestående sportslig fest.
VM banecykling 2024: Rørende afsked og hyldest til Mørkøv og Leth20.10.2024 18:23:47 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union I en rørende æresrunde trillede nogle af de største danske cykelnavne en sidste gang rundt i Ballerup Super Arena. Til stående klapsalver fra en fyldt arena og spinnende cykelespalier dannet af fremtidens cykelnavne fik Michael Mørkøv og Julie Norman Leth den hyldest, de fortjener.
VM banecykling 2024: Guldregn fortsætter med Tobias i Aagaard i udskilningsløb!20.10.2024 15:54:07 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Lige nu regner det med guldmedaljer over de danske ryttere i Ballerup Super Arena. Seneste medalje har Tobias Aagaard netop hevet i hus i udskilningsløb efter en afslutning, hvor han var helt suveræn imod Elia Viviani fra Italien.
VM banecykling 2024: Julie Leth simply the best!20.10.2024 15:17:59 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Julie Leth gjorde det igen! Vinder VM-guld på hjemmebane i Ballerup Super Arena i kvindernes pointløb. Julie Leth fik debut til VM i Ballerup Super Arena i 2010, og nu slutter hun sin karriere af i samme arena med hele to medaljer af fineste karat: VM-guld i pointløb i dag og guld i parløb i går.
VM banecykling 2024: Mere dansk guld på hjemmebane!19.10.2024 20:32:14 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Til tonerne af ’Your are simply the best’ klappede en fyldt Ballerup Super Arena af det danske par, Julie Leth og Amalie Dideriksen, som i parrets sidste VM-løb sammen nogensinde, vandt VM-guld på hjemmebane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum