Aalborg Universitet

Forsvarets maskuline kultur gør både mænd og kvinder til tabere

Del

Idealerne for den gode soldat og gammeldags kønsrelationer hæmmer både mænd og kvinder. Det er dårligt nyt, fordi Forsvaret har akut brug for flere ansatte, konkluderer forsker fra Aalborg Universitet.

Af de 15600 uniformerede ansatte i 2022, så udgjorde kvinder kun lidt over ni procent, selvom flere end hver fjerde af personerne i Forsvarets basisuddannelser er kvinder.
Af de 15600 uniformerede ansatte i 2022, så udgjorde kvinder kun lidt over ni procent, selvom flere end hver fjerde af personerne i Forsvarets basisuddannelser er kvinder. Claus Torp.

De maskuline idealer fylder i Forsvaret, og med de kønnede idealer gør man både mænd og kvinder til tabere, hvor mænd får ’pisk’, og kvinder kun er soldater ’på trods’ af deres køn, konstaterer Thit Gaarskjær Jørgensen, der er forsker ved Aalborg Universitet, som har interviewet undervisere på Hærens Basisuddannelse og analyseret undervisningsmaterialet.

Analysen viser bl.a. at kvindelige soldater ofte bruges som et negativt spejl over for mandlige soldater, hvilket markerer en tydelig hierarkisk relation mellem maskuliniteter og femininiteter.

”Der er en tydelig spejling mellem kønnene, hvor kvinders formåen bruges som ’pisk’ til mandlige soldater, fordi ingen af mændene må være dårligere end kvinderne, mens kvinderne i den forbindelse så skal ’overpræstere’, fordi de skal være bedre end mændene for at være ’gode nok’. Det skaber et misforhold, hvor kvinder er gode soldater ’på trods’, fremfor bare at være gode soldater,” siger hun.

Forsvaret hungrer efter medarbejdere

Af de 15600 uniformerede ansatte i 2022, så udgjorde kvinder kun lidt over ni procent, selvom over hver fjerde af personerne i Forsvarets basisuddannelser er kvinder. Man kan altså godt lokke kvinderne til at prøve Forsvaret af, men man formår ikke at fastholde dem længe nok til, at de gør karriere.

”I en tid hvor vi generelt har problemer med rekruttering i Forsvaret, så er det jo iøjefaldende, at hver fjerde, der gennemfører Hærens Basisuddannelse, er kvinde, men andelen af kvinder i Hæren alene er på under ni procent. For mig at se, er der tydeligt nogle udfordringer med kønsrelationen i forsvaret, som kræver noget selvransagelse,” siger Thit Gaarskjær Jørgensen.

Derfor kan relationerne i Forsvaret fungere som en barriere for at øge andelen af kvindelige soldater, der kan opfattes som afvigende i forhold til de traditionelle idealer. Særligt fysisk og mental robusthed er forbundet til maskulinitetsidealer, mens soldatens holdning og handlekraft er mere præget af tvetydighed, der inkluderer både maskuline og feminine idealer. 

”Der er en bestemt kultur, man skal passe ind i for at være der. Det er begrænsende for kvinderne, der gerne skal være ’en af drengene’, men det begrænser også mændene i deres måde at være mænd på, fordi det domineres af nogle bestemte idealer – fysisk og psykisk,” siger Thit Gaarskjær Jørgensen.

Det kræver tilgangsændringer

Idealer som fysisk formåen og mental robusthed er ikke i sig selv negative, men når idealerne bruges uhensigtsmæssigt, så skaber det problemer. Eks. Når kvindelige soldater forventes at være lige så robuste som mændene, og mændene må ikke være mindre robuste end kvinderne. Denne kønskonstruktion har også været fastholdt af den tidligere værneret for kvinder og værnepligt for mænd, der sidenhen blev afskaffet af regeringen i 2024.

Men den ændring kommer ikke nødvendigvis problemerne til livs.

”Det er positivt, at man ligestiller kønnene i forhold til værnepligten, men det kræver også, at man får udviklet de politikker, man har i Forsvaret, så flere kan se sig i det, mens man samtidigt fastholder sine stærke og vigtige fortællinger om fællesskab og loyalitet - uden at være ekskluderende,” siger hun.

Analysen viser også, at de fremherskende idealer for "den gode soldat" i Hæren ikke nødvendigvis afspejler de maskulinitetsidealer, der nyder størst opbakning i det omkringliggende samfund, og det betyder også, at man samtidig tiltrækker en bestemt type personer, der forstærker problematikkerne.

”Det er naivt at tro, at man bare skal have flere kvinder i eks. Hæren, og så er problemet løst. Man skal overveje, hvem det er, man forfremmer, og i højere grad vægte flere kriterier for ’en god soldat’, hvis man for alvor vil have ændringer,” siger Thit Gaarskjær Jørgensen.

Derudover peger hun på, at det grundlæggende er problematisk, hvis ikke også Forsvaret afspejler det danske samfund.

”Voldsmonopolet bliver jo også nødt til at være demokratisk repræsentativ. Alle skriver, at man opfordrer alle til at søge uanset køn, baggrund osv., men det fordrer noget selvransagelse, når virkeligheden afspejler at kvinder og seksuelle og etniske minoriteter ikke er så bredt repræsenteret. Det må man arbejde med, hvis man ønsker at tiltrække flere egnede kandidater,” siger hun.

Hele analysen kan læses i DANSK SOCIOLOGI • Nr. 1/34. årg. 2023

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye