Skoleelever bliver klogere på fremtidens grønne energisystem
Sammen med en række andre elever fra trekantområdet med interesse for natur og teknik satte elever fra 6.A. på Vestre Skole i dag fokus på Power to X, elektrolyse og grønne brændstoffer. De besøgte nemlig Everfuels elektrolyseanlæg og Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia, som udvikler fremtidens energikilder.
Hvad er Power to X, elektrolyse og grønne brændstoffer? Det fik to skoleelever fra Vestre Skole i dag et indblik i, da de besøgte et elektrolyseanlæg og raffinaderi i Fredericia. Ifølge Malene Juel Pade Nielsen var det en fornøjelse at deltage.
”Det var super spændende at lære om fremtidens energi. Det var fedt at få et indblik i, hvordan brintfabrikken fungerer indefra og blive klogere på, hvordan vi i lille Danmark kan lave energi på nye måder, så vores verden bliver grønnere. De viste os blandt andet en minimodel af, hvordan man laver brint fra vand, der blev puttet over i en minibrintbil, som derefter kunne køre på grøn energi. Og med en fuld brinttank vil bilen kunne køre 4-500 kilometer,” lyder det begejstret fra Malene Juel Pade Nielsen fra 6.A. på Vestre Skole i Grindsted.
Bag arrangementet for elever med særlig interesse for natur og teknik står Crossbridge Energy Fredericia, Everfuel og Triangle Energy Alliance. Billund Kommune er medlem af Triangle Energy Alliance, og borgmester Stephanie Storbank er taknemmelig for, at eleverne fik muligheden.
”Som hjemsted for Børnenes Hovedstad forsøger vi hele tiden at sikre tilbud til børn med forskellige interesser. Derfor er det rigtig positivt, at vi kan tilbyde vores skoleelever at komme med på ture som disse, hvor de bliver klogere på fremtidens energisystem. En dagsorden, der kun er blevet mere relevant i den tid, vi lever i, hvor vi både skal sikre grønnere og mere uafhængig energi,” udtaler borgmester Stephanie Storbank.
Målet med Power to X er at sikre et nyt grønt energisystem, der udfaser fossile energikilder. Vigtige råstoffer er brint, som man hidtil har fået fra naturgas, men som Everfuel og Crossbridge Energy er gået sammen om at udskifte med grøn brint.
Grøn brint kræver strøm fra sol og vind, og så kræver det vand, som man kan spalte til ilt og brint via den proces, der hedder elektrolyse. Gennem denne metode kan man ”gemme” grøn energi til senere, så vi ikke længere er så afhængige af, at solen skinner og vinden blæser, når vi skal bruge energien.
Fakta
- I alt 28 skoleelever og deres lærere fra Trekantområdet besøgte raffinaderiet og brintfabrikken i Fredericia for at lære om fremtidens energikilder.
- Raffinaderiet har ligget i Fredericia siden 1960’erne. Brintfabrikken på 20 MW i første fase går i drift til foråret.
- Ifølge Energistyrelsen dækker Power-to-X (PtX) over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. Det beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tilmeld dig et informationsmøde og få indblik i forslaget til næste års budget23.7.2024 06:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Budgetforhandlingerne er i fuld gang, og derfor inviterer kommunalbestyrelsen i Billund Kommune til et informationsmøde om budgetforslaget for 2025. Mødet foregår den 21. august kl. 19.00-21.00 på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, hvor budgetforslaget vil blive præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Vorbasse klar til tusindvis af besøgende til årets marked18.7.2024 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige kræfter har været i gang med forberedelserne længe, kræmmerne har sat boderne op, og i dag slår Vorbasse Marked dørene op til tre dage med kræmmermarked, musik og god stemning.
International dartskole i Billund tiltrækker udsatte unge28.6.2024 06:39:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange udsatte unge er sommerferie desværre ikke lig med ferieoplevelser. Men i år kan unge medlemmer af Landsforeningen af Væresteder som noget nyt deltage i en international dartskole, som er støttet med midler fra Billund Kommune.
Talent Billund hjælper børn og unge på deres videre vej27.6.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Talent Billund har netop indgået en aftale med DBU Jylland, Idræts- og Kulturakademiet (IKA) og Billund Kulturskole. Sammen skal de styrke det sociale fællesskab mellem de forskellige idræts- og kulturgrene i Billund Kommune.
Ungerådet vil undersøge trivslen blandt kommunens unge26.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Under et møde med Billund Kommunes Økonomiudvalg den 18. juni præsenterede Ungerådet deres fokusområder. De planlægger blandt andet at undersøge trivslen blandt unge i Billund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum