Fond bakker op om Esbjerg som studie- og uddannelsesby
23.5.2024 09:48:04 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond uddeler 273.000 kr. til aktiviteter, der styrker Esbjerg som studie- og uddannelsesby.

Esbjerg skal være en attraktiv studie- og uddannelsesby, som kan tiltrække unge. Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond bakker op om den ambition med støtte til lokale uddannelsesinstitutioner og studerende. SDU, Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg, Education Esbjerg og en række lærerstuderende fra UC SYD kan i 2024 nyde godt af uddelinger fra fonden på i alt 273.000 kr.
- Flere unge skal vælge Esbjerg, når uddannelsen skal i hus. Gennem en stærk fælles indsats arbejder vi på at sikre et attraktivt uddannelsesmiljø med et bredt uddannelsestilbud, og vi er godt på vej. I en nylig kåring af Årets studieby 2024 indtager Esbjerg en flot femteplads, og det er lykkedes at få flere nye uddannelser til byen, senest psykologi, som fra sommeren 2025 kan læses i Esbjerg. Vi skal fortsat arbejde for en endnu stærkere positionering af Esbjerg som en god og spændende by at uddanne sig, bo og leve i, og i Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond er vi glade for at kunne bidrage hertil, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, der også er formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond.
Årets støtte går til
Blandt de ansøgninger, som Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond har modtaget, har fonden i år valgt at støtte SDU med 100.000 kr. til et ph.d.-projekt i energiretlige spørgsmål, gerne med relation til den grønne omstilling.
Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg får 73.000 kr. til et projekt, der skal kortlægge potentielle vækstlag, som kan styrke søgningen til de klassiske talentmiljøer i Sydjylland og de tilstødende geografiske områder.
Education Esbjerg får 50.000 kr. til uddannelseskoncept E.1 inden for området studieliv. E.1-konceptet har til formål at skabe et samarbejde og fællesskab på tværes af studerende, undervisere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Endelig uddeler fonden i alt 50.000 kr. til syv lærerstuderende på UC SYD Esbjerg som støtte til studieophold.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune og formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond, tlf. 27 24 18 00
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny undersøgelse tager temperaturen på kulturlivet2.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke kulturtilbud bruger du? Hvad sætter du pris på, og hvad savner du måske? Det vil Esbjerg Kommune gerne blive klogere på og sender derfor snart et spørgeskema til en række udvalgte borgere.
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum