Lige om lidt kan du søge om tilskud til en varmepumpe
Mandag formiddag åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, og en del af den kan blive din, hvis du ønsker at skifte din gamle varmekilde ud med en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.
Måske fylder opvarmning af din bolig ikke specielt meget i din bevidsthed lige for tiden. Men hvis du varmer hjemmet op med en gammel og måske ikke helt grøn varmekilde og derfor går med overvejelserne om at skifte den ud med en varmepumpe – så er det nu, du skal være vaks!
Mandag d. 27. maj kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, som giver tilskud til privatpersoner, andelsboligforeninger, ejerforeninger og virksomheder, som ønsker at skifte en gammel varmekilde ud med en varmepumpe.
Du kan få 17.000 kroner i tilskud til en luft til vand-varmepumpe eller 27.000 kroner, hvis du skifter til en væske til vand-varmepumpe (også kendt som jordvarme).
For at få del i puljen skal du leve op til fem krav:
- Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det.
- Huset skal opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel.
- Huset må ikke ligge i et område, hvor er der fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
- Du må ikke være gået i gang med at skifte til en varmepumpe, fx ved at have indhentet et bindende tilbud.
- Tilskuddet gives kun ved skift til luft til vand-varmepumpe eller væske til vand-varmepumpe (jordvarme).
Læs mere om selve ansøgningsprocessen her.
Pengene bliver fordelt efter først til mølle-princippet blandt de ansøgere, der lever op til kravene.
Varmepumpen skal installeres af en professionel
Får du tilkendt tilskud til en luft til vand-varmepumpe, skal din nye varmepumpe installeres af en VE-godkendt installatør indenfor to år. En VE-installatør er særligt kvalificeret til at håndtere vedvarende energiløsninger indenfor et specifikt område, fx varmepumper.
Desuden skal arbejdet laves af en momsregistreret håndværker, og du må altså ikke sætte varmepumpen op selv.
Ansøgningsportalen til varmepumpepuljen finder du her.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
VS Automatic modtager for syvende gang i træk CSRpeople-mærket11.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne måned modtog VS Automatic A/S et anerkendende skulderklap fra HORSENS ALLIANCEN i form af CSRpeople-mærket 2025. Den horsensianske elinstallatør er en del af de 165 virksomheder, som i år har fået tildelt mærket – de har alle det til fælles, at de udviser særlig social ansvarlighed.
Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus
Det skal du vide om el, når du renoverer20.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært at renovere boligen, både blandt nye boligejere og hos de erfarne af slagsen. Og der er også mange fordele ved at et moderniseret hjem, der lever op til netop dine drømme. Her får du alt, du skal vide om el, når du renoverer eller bygger nyt.
VS Automatic byder håndværkerfradraget velkommen tilbage12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at sætte håndværkerfradraget, som blev afskaffet i 2022, tilbage på finansloven for 2025. Fradraget er en økonomisk håndsrækning til klimasikring og energirenovering, og hos VS Automatic i Horsens bliver det budt velkommen tilbage med glæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum