Påbud fjernet på plejehjemmet Svanepunktet efter målrettet indsats
22.5.2024 16:17:41 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet påbuddene i et opfølgende sundhedsfagligt tilsyn på plejehjemmet Svanepunktet i maj 2024. Styrelsen fremhæver, at alle målepunkter er opfyldte, og at der på Svanepunktet er arbejdet målrettet og struktureret med at bringe de sundhedsmæssige forhold i orden. Det betyder derfor, at alle påbud på det sundhedsfaglige område er ophævet.

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 11. oktober 2023 et sundhedsfagligt tilsyn på plejehjemmet Svanepunktet. Styrelsen konstaterede, at der var problemer især i forhold til dokumentationen og medicinhåndteringen. Styrelsen gav derfor plejehjemmet påbud.
Patientsikkerheden har en høj prioritering.
På baggrund af tidligere tilsyn i kommunen besluttede Furesø Kommune i efteråret 2023 at iværksætte to store tiltag på tværs af ældreområdet. Den ene indsats indebærer fast undervisning i dokumentation for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på plejehjem og Rehabiliteringen. Den anden indsat indebærer undervisning i forbedringsmodellen.
Indsatsen var netop påbegyndt på tilsynstidspunktet i oktober 2023. Den blev suppleret af yderligere tiltag, som skulle sikre en høj patientsikkerhed i hele den sundhedsfaglige indsats. Der blev derfor planlagt yderligere undervisning i dokumentation, og der blev sat tid af til medarbejderne til at arbejde med journaliseringen.
”Det er et meget flot arbejde, medarbejdere og ledere har gennemført, som de skal have stor ros for. De har gjort en meget vigtig indsats. Det er nemlig afgørende, at vores ældre kan være trygge ved at bo på vores plejehjem”, siger Lars Carstensen (C), formand for det politiske udvalg Ældre og Sundhed.
”Jeg er imponeret over det samarbejdet, og den tværfaglighed og grundighed, jeg har oplevet. Det arbejde er grunden til, at den sundhedsfaglige indsats er hævet så meget, at alle påbud på det sundhedsfaglige område er fjernet. Vi har bl.a. indført en kvalitetsorganisation for at sikre, at alle enheder arbejder med kvalitet og patientsikkerhed på en ensartet måde, at borgerne altid modtager pleje, træning og behandling af en høj kvalitet. Vi fastholder den indsats, der allerede er godt i gang på tværs af Furesø Kommunes plejehjem og ældrepleje”, siger Helle Winther Dahl, centerchef for Center for Sundhed og Seniorliv.
Samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Forvaltningen har i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed etableret en kvalitetsorganisation og undervisning i forbedringsmodellen. Formålet er at sikre, at alle ældreområdets enheder arbejder med kvalitet og patientsikkerhed på en ensartet måde. Her er der bl.a. arbejdet med instruksen for korrekt medicinhåndtering og med at øge systematikken og kvaliteten, når nye borgere modtages på plejehjemmet.
Afventer resultater fra øvrige opfølgende tilsyn
Udover det sundhedsfaglige tilsyn, gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed også et reaktivt ældretilsyn i oktober 2023 på plejehjemmet Svanepunktet og et reaktivt sundhedsfagligt tilsyn på Rehabiliteringen i november 2023. Begge tilsyn resulterede også i en afgørelse om påbud. Styrelsen har netop gennemført opfølgende ældretilsyn på Svanepunktet og et opfølgende sundhedsfagligt tilsyn på Rehabiliteringen. Furesø Kommune afventer resultaterne af tilsynsbesøgene.
Kontakter
Lars Carstensen (C)
2. viceborgmester
Formand for Ældre og Sundhed
Medlem af Økonomiudvalget
Helle Winther DahlCenterchef for Center for Sundhed og Seniorliv
Tlf:7216 4543hwn1@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum