Muskelsvindfonden

Landsmøde i Muskelsvindfonden: I år med sprut og nøgne mennesker

Del

I weekenden den 24.-26. maj 2024 holder Muskelsvindfonden sit årlige landsmøde, hvor medlemmer mødes på tværs. For første gang kan deltagerne i år se frem til at opleve ‘Pærfekt Gin & Croquis’ fredag aften.

Foto:  Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Musholm Ferie-, Sport og Konferencecenter i Korsør danner atter ramme om Muskelsvindfondens årlige landsmøde. Landsmødet byder både på den traditionelle generalforsamling, nye debatspor, valg til den politiske ledelse samt ikke sociale aktiviteter for både børn, unge og voksne. 
 
Gin og croquis på programmet 

Fredag aften er der nøgne mennesker og sprut på programmet, når landsmødegæsterne skal opleve Muskelsvindfondens eget event ‘Pærfekt Gin og Croquis’. Eventet blev afholdt for første gang på Folkemødet i 2018 og har siden været vidt omkring i det danske land - og nu er det Muskelsvindfondens medlemmer, som skal opleve det. 

På scenen er croquismodeller samt et gæstepanel, som starter en samtale om kropsidealer og perfekthedskultur. Formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, er vært for samtalen, der finder sted mellem tegnesessionerne. For ham er det med en vis portion stolthed, at ‘Pærfekt Gin & Croquis’ nu også kan opleves af Muskelsvindfondens egne medlemmer: 

“Pærfekt og vores event 'Gin & Croquis' er efterhånden vokset til en størrelse, hvor vi med stolthed kan vise det frem i egen hule og invitere vores medlemmer til at opleve Pærfekt i et par timer - ligesom mange andre danskere på tværs af teatre og festivaler oplever det. Jeg glæder mig helt vildt til at tage eventet hjem,” siger Simon Toftgaard Jespersen. 

Foto%20af%20n%F8gen%20croquis-model%20p%E5%20en%20scene%20foran%20et%20publikum%2C%20der%20tegner%20croquis-tegning.
Foto: 'Pærfekt Gin & Croquis'


Børn og unge er også en del af landsmødet 


Landsmødet er også weekend, hvor børn og unge møder jævnaldrende og får mulighed for allerede fra barnsben at komme ind i et skønt fællesskab med andre børn og unge samt opleve foreningsdemokratiet.

På landsmødet bliver der desuden tid til at mødes på tværs, hygge sig, udveksle erfaringer og få nye input.

Om generalforsamlingen:


Selve generalforsamlingen afholdes lørdag den 25. maj, hvor der stemmes om medlemmer til repræsentantskabet samt valg af for- og næstformand. 
 
Der er i år 9 kandidater til 7 pladser i repræsentantskabet. Medlemmerne vælges for tre år ad gangen. Der er i alt 23 repræsentantskabsmedlemmer.

Årets landsmødetaler har fokus på socialområdet 

Foruden gin og croquistegning kan landsmødedeltagerne glæde sig til årets landsmødetale, der i år holdes af Sanne Møller fra embedsværket.dk, som gæster landsmødet i forbindelse med generalforsamlingen om lørdagen. Sanne har mange tanker og holdninger til den aktuelle situation på socialområdet. Hun har 20 års erfaring med juridisk rådgivning af beslutningstagere på socialområdet samt 11 år med undervisning af borgere, sagsbehandlere og ledere på hele det sociale område.


Om Sanne Møller:


Sanne Møller er uddannet jurist og bestyrelsesmedlem i den socialøkonomiske virksomhed Det Sociale Vaskeri og udpeget af Danske Handicaporganisationer til interessentfølgegruppen af Ankestyrelsens retssikkerhedsinitiativer.

  • 2019- Direktør i Embedsværket.
  • 2017-2019 Chefjurist i Københavns Kommune, Borgercenter Børn og Unge 

  • 2008-2016 Advokatfirmaet Sanne Møller  

  • 2005- 2008 Advokatfuldmægtig hos Holm og Smidt Advokater 

  • 2003 Cand. jur. 

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Muskelsvindfonden

Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert - for vi samler danskerne, mens vi samler ind. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden

Tocifret millionbeløb til forskning i muskelsvind: “Vi befinder os i begyndelsen af en ny epoke”12.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse

Muskelsvindfonden lancerer et ambitiøst forskningsprogram, der skal støtte og styrke forskning i muskelsvind. På et forskningsfelt, hvor behovet for forskning stadig overstiger midlerne, markerer programmet et vigtigt skridt mod at skabe opmærksomhed og tiltrække flere ressourcer. De første uddelinger er allerede foretaget, og Muskelsvindfonden ser frem til at støtte endnu flere projekter, der kan skabe fremskridt for både patienter og forskere.

Jelling Musikfestival og Muskelsvindfonden i nyt samarbejde: Pærfekt Croquis bringer kunst og musik til unge i Vejle og Kolding5.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Med Muskelsvindfondens Pærfekt Croquis som omdrejningspunkt inviteres unge i Trekantområdet til et unikt møde mellem kunst og musik. Det sker i Kolding d. 5. november og i Vejle torsdag d. 7. november. I samarbejde med Jelling Musikfestivals talentprogram, Quasar, sætter arrangementet fokus på kropsforskellighed og selvaccept gennem tegning og live-musik.

Erfarne profiler styrker bestyrelsen i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind1.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Administrerende direktør i IT-virksomheden Siscon og medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse, Christian Skytt, overtager posten som bestyrelsesformand i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM). Han kan bidrage med stærke strategiske indsigter og solid ledelseserfaring, mener Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden. Samtidig bliver professor og neurolog Jakob Blicher næstformand.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye