Ny rapport: Danske landbrug kan producere betydeligt mere mad på et meget mindre areal til gavn for klima og natur

Landbruget optager sammen med skovproduktion 70 pct. af det danske areal og jordbruget er dermed den aktivitet, der fylder suverænt mest i det danske landskab. Men vi skal bruge areal til mange andre formål: naturen er presset, vi skal opstille mange flere anlæg til sol-og vindenergi og vi skal klimasikre og -tilpasse landet. En ny rapport fra CONCITO viser, at det er muligt at udnytte vores areal til jordbrug langt bedre og derved frigive plads til de mange andre, nødvendige formål. 

Dansk landbrug og fødevareproduktionen fylder i dag langt den største del af det danske landskab, nemlig 60 pct. Dansk landbrug er effektivt, men vores nuværende produktion af især animalske fødevarer kaster en lang række udfordringer af sig. 

Produktionen fylder meget, og levner meget lidt plads til urørt natur. Dette medvirker til, at den danske biodiversitet er i ringe forfatning. Dræning af gamle moser til dyrkning fører til store udledninger af drivhusgasser, og sammen med drivhusgasser fra gødning af marker og dyrenes fordøjelse og gylle bidrager landbruget med omkring en tredjedel af de danske udledninger. Og så er landbrugsaktiviteter ansvarlige for ca. 70 % af udvaskningen af næringsstoffer til vores havmiljø, hvor det medfører algeopblomstring og efterfølgende iltsvind.   

Den uholdbare situation er beskrevet i en ny CONCITO-rapport: Jordbrugets betydning for fremtidens arealanvendelse. Rapporten viser, at der kan være store fordele i en gennemtænkt omstilling af fødevareproduktionen, hvilket den kommende CO₂-afgift på landbruget kan være et første skridt til. 

”De mange nye behov kræver plads. Men vi kan ikke udvide det danske areal, tværtimod kan vi i fremtiden forvente, at klimaforandringerne vil lægge beslag på større dele af landet. Den eneste vej frem er derfor at blive bedre til at udnytte arealet mere effektivt,” siger forfatter af rapporten Tage Duer, projektleder, CONCITO. 

”Landbruget spiller en nøglerolle, alene fordi det fylder så meget. En mere arealeffektiv fødevareproduktion vil give os mere fleksibilitet i forhold til at få indpasset de mange andre hensyn, der vil være til arealerne. Og her er det oplagt at få mere plantebaseret produktion, fordi det fylder mindre end animalsk produktion og også har et mindre klimaaftryk,” siger Tage Duer. 

Fremtidens bæredygtige samfund kræver plads til nye ting 

En af de mest effektive måder at hjælpe den pressede natur på er ved at give den mere plads. Større og mere sammenhængende naturområder vil give dyre- og plantearter et tiltrængt værerum og understøtte langt mere klimarobuste økosystemer. Klimaforandringer vil også kræve plads, både ved kysterne og langs de danske åer, hvor oversvømmelse og vandhåndtering i fremtiden vil udfordre produktionen på arealerne. Ikke mindst får vi brug for langt mere grøn energi i fremtiden, og der skal findes plads til både anlæg og infrastruktur. 

Skovene kommer til at spille en hovedrolle i fremtidens arealanvendelse, da skoven kan løfte mange mål samtidigt: Drikkevandsbeskyttelse, biodiversitetsbeskyttelse, reduktion af udvaskning af næringsstoffer til havet, rekreation, CO₂-binding og produktion af træ til den grønne omstilling, for at nævne de væsentligste. Der er bred enighed om, at der er brug for mere skov i Danmark. Alt i alt vil fremtidens bæredygtige samfund stille mange nye arealkrav, og en mere effektiv fødevareproduktion er nødvendig for at finde pladsen, samtidig med at Danmark fortsat understøtter den globale fødevaresikkerhed.   

Politikerne skal sørge for rammerne 

En mere arealeffektiv og plantebaseret fødevareproduktion indebærer, at  mange forskellige ting skal ske på samme tid. Teknologier skal udvikles og modnes, nye værdikæder skal etableres, og forbrugerne skal tage de nye produkter til sig. Rapporten understreger, at Danmark står i en unik position til at kunne drive denne udvikling: Vi har et højtuddannet og omstillingsparat landbrug, veletablerede logistik- og forarbejdningsindustrier, et dynamisk forskningsmiljø og virksomheder, der er blandt de globale frontløbere på udvikling af nye plantebaserede fødevarer.   

”En samlet, strategisk tilgang vil kunne skabe et sammenhængende træk i retning af flere plantebaserede fødevarer og en langt mere konkurrencedygtig fødevaresektor. Det er dog ikke noget, vi blot kan bede den enkelte landmand om at sørge for. Det kræver, at fødevareproducenter, forbrugere, politikere og erhvervslivet trækker i samme retning, og at de økonomiske rammer understøtter omstillingen,” påpeger Tage Duer.   

Rapporten indeholder to visionære fremtidsbilleder af et Danmark med et omstillet landbrug. Kriteriet for begge er, at Danmark også i fremtiden brødføder den samme andel af den globale befolkning. Valget står imellem en optimering af det eksisterende fødevaresystem med en et miks af animalsk og plantebaseret produktion eller en transformation, hvor plantebaseret fødevareproduktion i vid udstrækning har udkonkurreret animalsk produktion. 

”I lyset af de alvorlige og forbundne kriser indenfor klima, miljø og biodiversitet er det åbenlyst, at udviklingen af den plantebaserede fødevareproduktion spiller en afgørende rolle. Her ligger de helt store muligheder for, at vi kan finde de mange arealer, vi skal bruge i fremtiden, og det vil sikre, at landbruget også i fremtiden kan være en essentiel del af det danske samfund,” siger Tage Duer.