Sepp Piontek er frontfigur i TV 2s EM-kampagne
25.5.2024 10:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
- Det er tid til Fußball, lyder det fra Sepp Piontek i TV 2s kampagne til EM i fodbold. Den ikoniske landstræner skal på humoristisk vis sørge for, at danskerne prioriterer EM. Højt.

Danmarks tidligere landstræner Sepp Piontek spiller hovedrollen i TV 2s EM-kampagne til sommerens fodboldslutrunde i Tyskland.
I tre film gør Sepp Piontek danskerne opmærksomme på vigtigheden af kampene ved EM under sloganet 'Det er tid til Fußball'. Det sker, da Sepp Piontek pludselig dukker op på bagsædet af bilen hos en gom, som er på vej til sit bryllup. Sepp Piontek griber også ind under en eksamenslæsning og fortæller et ægtepar, at datteren ikke kan hentes efter ridning, da tidspunktet kolliderer med EM-programmet. Hun må selv ride hjem, lyder den kontante besked.
- Det er sjovt at være med som ældre herre og vise, at jeg stadig følger med og kan give noget videre til den unge generation. Jeg ved, hvad en slutrunde betyder for landsholdet og de danske fans, og det vil jeg gerne bakke op om, siger Sepp Piontek.

Sepp Piontek optræder i kampagnen i sin legendariske bolsjestribede landsholdsdragt fra VM i Mexico i 1986. Det er ikke en replika, men det selvsamme sæt han havde på, da Danmark for første gang var med til et VM. Tøjet blev udlånt til optagelserne af Danmarks Fodboldmuseum i Aarhus.
- Sepp Piontek er limen mellem Danmark og Tyskland, når det kommer til fodbold. Det har vi forsøgt at favne med denne kampagne, hvor Sepp med et glimt i øjet får lov til at hanke op i danskerne, som han gjorde det med landsholdsspillerne, da han i sin tid kom til Danmark for at blive vores landstræner, siger Jesper Andersson, Senior Brand Manager, TV 2 Marketing.
Se filmene her
'Det er tid til Fußball' - Bryllup
'Det er tid til Fußball' - Eksamen
'Det er tid til Fußball' - Ridning
Filmene til EM-kampagnen er lavet i samarbejde mellem TV 2 og New Land.

84-årige Sepp Piontek kom fra Tyskland til Danmark i 1979 og var landstræner frem til 1990. Undervejs førte han Danmark til både EM i Frankrig i 1984 og til VM i Mexico i 1986, og selvom han er gået på pension, følger han stadig det danske hold tæt.
- Jeg kender alle spillerne og Kasper Hjulmand, som har vist, at Danmark kan være med på højeste plan, selvom vi er en mindre nation end de andre. Vi har et godt hold med nogle stjernespillere. I nogle kampe har vi været gode og i andre har det været knap så godt, så det er svært at sige, hvordan det vil gå Danmark til EM. Det er lidt usikkert, men på den store scene får vi svar på, hvor gode vi i virkeligheden er, siger Sepp Piontek.
Det er tid til Fußball
TV 2 sparker EM i fodbold i gang i begyndelsen af juni med Danmarks to sidste testkampe mod Sverige onsdag 5. juni i Parken og lørdag 8. juni mod Norge på Brøndby Stadion. Begge opgør og mange andre nationers sidste test kan du se på TV 2 og TV 2 Play.
Selve slutrunden indledes 14. juni med et opgør mellem værterne fra Tyskland og Skotland, som kan ses direkte på TV 2, der deler tv-rettighederne til EM med DR. Danmark er i EM-gruppe med Slovenien, England og Serbien - og TV 2 viser opgøret mod England i Frankfurt torsdag 20. juni, hvor Danmark har revanche til gode fra semifinalen ved seneste EM.
18 EM-kampe fra gruppespillet bliver vist direkte på TV 2s platforme og sportskanaler. Her er det blandt andet værd at fremhæve Spanien-Kroatien, Spanien-Italien og 3. runde-kampene Schweiz-Tyskland og Skotland-Ungarn, der potentielt kan afgøre, hvem Danmark eventuelt og forhåbentligvis skal møde i 1/8-finalen.
Du kan se hele sendeplanen for EM her
TV 2 har live-rettighederne til fire EM-ottendedelsfinaler, hvoraf den ene er med eventuel dansk deltagelse, to af kvartfinalerne, og den ene semifinale med eventuel dansk deltagelse, mens finalen 14. juli i Berlin bliver vist på TV 2 og DR.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 forlænger rettighederne til den italienske Serie A i fodbold11.5.2026 09:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Højlunds Napoli, de nyslåede mestre fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, AC Milan og AS Roma kan også opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler i de kommende år.
Første kvartal slår streaming-rekord i TV 229.4.2026 14:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets første tre måneder af 2026 har været præget af valg, geopolitiske kriser og EM i håndbold, som får danskerne til at samles hos TV 2, og giver rekordhøjt streaming-forbrug målt for et kvartal i årets 1. kvartal. TV 2s resultat før finansielle poster (EBIT) i 1. kvartal 2026 er 91 mio. kr. mod 132 mio.kr. i 1. kvartal 2025. Det lavere resultat skyldes højere indholdsomkostninger.
Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'27.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
Streaming i Danmark: En begivenhedsrig start på året driver danskernes streamingforbrug til nye højder15.4.2026 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i sports- og nyhedsseningen sender danskernes streamingforbrug til rekordniveauer, og TV 2 Play opnår det højeste tidsforbrug hen over et kvartal nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


