Sofari-værter viser det gode griseliv og de økologiske argumenter frem
Den 26. maj bliver det gode griseliv igen vist frem for danskerne, når 11 økogårde åbner op for Sofari med aktiviteter for børn og voksne og med argumenter for at vælge økologisk grisekød.

Det er altid en festdag, når danske økogårde åbner dørene op for Sofari, og i år er ingen undtagelse. På de 11 Sofari-gårde glæder værterne sig til den 26. maj, hvor de byder danskerne velkomne til en god dag på landet.
- Vi glæder os til Sofari, hvor vi får mulighed for at vise, hvordan vores økologiske grise lever og fortælle om tankerne og visionerne bag vores produktion. Den direkte dialog med forbrugerne er en af vores grundværdier. Derfor håber vi at se mange gæster til Sofari, hvor alle får mulighed for at se grisene på marken og få fortællingen om, hvorfor det er vigtigt, at vi planter træer både i forhold til grisenes velfærd, CO2, biodiversitet og meget mere, siger Marianne Fløe Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi.
I år er værtsgårdene særligt opsatte på at vise glade grise i inspirerende udendørs miljøer frem.
- Det er vigtigere end nogensinde at vise alt det, økologien leverer. Det er selvfølgelig øget dyrevelfærd, men det er også bidraget til mere natur og biodiversitet og en fødevareproduktion uden brug af kunstige pesticider og mindre kvælstof til gavn for vores drikkevand og vandmiljø. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have forbrugerne til at købe mere økologi. Det er ikke kun for vores skyld, men også fordi økologi har positiv effekt på den grønne omstilling og sikrer en fødevareproduktion i bedre balance, siger Hans Erik Jørgensen, der driver Risbjerg Landbrug på Fyn.
Derfor er der på de enkelte Sofari-gårde i år lagt vægt på at formidle gårdenes bidrag til bl.a. at sikre mere natur, højere biodiversitet og mindre klimaaftryk.
Flere af Sofari-værterne har plantet træer, der giver grisene føde og skygge, men som også sikrer en større biodiversitet, fordi de tilbyder levemuligheder for insekter, fugle og levende natur. Og så er træerne med til at binde CO2 og dermed bidrage til en lavere klimabelastning.
- Vi går op i, at grisene har et godt griseliv, at der er plads til naturen omkring vores grise. Ved at genetablere vandhuller, plante træer og etablere store arealer med bestøver-brak skaber vi plads til de vilde dyr, urter og insekter. Derfor har vi i år særlig fokus på at fortælle vores gæster om biodiversitet, og om hvordan vi sikrer plads til det vilde liv. Det er vigtigt, at vi landmænd tager ansvar i forhold til den natur, som vi en stund har til låns af næste generation, siger Marianne Fløe Hestbjerg.
- Vi vil bruge Sofari til at fortælle om økologi og klima i et særligt klimatelt. Egenskaberne ved at plante træer og have grønne marker, der binder kulstof i jorden, bliver i dag ikke regnet med, når man opgør et landbrugs klimaregnskab. Det er vigtigt for os økologer, at man får gjort det regnestykke færdigt. Alt det vi gør, skal tælle med i regnskabet. Det vil vi glæde os til at fortælle om i forbindelse med Sofari, siger Hans Erik Jørgensen.

FAKTA OM SOFARI
Dag: 26. maj 2024 kl. 10-14
Gårde: 11
Arrangører: Sofari arrangeres i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Friland A/S, Organic Pork, Tican, Økologisk Landsforening og foreningen FØKS (Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød)
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
De nominerede til Køkkenprisen 2025 er nu fundet23.6.2025 09:11:00 CEST | Pressemeddelelse
De nominerede til Køkkenprisen er nu fundet.
L&F: Ny kvælstofreguleringsmodel må ikke underminimere arbejdet i de lokale treparter19.6.2025 14:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre har netop offentliggjort en delaftale, der fastlægger braklægningspunktet og de grundlæggende principper, som skal danne grundlag for det videre arbejde med en ny kvælstofreguleringsmodel. Med denne delaftale har partierne valgt, at en samlet beslutning om byrdefordeling og kompensation til landmændene først skal forhandles endeligt på plads til efteråret. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at politikerne havde truffet beslutning om alle elementer i en samlet aftale, da tingene hænger uløseligt sammen. Det er derfor alt for tidligt at vurdere konsekvenserne af en ny reguleringsmodel for landbruget. Det er dog positivt, at delaftalen anerkender den ambitiøse arealomlægning, der er i gang i de lokale treparter, og at der er fokus på, at landmændene skal have en kompensation, der matcher reguleringsniveauet.
Nu er der åbent for indstillinger til Årets kokkekonkurrencer 202519.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en restaurant, der for alvor mestrer smag, håndværk og råvareforståelse? Så er det nu, du kan indstille den til de prestigefyldte kokkekonkurrencer: Årets ret med gris og Årets ret med ost 2025.
Michelin-uddelingen er en vigtig anerkendelse af dansk fødevareproduktion og gastronomi16.6.2025 19:56:57 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at antallet af restauranter med Michelinstjerner er vokset – både i hovedstaden og i provinsen. Michelin-uddelingen er en vigtig anerkendelse af både dansk gastronomi og de danske fødevareproducenter, der hver dag leverer råvarer i absolut særklasse.
Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet4.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer tager til Folkemødet på Bornholm med én samlet ramme og et fælles formål: At vise, hvordan landbruget og fødevareklyngen tager ansvar – ikke med store ord, men med konkrete løsninger, der virker i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum