Vestforbrænding hæver fjernvarmeprisen
Vestforbrænding hæver fjernvarmeprisen med virkning fra 01.09.2024. Efter prisforhøjelsen er Vestforbrænding fortsat et af landets billigste fjernvarmeselskaber.

Vestforbrænding er som fjernvarmeselskab underlagt et hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at omkostninger til produktion og distribution af fjernvarme skal balancere med indtægter fra fjernvarmekunderne. De senere års generelle rente- og prisstigninger har medført stigende omkostninger, og derfor er Vestforbrænding nødt til at hæve prisen på fjernvarme pr. 1. september 2024.
Samtidig med de stigende omkostninger er Vestforbrændings indtægter fra elproduktionen faldet, som følge af lavere elpriser. Indtægten har hidtil været med til at udligne de stigende fjernvarmepriser, og har gjort det muligt at holde prisen meget lav i de seneste år.
”Vestforbrænding er efter prisstigningen fortsat et af landets billigste fjernvarmeselskaber. Vores prisstigning afspejler kun, at vores omkostninger er steget, og at vi ikke før nu har reguleret for dette,” siger områdechef for Vestforbrændings fjernvarme, Per Wulff.
Fjernvarmeprisen stiger fra 1. september med ca. 19 pct. Det svarer til en årlig meromkostning på ca. 2.300,- kr. for et standardhus på 130 kvm med et forbrug på 18,1 MWh. Efter prisstigningen er den samlede årlige omkostning til opvarmning af et standardhus ca. 14.125,- kr. Tilslutningsprisen i Vestforbrændings kampagneperioder på 15.000,- kr. er uændret og bliver indeksreguleret 1. januar hvert år.
Du finder de nye priser og gebyrer for fjernvarme på vestfor.dk.
Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding tildeler fjernvarmekontrakter til M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S – fjernvarme på vej til yderligere 17.000 husstande29.9.2025 14:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Nu igangsættes den afsluttende etape af kundetilslutningerne, da Vestforbrænding i dag har tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030
Vestforbrænding inviterer til åben lagerdag på Genbrugscenter i Ishøj24.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer Vestforbrænding borgerne indenfor til en åben lagerdag i Genbrugscenteret i Ishøj. Her kan man gratis tage møbler, køkkenudstyr, boligtilbehør, legetøj og meget mere med hjem – ting, der fortjener et nyt liv.
CIP og Vestforbrændings joint venture, Gaia, underskriver langsigtet aftale om fjernelse af CO2 med Microsoft7.7.2025 16:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners – gennem sin Energy Transition Fund (”CI ETF I”) - og Vestforbrænding har sammen, gennem deres joint venture Gaia ProjectCo P/S ("Gaia"), indgået en langsigtet aftale med Microsoft om permanent fjernelse af CO2.
Fjernvarmearbejde på Frederikssundsvej7.7.2025 09:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Frederikssundsvejen gøres etsporet syd for Stenløse mod Veksø hen over to weekender den 25.-28. juli og 1.-4. august. Årsagen er, at en fjernvarmeledning skal krydse Frederikssundsvej. Bilister skal være opmærksomme på, at det kommende arbejde kan påvirke trafikken. Der skiltes i området i hele perioden.
Vestforbrænding på vej mod CO2-neutral affaldsenergi, øget genbrug og mere fjernvarme19.6.2025 16:49:36 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor Vestforbrænding tog afgørende skridt videre inden for genbrug og genanvendelse, fjernvarme og CO2-fangst. Og hvor et nyt partnerskab og en styrket organisering gjorde Vestforbrænding godt rustet til fremtidens krav til konkurrenceudsættelse, affaldshåndtering og energiforsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum