Ofelia Plads danner ramme om historisk stor fodboldfest for socialt udsatte
Den 23. maj lægger Ofelia Plads fliser til et rekordstort festfyrværkeri af fodboldlækkerier, fællesskab og fodboldglæde, når NGO’en, OMBOLD, afvikler det traditionsrige åbne Københavnsmesterskaber (KM) i gadefodbold for mennesker, der kæmper med hjemløshed, stofmisbrug og psykiske sårbarhed.
Hele 38 hold er tilmeldt OMBOLDs traditionsrige og imødesete KM i gadefodbold. Det betyder, at i omegnen af 300 spillere, der kæmper med udfordringer som hjemløshed, stofmisbrug og psykisk sårbarhed, vil være med til at forvandle Ofelia Plads til et fodboldmekka, hvor fællesskabet og sammenholdet vil være i centrum.
Det er første gang nogensinde, at mesterskabet bliver spillet på hele fire gadefodboldbaner, og derfor bliver dette års mesterskab OMBOLDs største enkeltstående arrangement nogensinde for OMBOLDs primære målgruppe. Mesterskabet spilles normalt på tre baner, men grundet opstart af mange nye OMBOLD-træninger i hele Danmark, er der kommet ekstra pres på NGO’en store mesterskaber.
For mesterskaber, som KM, giver spillerne et formål at træne henimod i hverdagen, og mesterskabet i København trækker spillere fra hele Danmark, for her kan spillerne mødes med fodboldvenner fra hele landet og nyde en dag i fodbolden og fællesskabets tegn:
- Jeg prøver at deltage i så mange af OMBOLD-stævner som muligt. Stævnerne er en let måde at være social på, for her handler det om at spille bold, men også om at være sammen med en masse mennesker i trygge omgivelser. Det har styrket mit sociale netværk meget, og gjort mig bedre til at være sammen med mange mennesker på en gang. KM er uden tvivl et højdepunkt for mig. Jeg glæder mig til at være sammen med den OMBOLD-familie, jeg kender i forvejen, og jeg ser frem til at møde andre spillere, som jeg endnu ikke kender. Og så bliver det virkelig spændende at spille sammen med de andre kvinder fra hjemløselandsholdet for første gang til et stævne, fortæller Sara Heiberg, der er spiller på hjemløselandsholdet.
De gode oplevelser står i kø til det store arrangement
Det er de gode oplevelser på og udenfor banen og fællesskabet, der er i centrum, når OMBOLD afvikler stævner og mesterskaber, og det er også netop det, som Kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard, fremhæver om arrangementet.
- Jeg er simpelthen så glad for OMBOLD og det, de gør. Jeg har fulgt OMBOLD i mange år, og jeg drømmer fortsat om, at der kommer et VM i hjemløsefodbold til København. For der skal være plads til alle mennesker i idrætten i København – også mennesker som har lidt svært ved at finde sig til rette i almindelige idrætsforeninger. Derfor er det vigtigt, at der findes idrætstilbud, som formår at få udsatte borgere engageret omkring idræt, så de også kan få glæde af de fællesskaber og den livskvalitet, der er forbundet med at dyrke idræt. Det giver vores udsatte medmennesker et positivt holdepunkt i livet. Det er det, idræt kan, og det har vi alle brug for.
Fodbold, forandring og fællesskab
En fællesnævner for spillerne, der stiller op til mesterskaberne, er, at de ikke passer ind i den traditionelle foreningsidræt, men gerne vil spille fodbold og være sociale med ligesindede. I OMBOLD bliver alle spillere set som engagerede mennesker, der er en del af et landsdækkende fodboldfællesskab, hvor man bidrager ved at være fodboldspiller, heppe på holdene eller udføre frivilligopgaver.
- Vi ved, at vores fodboldfællesskaber kan være med til at skabe positive livsforandringer for vores spillere, der ofte har en masse problemer at slås med. Tilslutningen til vores træninger, stævner og mesterskaber har aldrig været større. Vi glæder os til at byde rekordmange spillere velkommen til KM, og den store tilslutning viser blot, at udsatte mennesker både kan og vil være en del af idrætsfællesskaber, hvis rammerne er tilpasset til deres behov, fortæller Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Praktisk info
- Dato: Torsdag den 23. maj
- Tidspunkt: 10.00 – 16.00
- Sted: Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, 1250 København
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Randers er vært for historiens første indendørs Jyllandsmesterskab i OMBOLD9.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den 22. januar 2025 samles 150 fodboldspillere fra hele Danmark i Arena Randers til en helt særlig dag. Spillere, der kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, deltager i historiens første åbne Jyllandsmesterskab i OMBOLD.
Udsatte borgere i Herning inviteres ind i fællesskabet i lokal fodboldklub8.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udsatte borgere i Herning Kommune, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed, får nu mulighed for at blive en del af et positivt fodboldfællesskab i Boldklubben Herning Fremad. Herning Kommune, fodboldklubben, OMBOLD og DBU Jylland har indgået et samarbejde om et nyt og gratis fodboldtilbud for borgere i udsatte positioner.
Badminton for udsatte mennesker: OMBOLD og Badminton Danmark går sammen11.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem NGO’en OMBOLD og Badminton Danmark skal hjælpe mennesker ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed.
Nyt udvidet partnerskaber mellem OMBOLD og Aalborg Kommune skaber flere idrætsmuligheder for udsatte borgere3.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond, udvider OMBOLD og Aalborg Kommune samarbejdet om at styrke fællesskaber og skabe idrætsmuligheder for udsatte borgere.
Ny aftale: DBU lokalunioner og OMBOLD fortsætter samarbejdet om at inkludere flere udsatte mennesker i fodboldfællesskaber28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DBU lokalunioner og OMBOLD har indgået en aftale om at arbejde for et mere inkluderende foreningsliv for udsatte mennesker. Det er en vigtig aftale, som udsatte mennesker i hele Danmark kan få glæde af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum