Flere borgere i Region Hovedstaden skal på operationsbordet
Politikerne prioriterer 40 mio. kr., så hospitalerne kan gøre et større indhug i lange ventetider til behandlinger og få gennemført operationer, hvor der er mange borgere, der står og venter. Derudover afsætter politikerne 10 mio. kr. til at intensivere indsatsen mod skimmelsvamp på Rigshospitalet

Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at trække penge fra budgetreserven og give ventelisterne en større saltvandsindsprøjtning på 40 mio. kr. Ligeledes afsætter politikerne 10 mio. kr. til at bekæmpe et stigende problem med skimmelsvamp på Rigshospitalet.
”Hovedstadens hospitaler er godt på vej med at indhente udskudte behandlinger, og vi ser også, at ventetider falder. Det er meget positivt og skyldes stor indsats af medarbejdere og ledere. Vi vil dog gerne yderligere bidrage til at få afviklet det udskudte og få ventetider yderligere ned, for selvom man ikke venter på en behandling for en livstruende sygdom, så er det utrygt og ofte smertefuldt at vente. Som medarbejder er det heller ikke motiverende at halse bagefter,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Lars Gaardhøj pointerer, at politikerne også vil prioritere penge til psykiatrien, men det kommer på Social- og psykiatriudvalget i juni, hvorefter der udmøntes penge til bl.a. at sikre større tryghed for patienter og medarbejdere.
Skimmel værre end først antaget
Politikerne ønsker også at hjælpe Rigshospitalets indsats mod skimmelsvamp, som har vist sig at være langt sværere at komme til livs end først antaget.
”Desværre ser vi, at jo mere der afdækkes, jo mere skimmelsvamp dukker der op. Det er en trist og uheldig kombination af meget svækkede patienter og en alvorlig type skimmelsvamp. De seneste oplysninger fra Rigshospitalet understreger virkelig behovet for at komme den her genstridige flavus skimmelsvamp til livs. Vi kunne godt se mere handlekraftige ud og straks flytte patienterne, men det er sårbare børn med kræft, og vi skal ikke risikere at gøre situationen for dem værre. Derfor skal vi først have rådført os med eksperter fra bl.a. Norge og Sverige,” siger formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C).
FAKTA - Ventetider i Region Hovedstaden
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) havde sat et mål for operationer, og regionerne skulle ligge 3 procent højere i 2023 end i 2022. Det mål opnåede Region Hovedstaden. I første kvartal af 2024 har regionen dog et lille dyk, som nok skyldes, at påsken i år faldt i første kvartal, mens den året før faldt i 2. kvartal. Mange patienter ønsker ikke at bruge helligdagene på at blive opereret, og personalet skal også have afviklet ferie.
- Ift. udredningsretten var målet fra ISM en overholdelse på 82 procent -/+3 procentpoint. Her ligger Region Hovedstaden i første kvartal af 2024 på 84 procent for somatikken (altså fysiske sygdomme).
- ISMs mål for gennemsnitlig ventetid til somatisk behandling er 37 dage -/+ 2 dage – og i 1. kvartal var regionens ventetid på 36 dage. I april var den faktisk nede på 35 dage.
- Den gennemsnitlige ventetid på kirurgisk behandling var ikke en del af ISMs akutplan, men behandlingsretten er 60 dage. I 1. kvartal var den på 62 dage – og i april var den på 59 dage.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum