Bloddonorerne Danmark

Bloddonorerne Danmark søger organisationskonsulent til at understøtte frivilligområdet

Del

Får du energi af at skabe gode rammer for det frivillige engagement med blik for at bidrage til organisationens udvikling? Er du samtidig en dygtig projektleder, der kan gennemføre projektindsatser og evner at samarbejde med frivillige såvel som ansatte? Så er du en oplagt kandidat til at blive organisationskonsulent hos os.

Din kommende arbejdsplads
Du kommer til en organisation, hvor alle er engagerede i at skabe en stabil blodforsyning og sikre, at der altid er blod nok til at behandle patienter i Danmark. Du bliver del af et lille, men ambitiøst og fagligt stærkt team med seks ansatte. Organisationen består desuden af ca. 50 lokale og fem regionale enheder med frivillige bestyrelser, der alle arbejder for at rekruttere og anerkende bloddonorer lokalt og regionalt. Vi arbejder tæt sammen og deler en ambition om at gøre det attraktivt at være frivillig hos Bloddonorerne Danmark, så frivilliges engagement kan vokse og gøre en forskel.

I sekretariatet løfter vi alle både store og små opgaver, og vi lægger vægt på høj faglighed og selvstændighed og på at skabe en arbejdsplads, hvor vi foruden at arbejde sammen også har det godt sammen.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Indenfor en bred pallette af opgaver vil dit primære ansvarsområde være at bistå Bloddonorernes frivillige i det nationale, regionale og lokalt forankrede arbejde. I tæt samarbejde med dine kolleger vil du spille en central rolle i at sikre (og løbende udvikle) de bedste rammer, så frivillige oplever at få den nødvendige hjælp og støtte. For at lykkes er det afgørende, at du trives i samarbejde med frivillige og kender til den særlige disciplin.

Du vil bl.a. få ansvaret for at:

  • Varetage og understøtte den løbende kontakt til frivillige, herunder fungere som konsulent for en eller flere af foreningens regionale enheder
  • Understøtte et eller flere udvalg nedsat af Bloddonorerne Danmarks hovedbestyrelse og f.eks. udarbejde materialer, afvikle møder og sikre fremdrift i arbejdet
  • Planlægge og gennemføre initiativer, f.eks. uddannelse, der har relevans for frivillige
  • Analysere og præsentere data om f.eks. rekruttering af bloddonorer i samarbejde med foreningens frivillige og de ansatte i landets blodbanker
  • Planlægge og udvikle Bloddonorernes landsmøde, der næste gang afholdes den 27.-28. september 2025 i Helsingør.

Om dig

Den ideelle kandidat er god til at prioritere opgaver og tage ansvar for at finde løsninger. Vi forestiller os, at du har erfaring i at samarbejde med frivillige og f.eks. en sociologisk eller samfundsfaglig, akademisk uddannelse.

Vi lægger også vægt på:

  • At du trives med at hjælpe kolleger og frivillige med support og sparring – sommetider med kort varsel
  • At du kan følge opgaver til dørs med blik for detaljer, men samtidig ser helheder
  • At du er en god formidler og formulerer dig skarpt, både mundtligt og skriftligt, når du f.eks. skal skrive nyhedsbreve og andre tekster
  • At du bidrager med godt humør, drive, gode relationelle kompetencer og erfaring med at samarbejde med frivillige, måske erfaring fra en anden NGO eller politisk styret organisation.

Løn og ansættelse

Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet ansættelse den 1.8.24 eller efter din ferie. Vi er ikke lønførende, men tilbyder løn og pension efter kvalifikationer og en række personalegoder, bl.a. feriefridage, flextid og betalt frokostpause med lækker frokostordning. Vi har mulighed for hjemmearbejde og indflydelse på at tilrettelægge vores arbejdstid. Fordi vi arbejder med frivillige, skal du være indstillet på lejlighedsvise aften- og weekendaktiviteter. Arbejdsstedet er Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup (15 min. i tog fra Hovedbanegården) og arbejdstiden er røgfri.

il du høre mere, så kontakt direktør Lisbet Schønau på telefon 23 25 86 47.

Søg stillingen på https://www.jobindex.dk/vis-job/h1471319 Vi modtager ikke ansøgning på mail. Ansøgningsfristen er søndag den 9. juni 2024 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 17. juni og 21. juni 2024.

Nøgleord

Kontakter

Links

Bloddonorerne Danmark (Danish Blood Donor Organisation) repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Organisationen er bygget op af og omkring frivillighed og arbejder for at rekruttere og anerkende de 180.000 frivillige, anonyme og ubetalte bloddonorer i Danmark. Organisationen samler ca. 500 frivillige i 50 lokale enheder med frivillige bestyrelser over hele landet og administreres af et sekretariat i Høje Taastrup med seks ansatte. Vi arbejder for en stabil blodforsyning i Danmark i tæt samarbejde med ansatte fra landets fem regionale blodbanker.

Følg pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Opfordring fra landets blodbanker og Bloddonorerne Danmark: Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter14.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.

24 % flere plasmatapninger i 20223.11.2023 14:21:00 CET | Pressemeddelelse

I sidste uge offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed den årlige rapport for blodproduktområdet. Rapporten indeholder oplysninger om bl.a. antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger i Danmark samt det tilhørende forbrug og anvendelse af blodprodukter inden for sundhedsvæsnet. Rapporten viser bl.a.: at der i 2022 var der mere end 127.000 bloddonorer, som donerede blod eller plasma, hvilket er en stigning på 5,3 % i forhold til 2021. en markant stigning på 24 % i antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler, og selvforsyningsgraden af immunglobulin steg i 2022 med 8 procentpoint til 46 %. at i 2022 udgjorde mængden af plasma udvundet fra plasmatapning 78 ton (66 %), mens de øvrige 34 % stammede fra fuldblodstapninger (40 tons). Du finder rapporten her: https://stps.dk/udgivelser/2023/okt/rapport-over-blodproduktomraadet-2022

Bøn fra blodbanker: Vi har brug for donorer!12.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

14. juni markerer Verdenssundhedsorganisationen WHO som International Bloddonordag, og Bloddonorerne Danmark benytter dagen til at takke de mange bloddonorer, der gør en livsvigtig indsats for patienter på landets hospitaler. Men nogle steder i Danmark må blodbankerne kigge langt efter de donorer, der skal opretholde blodforsyningen de kommende år. Særligt er der behov for flere bloddonorer, der kan give plasma, som bruges til at fremstille livsvigtig medicin. I alt mangler blodbankerne ca. 30.000 bloddonorer – bare i 2023. Når blodbankchef Jørgen Georgsen kigger ind på lageret, hvor poserne med blodplasma ligger på række og venter på at blive sendt videre, så de kan hjælpe patienterne, går to tanker gennem ham. En enorm taknemmelighed overfor alle de donorer, der giver blod af et godt hjerte og som frivilligt, anonymt og ubetalt har sørget for, at lageret er fyldt. Men også en vis bekymring for, hvordan fremtidens forsyning ser ud, hvis ikke flere donorer melder sig på banen. Går ud o

Brug for blodplasma til livsvigtig medicin9.12.2022 11:52:00 CET | Pressemeddelelse

Fremtidens bloddonation kræver mere tapning af plasma til fremstilling af livsvigtig medicin. Det betyder nye plasma-tappecentre og færre lokale stop for ”blodbussen” i Region Sjælland. Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet. - Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex. Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel. Fra 16 til 40 tons - For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra

Ny rapport: Flere plasmatapninger men generelt færre donortapninger i 202114.10.2022 14:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop offentliggjort en rapport om blodproduktområdet, der redegør for antal bloddonorer og udviklingen i anvendelse af blod og blodprodukter. Se den fulde rapport på https://stps.dk/da/udgivelser/2022/rapport-over-blodproduktomraadet-2021/ Rapporten opsummerer en række nøgletal for blodproduktområdet i Danmark i år 2021, herunder at: Der blev i alt udført 291.934 tapninger i 2021, hvilket er -0,6 % færre end året før (293.722 tapninger i 2020) I gennemsnit blev hver af de 121.019 tappede donorer tappet 2,4 gange (2,3 gange i 2000) Der blev gennemført 95.816 plasmatapninger i 2021, hvilket er 7 % flere end året før (89.581 i 2020) Der blev leveret 102 tons plasma til medicinproduktion, hvilket er det samme som året før Selvforsyningsgraden af immunglobulin i 2021 var 38 % (svarende til en stigning på 4 procentpoint sammenlignet med året før). Læs den fulde rapport her

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye