Naturligt stof fra granatæbler kan forbedre behandling af Alzheimers
Et stof, der naturligt forekommer i blandt andet granatæbler, jordbær og valnødder har vist sig at kunne hjælpe på hukommelse og forbedre behandlingen af Alzheimers sygdom. Det viser et nyt studie på mus fra Københavns Universitet.

Et stof, der naturligt forekommer i blandt andet granatæbler, jordbær og valnødder har vist sig at kunne hjælpe på hukommelse og forbedre behandlingen af Alzheimers sygdom. Det viser et nyt studie på mus fra Københavns Universitet.
Glemsomhed, problemer med at finde ord og forvirring over tid og sted. Det er nogle af de mest almindelige symptomer på Alzheimers sygdom.
Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at en hel almindelig frugt kan hjælpe.
”Det naturligt forekommende stof, Urolithin A, der blandt andet findes i granatæbler, kan hjælpe hukommelse og andre konsekvenser af demens. Det ser vi i musemodeller med Alzheimers,” siger Vilhelm Bohr, der er adjungeret professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet og professor ved National Institute on Aging i USA.
Det er gode nyheder for patienter med demenssygdomme, der i dag er svære at behandle.
”Perspektiverne er ret gode for mennesker, selvom det er et mussestudie. Der er indtil videre lovende forskning for stoffet i muskler, og der er også igangsat kliniske studier på mennesker.”
Stoffet hjælper på hjernefunktion
Tidligere har forskerne opdaget, at et molekyle, det såkaldte nikotinamidribosid (NAD supplementering), er vigtig, når det handler om neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Det hjælper nemlig aktivt med at fjerne dårlige mitokondrier fra hjernen.
”Mange, der har neurogenerative sygdomme, får nedsat funktion af mitokondrierne kaldet mitofagi. Det betyder, at hjernen har svært ved at fjerne dårlige mitokondrier, så de ophober sig, og det giver problemer i hjernefunktionen. Hvis man kan stimulere mitofagi-processen, hvor dårlige mitokondrier bliver fjernet, så kan man få nogle meget positive resultater.”
Deres nye resultater viser så, at det stof, der findes i granatæbler, Urolithin A, er lige så effektivt som NAD supplementering til at fjerne de dårlige mitokondrier i hjernen.
Kan måske virke forebyggende
Forskerne er ikke langt nok i deres forskning til at kunne svare på, præcis hvor meget Urolithin A, der skal til for at det kan hjælpe på hukommelsen og på symptomer ved blandt andet Alzheimers.
”Vi har ikke et klart billede af dosis endnu. Men man kunne forestille sig, at det er mere end et granatæble om dagen, og det findes også i pilleform, så vi arbejder klinisk med at finde de rigtige mængder,” siger Vilhelm Bohr.
Han håber desuden, at det på sigt er noget, man kan give forebyggende uden betydelige bivirkninger.
”Fordelen ved at arbejde med et naturligt stof, er at der er mindre risiko for bivirkninger. Med NAD har vi efterhånden flere studier, der peger på, at der ikke er alvorlige bivirkninger. Der er lidt mindre viden om Urolithin A, men der er som nævnt igangsat kliniske studier,” siger han og fortsætter:
”Hvis vi skal spise et eller andet, der hen ad vejen gør det mindre sandsynligt, at vi får Alzheimers, hvilket der er meget snak om, så skal vi sikre os, at det ikke er noget, der har betydelige bivirkninger.”
Studiet ”Urolithin A improves Alzheimer’s disease cognition and restores mitophagy and lysosomal functions” er udgivet i Alzheimers and Dementia.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
Eske Willerslev forbinder oprindeligt amerikansk folk med deres forfædre via ældgammelt DNA1.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Eske Willerslev og hans team hjælper det oprindelige amerikanske Picuris Pueblo-folk med at fastslå deres historie ved brug af ancient DNA. Det forbinder både Picuris Pueblo-folket til deres forfædre og til UNESCO-verdensarvsområdet Chaco Canyon.
Dansk forskning afslører præcis hvordan medicin virker på kræftceller28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.
Forskere skaber ’superstamceller’ og ser potentiale for bedre fertilitetsbehandling25.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’Superstamcellerne’ præsterer bedre end almindelige stamceller og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper, finder forskere fra Københavns Universitet. Stamcellerne har mange potentielle anvendelser, herunder forbedret fertilitetsbehandling.
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum