Fiskerikontrollen konfiskerer ulovlige redskaber og fangst til en værdi af ca. kr. 800.000
Fiskeristyrelsens kontrolskib ”Nordsøen” har været på patrulje i Nordsøen. Under rutinemæssig kontrol af to fiskefartøjer fandt kontrollørerne ulovlige redskaber, der i begge tilfælde medførte krav om bøde samt værdikonfiskation af fangst og redskaber til en samlet værdi på ca. kr. 800.000.

Fiskeristyrelsens kontrollører har gennemført en rutinemæssig kontrol, hvor de faldt over to fiskefartøjer med ulovlige redskaber. I det første tilfælde kunne fiskerikontrollørerne konstatere, at fiskefartøjet fiskede med to fangstposer, hvoraf den ene var ulovlig. Tykkelsen på trådene i den ulovlige fangstpose var for stor, og redskabet – og dets fangst af primært rødspætter – blev derfor værdikonfiskeret.
I det andet tilfælde konstaterede fiskerikontrollørerne, at tre af fiskefartøjets fire fangstposer var ulovlige. Her drejede overtrædelsen sig om størrelsen på maskerne i sorteringsvinduerne. Fartøjets fangst bestod af primært jomfruhummer og rødspætte.
Skibsfører fra fiskerikontrolskibet ”Nordsøen” Jesper Bech Eiersted fortæller:
- Der er klare regler for, hvor tyk tråden i fangstposen må være. Jo tykkere tråden er, jo sværere er det for fisk under mindstemålet at undslippe. Det samme gælder for størrelsen på sorteringsvinduerne, hvor for små masker gør det sværere for fisk under mindstemålet at undslippe. Reglerne er til for at beskytte de små fisk, der skal vokse sig store.
Fiskeristyrelsens kontrol til søs omfatter bl.a. kontrol af fiskeredskaber, fangst, tilladelser, logbog og af, om fiskeriet foregår i et område, hvor det er lovligt at fiske.
Fiskeristyrelsen forventer efter afslutning på sagsbehandlingen at anmelde sagerne til politiet med krav om bøde for ulovligt fiskeri samt værdikonfiskation af de ulovlige redskaber og fangster. Herefter er det op til domstolen at afgøre sagerne endeligt.
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Fremtidens fødevarer får massiv millionindsprøjtning26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 projekter har i denne uge fået besked om, at de har fået tilsagn om millionstøtte. Samlet er der delt 101 millioner kroner ud til projekter, som vil alt lige fra at styrke malkekoens og kyllingens dyrevelfærd, til projekter der vil udvikle en ny plantebaseret proteindrik til sundhedssektoren eller bruge det lille insekt guldøjer til at bekæmpe bladlus og dermed mindske brugen af pesticider.
115 millioner til grønne fødevareprojekter kan nu søges16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidder du med en genial idé til, hvordan den danske fødevaresektor kan blive grønnere? Så er der 115 millioner gode grunde til at læse med her. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner den 13. juni 2025 en ny ansøgningsrunde med en pulje på 115 millioner kroner til grønne projekter.
I dag fejrer vi kartoflen i hele verdenen!30.5.2025 01:00:00 CEST | Pressemeddelelse
30. maj er international kartoffeldag. Dagen er udpeget af FN for at hylde kartoflen, der har enorm betydning for hele verdenens fødevaresikkerhed, bæredygtighed og kultur. I Danmark dyrkede vi sidste år kartofler på et areal, der var større end hele Bornholm.
Ulovligt fiskeri stoppet: Fiskerikontrollører konfiskerer 20 ulovlige åleruser29.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen har været på kontrol i de sydsjællandske farvande, hvor der blev sat en stopper for ulovligt ålefiskeri.
#PlantHealth4Life-kampagnens 2025-udgave vil gøre borgere til ambassadører for plantesundhed12.5.2025 12:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA, Europa-Kommissionen og deres samarbejdspartnere over hele Europa lancerer nu 2025-udgaven af #PlantHealth4Life-kampagnen, som er et fælles europæisk initiativ. Kampagnen har til formål at bidrage til plantesundhed og gøre borgere mere opmærksomme på, hvor vigtig plantesundhed er for vores miljø, økonomi og dagligdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum