Naturens Navnedag - giv det et navn, hvis du vil redde det

Torsdag den 23. maj er Carl von Linnés fødselsdag. Den verdensberømte svenske forsker og læge lagde grunden til den systematik, der giver navn til planter og dyr. I fremtiden er det også den europæiske Naturens Navnedag.

De fleste kender navnet på det træ eller den busk, de har stående i haven. Måske kan vi også genkende en gråspurv, en solsort og en mælkebøtte, når vi ser dem, men hos både forskere og undervisere er der en udbredt opfattelse af, at vores viden er mangelfuld, og at den er skrumpet hos de unge generationer i forhold til deres bedsteforældre.

- Det er selvfølgelig problematisk, for det er alt andet lettere at redde et naturområde, hvis man ved, hvilke konsekvenser det har for det lokale dyre- og planteliv. Derfor skal vi sikre, at danskerne kender navnene på de dyr og planter, de møder i naturen, siger Nina Rønsted, konstitueret direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Museet var vært for det danske bidrag til Naturens Navnedag, som i år primært var rettet mod forskere, foreninger og undervisere. Men det er planen at Naturens Navnedag skal holdes hvert år den 23. maj, hvor der fremover kommer flere offentlige arrangementer.

- Vi skal selvfølgelig ikke kende alle arter af både planter og dyr, vi møder, men jeg er overbevist om, at vi alle føler en stærkere glæde og samhørighed med naturen, når vi kender mere til den, siger Anders Tøttrup, forsker og leder af museets Citizen Science-projekter.

Hvis du vil lære mere om de arter, du møder i naturen, kan du bruge appen arter.dk, eller læse mere om svampe i Svampeatlas og insekter i bugdex.dk, som alle er lavet af blandt andre Statens Naturhistoriske Museum.

Fakta om Naturens Navnedag

I de 11 europæiske lande, som deltog i navnedagen, var 16 institutioner værter for begivenheder, som fejrer taxonomi (navngivning af levende organismer). Den 23. maj er valgt fordi det er den svenske forsker Carl Linnés fødselsdag. Han er anerkendt som taxonomiens ’fader’.

Institutioner i 10 lande og 17 prestigefyldte organisationer åbnede deres døre og tilbød rundvisninger, interaktive sessioner og uddannelsesprogrammer for at engagere offentligheden i forståelsen af taxonomiens betydning.

Indsigt fra industri og akademia: Eksperter diskuterede taxonomiens kritiske rolle inden for områder som landbrug, forretningsudvikling, medicin og kosmetik og fremhævede dens grundlæggende betydning for beskyttelsen af biodiversitet (#NameItToSaveIt).

Fremtidige initiativer: Begivenheden er den første af en årlig tilbagevendende begivenhed. Samtaler, møder og netværk fra i år vil gå ind i planlægningen af en endnu større festival næste år med det formål at integrere taxonomi i flere sektorer for at sikre bæredygtighed i bevaringsindsatser.