Bravida Danmark bliver en del af Dansk Industri
Bravida Danmark melder sig ind i Dansk Industri. Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og ønsker med indmeldelsen at styrke sin position bredere i dansk erhvervsliv.

Bravida Danmark har netop meldt sig ind i Dansk Industri (DI), hvor de har ønsket at samle hele forretningen et sted. Bravida kommer dermed endnu tættere på samarbejdspartnere på tværs af de brancher, der ligger naturligt tæt på Bravidas kerneforretning. Derudover ønsker Bravida at engagere sig DI’s arbejde inden for den uddannelsespolitiske dagsorden.
- I Bravida Danmark er vi stolte af indmeldelsen i DI, hvor vi nu bliver en del af dansk erhvervslivs største og tydeligste stemme. Indmeldelsen vil give os endnu bedre mulighed for at gøre vores indflydelse gældende på samfundsniveau. Igennem deltagelse i udvalgte DI-fora vil vi drive vores agendaer inden for blandt andet den grønne omstilling og uddannelsesområdet og dermed løfte vores ansvar som den største virksomhed i vores branche, siger Christian Lindskov Alsø, adm. direktør i Bravida Danmark.
En mindre del af Bravida Danmarks forretning blev allerede medlem af DI i forbindelse med fusionen med Dansk Byggeri. Det er således hele forretningen med ca. 3.000 ansatte, der nu samles i DI.
- Jeg er glad og stolt over, at Bravida Danmark ønsker blive en central del af DI’s fællesskab. Bravida er blandt de bedste til at skabe bæredygtige og energieffektive bygninger, og med det arbejde repræsenterer de en hel teknik- og installationsbranche, der er en væsentlig drivkraft for den grønne og digitale omstilling af vores samfund. Derudover løfter de et særdeles stort lærlingeansvar, hvor de i den grad er med til at sikre den næste generation af faglærte. Jeg ser meget frem til samarbejdet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Om Bravida
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 13.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Kontakter
Bravida: Kommunikationskonsulent Lea-Cecilia Hauch, +45 2525 0098 eller lea.hauch@bravida.dk
DI: Presserådgiver Ben Ron, +45 2830 5452 eller benr@di.dk
Om Dansk Industri
Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer over 20.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Reformer skal sikre langsigtet løft af forsvarsudgifter19.2.2025 17:20:34 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri bakker helt og fuldtonet op om regeringens løft af forsvarsudgifterne, men erhvervsorganisationen efterspørger de reformer og prioriteringer, som kan finansiere et langvarigt løft af forsvarsudgifterne.
Invitation til DI-konference på 3-årsdagen for Ukraine-krigen: Danmark skal investere mere i Ukraine19.2.2025 13:13:37 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriet og Dansk Industri (DI) afholder mandag eftermiddag den 24. februar konferencen Freedom for Ukraine – Peace, Security and Progress. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og DI-direktør Lars Sandahl Sørensen møder pressen kl. 13.00.
DI: Modig gymnasiereform er en gamechanger for de unge18.2.2025 22:17:13 CET | Pressemeddelelse
Et bredere gymnasium hjælper de unge med at blive klogere på deres drømme og ruster dem langt bedre til arbejdsmarkedet, mener Dansk Industri.
DI: Reformer og massiv oprustning med ny teknologi skal finansiere styrkemål12.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Låntagning og krigsskat er en taberstrategi. Sådan har det lydt fra landets største erhvervsorganisation i de seneste ugers politiske debat om finansiering af et stærkere forsvar. Nu kommer DI med et nyt, konkret udspil til at finde en stor del af pengene. Nye reformer og en massiv oprustning med kunstig intelligens i den offentlige sektor skal skaffe op mod 30 milliarder kroner, som kan være med til at løse de store samfundsudfordringer.
DI: Tiltag mod korruption har sjældent været vigtigere11.2.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bliver stadig set som det mindst korrupte land i verden. Men korruption trives i en usikker verden. Derfor har et fokus på antikorruption sjældent været vigtigere, siger underdirektør for global udvikling i Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum