27. maj kan du igen søge tilskud til en varmepumpe
På mandag kan boligejere igen ansøge den populære Varmepumpepulje. Puljen skal bidrage til at fremme den grønne omstilling og gavne forsyningssikkerheden. Mere end 20.000 danskere har i de seneste år energioptimeret deres bolig med tilskud fra Energistyrelsens puljer.

Vil du varme dit hus op på en mere klimavenlig måde? Så kan du fra næste uge søge Energistyrelsens Varmepumpepulje og få helt op til 27.000 kroner i tilskud.
Puljen henvender sig til dig, som ikke kan få fjernvarme i dit område, og som gerne vil udskifte din varmekilde til en mere klimavenlig variant. Som noget nyt kan boligejere, der bor i områder med potentiel udlagt fjernvarme, nu også få tilskud.
Der er tre fordele ved at få en varmepumpe:
- Du sparer energi og penge fra første installationsdag.
- Du øger værdien af dit hus og forbedrer energimærket.
- Du gør noget godt for klimaet.
Det er en stor investering at købe en varmepumpe, men Energistyrelsens varmepumpepulje tilbyder en økonomisk håndsrækning:
”Varmepumpepuljen er en oplagt mulighed, hvis man går med overvejelser om at udskifte sin primære varmekilde med et grønnere alternativ, der tilmed er billigere i drift på den lange bane. Derfor skal der også lyde en stor opfordring til husejerne herfra, om at søge de mange puljemidler, der om lidt bliver frigivet,” udtaler Lone Brose, som er chef for Energistyrelsens puljeadministration.
Sådan søger du
Før du ansøger, bør du først og fremmest undersøge, om du er berettiget til at modtage tilskud. På SparEnergi/varmepumpepuljen kan du læse mere om kravene til at modtage tilskud, hvordan ansøgningsprocessen fungerer og hvilken dokumentation, der skal bruges i ansøgningsprocessen.
Der bliver åbnet for ansøgninger om tilskud til en varmepumpe den 27. maj klokken 10. Ansøgere kan stille sig i kø på ansøgningsportalen en time før puljeåbningen. Gør man det, kommer man ind i et digitalt venteværelse. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen, når puljen åbner for ansøgninger.
Du kan søge om penge til en varmepumpe, indtil alle pengene er uddelt.
Gratis webinar:
Energistyrelsen tilbyder en række webinarer om puljen. Se datoer og tilmeld dig på SparEnergi.dk/varmepumpepuljen. Her kan du også få svar på de fleste spørgsmål.
Om Varmepumpepuljen
- Varmepumpepuljen udspringer af Energiaftalen fra 2018, og puljen skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger, understøtte den grønne omstilling hos boligejere og derudover gavne forsyningssikkerheden i Danmark.
- Man kan søge tilskud som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
- I 2024 kan borgere få et ensartet tilskud fra Varmepumpepuljen til individuel varmeforsyning, uanset husets størrelse. Tilskuddet er på 17.000 kroner til luft til vand-varmepumper og 27.000 kroner til væske til vand-varmepumper (også kaldet jordvarme).
- For specifikke bygningstyper over 400 m2 kan der søges om tilskud til store varmepumpeanlæg
Kontakt
For borgere:
Energistyrelsens Rådgivningstjeneste på 31 15 90 00 eller info@sparenergi.dk
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum