Alexander Holm indtræder i Plastic Changes bestyrelse
Biolog og manden bag den populære podcast Den Dyriske Time Alexander Holm indtræder i Plastic Changes bestyrelse. Med ham får organisationen en kendt og stærk stemme i den offentlige debat om naturbeskyttelse og miljø.
Den danske miljøorganisation Plastic Change, som i nu ti år har arbejdet for en verden uden plastikforurening, har fået nyt bestyrelsesmedlem, da den kendte biolog, debattør og foredragsholder Alexander Holm er kommet om bord i organisationen.
- Plastik kommer mere og mere på dagsordenen. Produktionen, affaldsmængderne og forureningen stiger, og det har negative konsekvenser for os mennesker, men også verdens økosystemer og livet omkring os. Set gennem en biologs øjne skal vi have mindre plastik, og netop det arbejder Plastic Change for. Jeg ser frem til at slå et slag for sagen, siger Alexander Holm.
Alexander Holm er særlig kendt for mediet og podcasten Den Dyriske Time, hvor han som vært dækker aktuelle emner indenfor natur og miljø. Derudover er han medstifter af naturbeskyttelsesinitiativet Arternes Forening, medvært i Radio4-programmet Det billigt skidt med Holm og Klein samt skriver klummer hos dagbladet Politiken, Altinget og Biologiforbundet.
I Plastic Changes bestyrelse vil Alexander Holm bidrage med nye kompetencer, der kan udvikle organisationen, mener Plastic Changes grundlægger og bestyrelsesforperson Henrik Beha Pedersen.
- Alexander Holm er en fremragende formidler og har cementeret sig som en stærk fortaler for naturen. Hans viden om biodiversitet, og hvordan den presses af plastikforurening og tiltagende klimaudfordringer, er helt central for vores arbejde i Plastic Change. Derfor er jeg utrolig glad for, at han nu er en del af bestyrelsen, siger Henrik Beha Pedersen.
Alexander Holm blev valgt ind på organisationens ordinære generalforsamling 15. maj 2024.
Henrik Beha Pedersen er ved den efterfølgende konstituering blevet genvalgt som forperson og Mikkel Klougart blev valgt som næstforperson. Han overtager posten fra Mathias Gredal Nørvig, som har valgt at forlade bestyrelsen efter fem gode år i Plastic Change.
Bestyrelsen i Plastic Change består nu af:
Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og grundlægger af Plastic Change
Mikkel Klougart, head of philanthropy engagement i tænketanken Planet Tracker
Karen Lorenzen, direktør i forandringskonsulenthuset Operate
Nynne Bjerre Christensen, selvstændig journalist og moderator
Alexander Holm, biolog og debattør
Nøgleord
Kontakter
Silvie Ulrikke ØstebøPresseansvarligPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgFølg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Kampen mod plastikforurening anerkendes på finansloven22.11.2024 13:03:50 CET | Pressemeddelelse
Miljøorganisationen Plastic Change får 2 millioner kroner til sit arbejde for at forhindre plastikforurening. Det står klart, efter regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede finansloven for 2025. Derudover går 90 millioner kroner til at fremme et mere bæredygtigt forbrug i Danmark.
Plastic Change bliver partner i europæisk projekt for at reducere affald3.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny partner i Reuse Vanguard Project (RSVP) sikrer danske Plastic Change, at resten af Europa lærer af danske succeser med pantbar og genbrugelig emballage.
167 organisationer i opfordring til verdens ledere: Plastikproduktionen skal ned!20.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er ved at rinde ud, hvis verdens lande effektivt skal tackle plastikforurening og begrænse den stigende produktion, lyder det fra en lang række organisationer i et åbent brev under FN´s Generalforsamling.
Danmark er med i global aktion for miljøet19.9.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september er det World Cleanup Day, verdens største affaldsindsamling. Over 150 steder i Danmark hjælper frivillige med at fjerne affald i naturen.
Ny rapport: Disse politiske tiltag fremmer et bæredygtigt emballageforbrug17.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen mod Danmarks og Europas store affaldsmængder spiller genbrugssystemer en vigtig rolle. Men det kræver politisk opbakning, hvis systemerne skal udbredes, viser en ny rapport fra Zero Waste Europe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum