Danmarks elforbrug tager et hop opad, mens forbruget af kul fortsat falder
Elforbruget i Danmark nåede i 1. kvartal 2024 et nyt maksimum. Forbruget af kul og olie faldt, mens forbruget af vedvarende energi og naturgas steg sammenholdt med samme periode året før. Idriftsættelsen af Viking Link har samtidig præget eludvekslingen med udlandet.

Elforbruget i Danmark i 1. kvartal 2024 tog et ordentligt hop opad med en stigning på over 8 procent sammenholdt med forbruget i 1. kvartal 2023. Udgangspunktet i 2023 var ganske vist præget af meget høje elpriser, men også set i et længere perspektiv var elforbruget i 1. kvartal 2024 usædvanligt højt i Danmark - faktisk det højeste nogensinde.
Det viser Energistyrelsens kvartalsstatistik over energiforbruget i Danmark.
Baggrunden for den kraftige stigning i elforbruget vil først blive fuldt afdækket i forbindelse med udgivelsen af den endelige energistatistik for 2024, men det spiller sandsynligvis en rolle, at flere eldrevne varmepumper har erstattet olie- og gasfyr, og at bestanden af elbiler er vokset.
Danmarks samlede, faktiske energiforbrug steg med 1,4 procent eller 2,6 PJ, når man sammenligner 1. kvartal 2024 med 1. kvartal 2023.
Stigningen i energiforbruget dækker over:
- En stigning i forbruget af vedvarende energi på godt 9 pct. eller ca. 7,7 PJ, primært drevet af større vindkraftproduktion og øget forbrug af biomasse på centrale værker.
- En stigning i forbruget af naturgas på knap 11 pct. eller ca. 2,2 PJ. Stigningen skal dog ses i lyset af det lave gasforbrug i samme periode året før pga. energikrisen.
- Et fald i forbruget af kul på knap 38 pct. eller 4,9 PJ.
- Et fald i forbruget af olieprodukter på knap 4 pct. eller 2,5 PJ primært drevet af lavere forbrug af benzin og diesel, hvorimod forbruget af flybrændstof steg og således trak i modsat retning.
Danmark har almindeligvis nettoeksport af el i årets 1. kvartal, og dette var også tilfældet i 2024. Eleksporten i 1. kvartal 2024 var forholdsvis beskeden, og netto-udvekslingen var en smule lavere end i 2023. Til trods for det var eludvekslingen samlet set betydeligt større i 1. kvartal 2024 end året inden med vækst i både eksport og import på omkring 25 procent.
Det er en udvikling, der også blev fremmet af den nye kabelforbindelse mellem Jylland og England, Viking Link, som blev åbnet i slutningen af 2023 og gav anledning til en væsentlig eksport af el fra Danmark til England i 1. kvartal 2024.
Kilde: Månedlig energistatistik
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Ture Falbe-HansenPressechef i Energistyrelsen
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkTino Rueskov PedersenPresserådgiver i Energistyrelsen
Tlf:+45 33 95 52 15torpd@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum